AU

Opgaver

Stort forløb om grøn omstilling

Havvindmøller Illustration Shutterstock

Forslag til en lang række artikler fra Aktuel Naturvidenskab og andre materialer, der kan anvendes i et forløb om grøn omstilling. De udarbejdede arbejdsspørgsmål og det tilhørende materiale har primært en fysikfaglig vinkel, men flere af artiklerne vil også kunne finde anvendelse i fagene naturgeografi og kemi.

Se oversigten over forløbet om grønomstilling

Udarbejdet af Dennis Nielsen & Michael Lund Christensen, begge Favrskov Gymnasium, for Aktuel Naturvidenskab.

Fag: Fysik, Naturgeografi, Kemi og Naturvidenskabeligt grundforløb.

Arbejdsark om Periodesystemet

Periodesystemet

Stort arbejdsark til artiklen: Periodesystemet – 150 års aktuel naturvidenskab.
Inden læsning af artiklen er det en fordel, at kende Bohrs atommodel. Grundstoffernes opdagelseshistorie er naturligvis også tæt sammenknyttet med udviklingen af periodesystemet.

Udarbejdet af professor Jesper Bendix, Kemisk Institut, Københavns Universitet.

Fag: Kemi A (B og C). 

Hent arbejdsarket om Periodesystemet (word-fil).

Opgaver til artiklen - Varmere klima giver mere iltsvind

Iltsvind på forsiden af AN

Arbejdsark til artiklen: Varmere klima giver mere iltsvind: Det varmere klima trækker i den gale retning og truer miljøtilstanden i havet. Der er desuden udarbejdet et krydsord til artiklen. Se løsningen.

Udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

Fag: Biologi B og C. 

Hent arbejdsarket til artiklen - Varmere klima giver mere iltsvind (word-fil).

Arbejdsark om biokemi og molekylær gastronomi

De 4 grundsmage - foto Jonas Drotner Mouritsen

Arbejdsark til artiklen: Velsmag – sådan virker det! Artiklen kan fx anvendes i et tematisk forløb i kemi A eller bioteknologi A med titlen ’molekylær gastronomi’ sammen med andre artikler: Spise blæksprutter – er du mør? og Se ind i maden, som der også er arbejdsark til.

Her kan også fysik medvirke. Artiklen kan også anvendes i mere traditionelle biokemiske forløb i kemi A eller bioteknologi A. I kemi B kan artiklen indgå i forløb om makromolekyler, hvor man kan bruge proteiner som eksempel på biologisk vigtige makromolekyler, hvilket vil være velegnet på en studieretning med biologi A.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A, Kemi (B)/A. 

Hent arbejdsarket om biokemi og molekylær gastronomi (word-fil).

Forløb om bæredygtig fødevareproduktion

Soja Illustration Shutterstock

I forløbet inddrages artiklen Kød uden kød eller dyr – hvordan det?

I Bioteknologi A kan forløbet bidrage til at dække følgende kernestof og supplerende stof:

  • økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet
  • bæredygtig produktion af fødevarer
  • ny forskning og nye bioteknologiske metoder

Fag: Bioteknologi A og biologi B/A.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Hent forløbet om bæredygtig fødevareproduktion (word-fil).

Ekstra lektioner:

Lektion 6 – Forsøgsvejledning + pasningsvejledning 

Lektion 7 – Undersøgende opgaver om insekter og klimavenlige køer

Lektion 8 – Analyserende opgaver om madpyramider

Lektion 9 - Artikel fra Aktuel Naturvidenskab: Kød uden kød eller dyr + tilhørende arbejdsark med spørgsmål

Arbejdsark om biobrændstoffer

Lys gennem blade Illustration Colourbox

Arbejdsark til artiklen: Omvendt fotosyntese. Artiklen kræver kendskab til enzymers funktion og fotosyntesens biokemi. Artiklen kan fx anvendes i forløb om biobrændstoffer, enzymer eller fotosyntesens biokemi.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A og biologi A. 

Hent arbejdsarket om biobrændstoffer (word-fil).

Arbejdsark om mikrobiel genetik

kaspsel-regulering

Arbejdsark til artiklen: Bakteriernes usynlighedskappe skal trævles op

Artiklen kan f.eks. anvendes i et forløb om infektioner og immunforsvar eller i et forløb om genregulering. Inden læsning af artiklen skal man kende til prokaryote cellers opbygning, DNA og mutationer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A og biologi A. 

Hent arbejdsarket om mikrobiel genetik (word-fil).

Arbejdsark om videnskabelig usikkerhed i kemi

Tandbørste - Illustration Colourbox

Arbejdsark til artiklen: Videnskabelig usikkerhed i kemi: Hvad er farligt? Kemiske forbindelser, som findes i fødevarer eller produkter, vi bruger til daglig kan indebære risici for sundhed og miljø. Men hvordan afgør man, hvad der er farligt og bør forbydes og reguleres? Kan dette afgøres rent videnskabeligt, eller afhænger spørgsmålet også af værdimæssige overvejelser?

Artiklen kræver ingen særlige forudsætninger, men den kan med fordel ligge i forlængelse af eller i forbindelse med et forløb i kemi om kemikalier og sikkerhed eller et forløb i biologi/bioteknologi om økotoksikologi/hormonforstyrrende stoffer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Kemi, biologi eller bioteknologi i kombination med religion eller samfundsfag. 

Hent arbejdsarket om Videnskabelig usikkerhed i kemi (word-fil).

Arbejdsark om naturvidenskabelig metode

Louis Pasteur

Stort arbejdsark til artiklen: Louis Pasteur og den spontane genese. Artiklen kræver ingen særlige forudsætninger. Artiklen kan f.eks. anvendes i naturvidenskabeligt grundforløb, biologi eller bioteknologi, hvor man ønsker at belyse den naturvidenskabelige metode. Artiklen kan også indgå i et forløb i biologi om ’livets opståen’ eller om ’mikroskopisk liv’.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Naturvidenskabeligt grundforløb, biologi C, B, A eller bioteknologi A. 

Hent arbejdsarket om naturvidenskabelig metode (word-fil).

Arbejdsark om tarmsystemets mikrober og sundhed

Mikrobiom Illustration Colourbox

Arbejdsark til artiklen Bakterier på hjernen, der handler om tarmsystemets mikrober - vores mikrobiom - og deres samspil med resten af kroppen samt deres betydning for vores sundhed. Sammen med artiklen SUPER-SALMONELLA gør os klogere på tarminfektioner kan artiklen anvendes i et tematisk forløb om probiotika og sundhed.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi C, B, A og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om tarmsystemets mikrober og sundhed (word-fil).

Arbejdsark om om tarminfektioner og sundhed - Super-Salmonella

salmonella

Arbejdsark til artiklen: Super-Salmonella gør os klogere på tarminfektioner. Artiklen kræver kendskab til DNA’s opbygning og funktion. Det er en fordel (men ikke en forudsætning) at kende til genregulering og evolutionsmekanismer. Artiklen kan desuden sammen med artiklen Bakterier på hjernen anvendes i et tematisk forløb om probiotika og sundhed.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi B, A og Bioteknologi A. 

Hent arbejdsarket om tarminfektioner og sundhed (word-fil).

NB: Se også Arbejdsarket om tarmsystemets mikrober og sundhed.

Arbejdsark om søers økologi

Sø med plantevækst Foto: Lars Lønsmann Iversen

Arbejdsark til artiklen: Små søer – talrige, oversete og oplagte studieobjekter. Artiklen kan anvendes i forbindelse med et forløb om søers økologi. Det er en fordel at kende til springlag.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi A+B i kombination med kemi B. 

Hent arbejdsarket om søers økologi (word-fil).

NB: Se også artiklen: Varm sommer med uventede konsekvenser for vandmiljøet, hvortil der ligeledes er udarbejdet et Arbejdsark om søers økologi og klimaforandringer.

Undervisningsforløb - Tilbage til Månen

Mand på Månen Foto: NASA

Et perspektiverende forløb om udforskning af Månen til Fysik C eller astronomi C. I forløbet indgår to artikler fra Aktuel Naturvidenskab: Tilbage til Månen og Kina i rummet. Det er tanken, at dette korte delforløb med tre moduler skal perspektivere og aktualisere et lidt længere forløb om Månen og dens plads i Solsystemet.

Udarbejdet af Bjarning Grøn, Viborg Katedralskole.

Fag: Fysik C eller astronomi C. Omfang: 3 moduler á 70 minutter.

Hent forløbsplan og lærervejledning - Tilbage til Månen (word-fil).
Hent modul 1a opgaveark - Tilbage til Månen (word-fil).
Hent modul 1b opgaveark - Kina i rummet (word-fil)
Hent modul 3 opgaveark - Hvorfor tilbage til Månen?(word-fil).

Undervisningsforløb om immunforsvaret på arbejde

Mikrobiom Illustration Colourbox

Undervisningsforløb baseret på artiklen Bakterier på hjernen, der handler om tarmsystemets mikrober - vores mikrobiom - og deres samspil med resten af kroppen samt deres betydning for vores sundhed. Forløbet har fokus på bakterier.

Udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

Fag:  Biologi B eller A og bioteknolog.

Varighed ca. 9 lektioner à 90 minutter.
Varigheden afhænger naturligvis af niveauet (B eller A) og af hvilket fagligt stof, der tidligere er gennemgået. Forløbet og variationer over dette er afprøvet på biologi A og biologi B.

Hent lærervejledningen til undervisningsforløbet om immunforsvaret (word-fil).
Hent øvelsesvejledningen til forsøget - Forekomst af bakterier (word-fil).
Hent opgaverne til artiklen - Bakterier på hjernen (word-fil)
Hent øvelsesvejledningen til ELISA TEST (word-fil).

NV Undervisningsforløb om Food science

Pige kigger i mikroskop Foto: Mathias Porsmose Clausen

Undervisningsforløbet indeholder forslag til øvelser og tilhørende teori til en lang række artikler fra Aktuel Naturvidenskab. Artiklerne kan læses som teori forberedelse til øvelserne eller som perspektivering bagefter.

Og øvelserne er ikke direkte koblet til hinanden og kan derfor sammensættes, som man anser for at være mest hensigtsmæssigt.

Udarbejdet af Anne Marie Rasmussen, Viborg Katedralskole.

Fag: Biologi, kemi og bioteknologi.

Hent oversigt over øvelser m.m. plus direkte links til artiklerne (word-fil).
Hent pakket zip-fil med alle 7 øvelser m.m. (zip-fil).

NV-Forløb - Dommedag nu - Truslen fra Rummet

Meteor Billede-Don Davis

Et forløb, hvor der fokuseres på meteorer og deres historiske og mulige fremtidige påvirkning på Jorden. Forløbet tager udgangspunkt i artiklen Truslen fra Rummet.

Forløbet er tænkt som et naturvidenskabeligt grundforløb, men det kan også fungere i andre tværfaglige sammenhænge. 

Udarbejdet af Poul Lindskov og Martin Erichsen, Viborg Katedralskole.

Fag: Naturgeografi og Fysik.

Hent oversigt over øvelser, moduler samt lærervejledning (word-fil).
Hent pakket zip-fil med alle opgaver m.m. (zip-fil).

Arbejdsark om søers økologi og klimaforandringer

Udtørret sø Foto: Theis Kragh

Arbejdsark til artiklen: Varm sommer med uventede konsekvenser for vandmiljøet. Artiklen kan anvendes i forbindelse med et forløb om søers økologi, hvor der med artiklen kan perspektiveres til økologiske konsekvenser af klimaforandringer. Det kan være en fordel forinden at have læst artiklen: Små søer – talrige, oversete og oplagte studieobjekter.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi A+B 

Hent undervisningsmaterialet om  søers økologi og klimaforandringer (word-fil).

Arbejdsark om formidling af naturvidenskabelig viden - HPV-vaccinen

Tegning - Stop HPV Sundhedsstyrelsen m.fl.

Arbejdsark til artiklen: HPV-vaccinen: En blanding af fakta og følelse. Artiklen kan anvendes i biologi/bioteknologi f.eks. i forbindelse med et samarbejde med dansk eller evt. samfundsfag. Samarbejdet kan være en forberedelse til elevernes SRP.

Eleverne skal forud for læsning af artiklen have haft et forløb om immunologi, hvor de har fået indsigt i virus-infektioner og vacciner.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi A+B samt Bioteknologi A i kombination med dansk (eller samfundsfag).

Hent arbejdsarket om formidling af naturvidenskabelig viden - HPV-vaccinen (word-fil).

Arbejdsark om udvikling af lægemidler

Postsynaptisk neuron

Arbejdsark til artiklen: Kan forståelsen af et enzym løfte humøret? Artiklen kræver kendskab til enzymers struktur og funktion samt til nervesystemets opbygning og funktion. Desuden kræver det for at kunne besvare nogle af spørgsmålene, at man kender til redoxreaktioner.

Artiklen kan f.eks. indgå i et forløb om udvikling af lægemidler, hvor artiklen Giftige dyr – ven eller fjende? også indgår.

Der er desuden udarbejdet et forløb om nervesystemet og medicin på baggrund af artiklen: Kan forståelsen af et enzym løfte humøret?

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A.

Hent arbejdsarket om om udvikling af lægemidler (word-fil).

Arbejdsark om aldring af muskler

Løber Foto: Colourbox

Arbejdsark til artiklen: Når musklerne ældes? Artiklen kræver kendskab til synapsers funktion. Og artiklen kan f.eks. indgå i et forløb om muskelfysiologi.

NB: Artiklen indgår også i et undervisningsmateriale med titlen: Individuelle elevoplæg på baggrund af artikler fra Aktuel Naturvidenskab.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi B+A og Idræt B.

Hent arbejdsarket om aldring af muskler (word-fil).

Forløb om nervesystemet og medicin

Forløbet har fokus på depression med udgangspunkt i artiklen Kan forståelsen af et enzym løfte humøret? Fra Aktuel Naturvidenskab nr. 6/2017.

Forløbet er velegnet til undervisningen i Bioteknologi A og har en varighed på ca. 10 lektioner à 95 minutter. Materialet indeholder spørgsmål til artiklen samt vejledninger til øvelser om hudens følsomhed og nerveledningshastighed.

Udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

Fag:  Bioteknologi A.

Lærervejledning og forløb til undervisningsmateriale om nervesystemet (word-fil)
Øvelsesvejledning: Måling af nerveledningshastighed (word-fil)
Vejledning - Journal: Forsøg med vores følesans
(word-fil)
Opgaver til artiklen (word-fil)
Begrebskort - et eksempel på, hvordan elever har løst opgaven (word-fil)

Alle filerne i forløbet (pakket som zip-fil)

Matematikkens metode og identitet

matematik-colourbox

Spørgsmål til tre artikler om matematik fra Aktuel Naturvidenskab, som gør det muligt at tale om matematikkens metode og identitet som en del af den daglige undervisning.:
Modelvalg og ansvar AN 1/2018, Big datas Titanic? AN 3/2018 og Når forskellige fagligheder brydes og ny forskning opstår AN nr. 5/2018.

Udarbejdet af Signe Agerholm Clausen, Favrskov Gymnasium.

Fag: Matematik A+B. 

Matematikkens metode og identitet (word-fil).

Arbejdsark om økologiske tilpasninger og stofkredsløb

Hav-Colourbox

Arbejdsark til artiklen: Kulstof i havet – en tynd kop te? Om økologiske tilpasninger og stofkredsløb. Artiklen kræver kendskab til enzymers funktion samt til fødekæder og -net.

Artiklen kan anvendes i forbindelse med undervisning i økologi, hvor den kan medvirke til at belyse fødekæder i havet, organismers økologiske tilpasninger samt kulstofs kredsløb. Især kan det eksperimentelle arbejde "undersøgelse af aktivitet af ektoenzym hos bakterier" anvendes til at undersøge økologisk tilpasning hos en art.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi A+B 

Undervisningsmateriale om økologiske tilpasninger og stofkredsløb (word-fil).

Undervisningsmateriale om sundhed og kræft

Arbejdsark til artiklen: Gulerødder forebygger og hæmmer udviklingen af tarmkræft. Inden læsning af artiklen er det en fordel at kende til immunforsvarets funktion og til grundlæggende organisk kemi.

Artiklen kan f.eks.  anvendes i et tematisk forløb i bioteknologi eller biologi om sundhed og kræft, eller i et fagligt samarbejde mellem biologi og kemi om bioaktive stoffer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A, Biologi B/A/(Kemi B) . 

Undervisningsmateriale om sundhed og kræft (word-fil).

Arbejdsark om økologiske tilpasninger og bioakkumulation

Kiselalger Foto Nina Lundholm

Arbejdsark til artiklen Når vandloppen gør algen giftig, der handler om økologiske tilpasninger og bioakkumulation. Artiklen kræver kendskab til stoftransport i fødekæder. Det er en fordel, at eleverne har kendskab til grundlæggende molekylærgenetik.

Artiklen kan anvendes i forbindelse med undervisning i økologi, hvor den kan belyse bioakkumulation i en fødekæde samt organismers økologiske tilpasninger.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi B+A. 

Hent undervisningsmaterialet om arkæer og cellebiologi (word-fil).

Arbejdsark om arkæer og cellebiologi

Dybhav-hotspot-NOAA

Arbejdsark til artiklen Ekstremernes herrer, der handler om arkæer. Emnet er relevant i forhold til cellebiologi, biokemiske processer og livets udvikling.

Inden læsning af artiklen skal man kende til forskellen på prokaryote og eukaryote celler samt vide hvad lipider er. For at besvare de kemiske spørgsmål, skal man kende til afstemning af redoxreaktioner og ethere og estere.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi B+A, Kemi B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om arkæer og cellebiologi (word-fil).

Bioteknologi - Bakterier kan frigøre os fra olie

figur-demo-olie

Med udgangspunkt i artiklen, Bakterier kan frigøre os fra olie, er der udarbejdet undervisnings-materiale og det overordnede emne er bioteknologi. Det er en fordel at eleverne kender til basal genteknologi, grundlæggende organisk kemi, syre-base-kemi, biokemiske processer samt nervesystemets funktion. Artiklen med tilhørende arbejdsspørgsmål er velegnet i 3.g, hvor eleverne kan få anledning til at anvende deres viden på tværs af mange fagområder. De trænes derved frem mod såvel de mundtlige som skriftlige eksaminer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om bioteknologi (word-fil).

Datering og placering med naturvidenskab

Figur -mørtel

Om hvordan man med naturvidenskabelige metoder kan bestemme alder og sted på forhistoriske artefakter. Materialet bygger på disse tre artikler (med de relevante fag/niveau i parentes):

Spørgsmålene tænkes brugt på den måde, at eleverne læser artiklen, som man ønsker at arbejde med, og så kan eleverne arbejde med spørgsmålene i undervisningen. Udarbejdet af “Projektgruppen på Viborg Gymnasium og HF”.

Hent undervisningsmaterialet om naturvidenskabelige metoder (word-fil).

Kan man måle hvad dyr tænker og føler?

figur-fiskehjerne

I forbindelse med et forløb omkring dansk landbrug inddrages debatten omkring dyrevelfærd ofte. Her kan man bruge artiklen: Kan man måle hvad dyr tænker og føler? fra Aktuel Naturvidenskab nr. 2 fra 2018 til at give denne debat et mere videnskabeligt input. Disse 2 moduler kan indgå i et længere forløb. De umiddelbare koblinger er økologi eller landbrugets bytteforhold.

Udarbejdet af Poul Lindskov, Viborg Katedralskole.

Fag:  Naturgeografi C-niveau

Hent undervisningsmaterialet til - Kan man måle hvad dyr tænker og føler? (word-fil)

Undervisningsmateriale om cellebiologiske teknikker

Chipfoto ved Stefan Johansen

Materialet tager udgangspunkt i artiklen: Mikrochips mod madforgiftning, som handler om en ny teknik baseret på såkaldt lab-on-a-chip-teknologi kan hjælpe med at finde skadelige bakterier i vores fødevarer både hurtigt og billigt.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om cellebiologiske teknikker (word-fil).

Opgavesæt om kemikalier

Figur - værdikæde

Sættet tager afsæt i artiklen: Kemikaliernes stamtræ, som beskriver olie som udgangspunktet for den kemiske industri – dvs. grundlaget for en lang perlerække af nutidens produkter fra kunststoffer til LCD-displays og lægemidler.

Fag: Kemi C og repetition af C-niveaupensum på B- og A-niveau.

Udarbejdet af Jacob Højgaard Thinggaard, Viborg Gymnasium og HF.

Hent opgavesættet om kemikalier (word-fil).

Undervisningsmateriale til genteknologi og mikrobiologi

Materialet tager afsæt i artiklen: Når bakterien skal afsløres hurtigt. Jo hurtigere, man kan afsløre hvilken bakterie, der er skyld i en infektion, jo bedre. Afsløring af bakterier foregår typisk ved mikroskopi og ved at dyrke bakteriernei petriskåle, men ved at bruge dna-baserede metoder er det ofte muligt at få et resultat væsentligt hurtigere.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet til genteknologi og mikrobiologi (word-fil).

Arbejdsark om udvikling af lægemidler

Foto: Pixabay

Arket tager afsæt i artiklen: Giftige dyr – ven eller fjende? , der handler om dyregifte. Ved millioner af års evolution er disse gifte udviklet til at virke mest muligt effektivt, og derfor er de et oplagt sted at lede efter stoffer, der kan blive til nye lægemidler.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Bioteknologi A og evt. Biologi A

Hent undervisningsmateriale om udvikling af lægemidler (word-fil).

Undervisningsmateriale til bioteknologi og enzymer

Biobrænsel fra halm  - illustration: Colourbox

Artiklen: Svampen på toiletbrættet kan fx læses som optakt til et forløb om bioethanol eller om enzymer. Kræver ingen særlige forudsætninger. Hvis eleverne ikke har dyrket mikroorganismer eller arbejdet med svampe, kan læreren indledningsvis tage en snak med eleverne om de fem viste fotos øverst på side 25.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet til bioteknologi og enzymer (word-fil).

Arbejdsark og opgaver til emnet den nære astronomi - Milankovitch-cykler

Milankovitch-cykler

Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer i Jordens bevægelser omkring Solen. Disse naturlige klimavariationer sætter rammen for en forståelse af klimaet i det menneskenære perspektiv

Med udgangspunkt i artiklen: Tre cykler, sommer og en istid er der udarbejdet et forløb på 3-4 moduler á 70 minutter med faget Fysik C/Fysik B som målgruppe.

Materialet er udarbejdet af Zelinda Videsen, Viborg Katedralskole.

Hent arbejdsspørgsmålene om Milankovitch-cykler (word-fil).

Undervisningsmateriale til bioteknologi og syntetisk biologi - værdifulde enzymer

Glad tændt celle

Forud for læsning af artiklen: Nyt effektivt værktøj i jagten på naturens værdifulde enzymer skal man kende til det centrale dogme i biologi samt grundlæggende genteknologiske teknikker som gensplejsning og transformation. Desuden er det nyttigt at vide hvad begrebet syntetisk biologi dækker over.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A og Bioteknologi A. 

Hent arbejdsspørgsmålene om naturens værdifulde enzymer (word-fil).

Undervisningsmateriale til evolution og enzymer

En myresvampehave - Foto: Henrik H. de Fine Licht

Inden læsning af artiklen: Myrer benytter bioreaktorer er det godt at kende til begrebet symbiose samt have forståelse for de evolutionsmekanismer, der styrer udvikling af nye arter.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent arbejdsspørgsmålene til Myrer benytter bioreaktorer (word-fil).

Om artiklen Myrer benytter bioreaktorer :
Mennesket bruger i dag bioreaktorer til effektivt at kontrollere en biokemisk proces. Den kunst har bladskærermyrer i Sydamerika allerede lært for mange millioner år siden ved at dyrke svampehaver i deres bo.
Af Henrik H. de Fine Licht

Forløb om Mars

Idéer og materialer til et undervisningsforløb om Mars og Mars' overflade.

Fag: Naturvidenskabeligt grundforløb: Fysik i samarbejde med biologi og naturgeografi.

I forløbet indgår fem artikler fra Aktuel Naturvidenskab - se intro-filen.

Forløbet er tænkt i to dele: rejsen til Mars og ophold på Mars.

De enkelte sektioner er en blanding af oplysende tekst, opgaver og eksperimenter. De er i første omgang tænkt som inspiration til læreren. Altså tænkt som et sted at starte. Materialet er udarbejdet af Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen, Favrskov Gymnasium.

Som en del af materialet findes også særskilte spørgsmål og et krydsord til artiklen Gode chancer for liv på Mars fra Aktuel Naturvidenskab. Denne del er udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

Hent hele Mars-forløbet pakket i en zip-fil (7 word-filer).

På jagt efter store diamanter - arbejdsark

Arbejdsark til artiklen: På jagt efter store diamanter. Artiklen handler om en ny metode til at finde store diamanter ved hjælp af en elektronaccelerator og en PET-scanner.

Artiklen med tilhørende arbejdsark kan for eksempel indgå i et forløb om hospitalsfysik som eksempel på en anderledes anvendelse af en PET-scanner. Et andet udgangspunkt kunne være et forløb omkring partikelacceleratorer.

Udarbejdet af Dennis Nielsen & Michael Lund Christensen, Favrskov Gymnasium.

Fag: Fysik på B/A niveau

Hent arbejdsarket - På jagt efter store diamanter (word-fil).

Antipartikler mod kræft - opdateret 2018

Antipartikler kan blive et nyt våben i kampen mod kræft. Ny forskning har vist, at antiprotoner er langt mere effektive til at uskadeliggøre kræftceller end andre typer af stråling, der anvendes til strålebehandling.
Se artiklen: Antipartikler mod kræft pdf

Hent undervisningsmaterialet (Word) - Pdf
Fag: Fysik A/B

Udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen

Drivhusgasser og husdyrproduktion - opdateret 2018

Husdyrproduktionen udleder store mængder drivhusgasser til atmosfæren. Med en bedre udnyttelse af viden og teknologi vil husdyrproduktionen imidlertid kunne bidrage til en reduktion af Danmarks nettoudledning af drivhusgasser.
Se artiklen: Drivhusgasser og husdyrproduktion - pdf
Hent undervisningsmaterialet (Word) - Pdf
Fag: Naturgeografi B/C samt Kemi A/B

Materialet er udarbejdet af Anders Teglgaard Kjær og Michael Bjerring Christiansen.

Atom nummer nul - opdateret 2018

Efter opdagelsen af antibrint har vi begyndelsen til en udvidelse af det normale periodiske system, nemlig med antiatomerne. De har negativt atomnummer, og danner således i princippet et anti-periodisk system. Midt imellem disse to systemer finder vi det fascinerende atom nummer 0.
Se artiklen: Atom nummer nul (pdf)

Hent undervisningsmaterialet (Word) - Pdf
Fag: Fysik A

Materialet er udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen.

Nu skal neutrinoens masse bestemmes

En af naturens mindst reaktive partikler er neutrinoen. Forskere ved i dag, at denne forunderlige partikel har masse, men ikke hvor stor den er. Det skal en enorm detektor nu give forskerne svaret på, og dermed føje en vigtig brik til partikelfysikkens beskrivelse af verden.
Se artiklerne: Nu skal neutrinoens masse bestemmes - pdf
samt evt. Den lille neutron - pdf og Et hattrick til neutrinoforskningen - pdf

Hent undervisningsmateriale (Word) - Pdf 
Fag: Fysik A/B

Materialet er udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen

Den lille neutron - opdateret 2018

En neutrino er en næsten masseløs elementarpartikel, der stort set ikke reagerer med noget. På baggrund af Nobelprisen i fysik (2002 og 2015) fortæller Steen Hannestad her om neutrinoens historie og om dansk neutrino-forskning.
Se artiklerne: Den lille neutron - pdf og Et hattrick til neutrinoforskningen - pdf
samt Nu skal neutrinoens masse bestemmes - pdf

Hent undervisningsmateriale del 1: Word - Pdf
Fag: Astronomi

Hent undervisningsmateriale del 2: Word - Pdf 
Fag: Fysik A/B

Materialet er udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen

Grundstoffernes historie - opdateret 2018

For halvtreds år siden faldt vores forståelse af, hvordan grundstofferne dannes, i store træk på plads. I dag arbejder forskerne med at forstå de finere detaljer i, hvordan især de tungeste grundstoffer bliver til.
Se artiklen: Grundstoffernes historie (pdf)

Hent undervisningsmaterialet (Word) - Pdf
Fag: Fysik A/B/C

Udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen

Kosmiske partikler og skykim - opdateret 2018

Forskere kan nu efterligne den kosmiske strålings effekt på dannelsen af skyer i Jordens atmosfære. Ved hjælp af Danmarks største accelerator og et særligt klimakammer er det lykkedes at skabe de små partikler (aerosoler), som kan udgøre kimen til skyerne på himlen.
Se artiklen Kosmiske partikler og skykim (pdf)
Hent undervisningsmaterialet (Word) - Pdf
Fag: Fysik A/B.
Materialet er udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen.

Se også siden med ekstra materiale.

Forløb om fysik og musik

Forløbet kan indgå som en del af emnet bølgelære i Fysik C, og følger man den foreslåede plan, har forløbet en varighed på 7 moduler a 70 minutter. Materialet omfatter en række arbejdsark med både teoretiske og praktiske opgaver om for eksempel lydintensitet og lydstyrke, overtoner og klangfarve, stående bølger, lydens hastighed med videre.

Udarbejdet af Bjarning Christian Grøn, Viborg Katedralskole.

Niveau: Fysik C - Hent hele forløbet pakket i en zip-fil (14 word-filer).

I forløbet indgår de to artikler fra Aktuel Naturvidenskab: Fysik og musik i videnskabshistorien og Når musikken skader.


Baggrund:

Inden forløbet har eleverne kendskab til følgende begreber:

Amplitude A:
Det maksimale udsving fra ligevægtsstillingen

Bølgelængde λ:
Afstanden mellem to nabobølgetoppe til et bestemt tidspunkt

Periode T:
Tidsrummet mellem passage af to bølgetoppe på et bestemt sted

Frekvens f:
Antal bølgetoppe, der passerer et bestemt sted pr. tid. Der gælder, at f = 1/T.

Hastighed υ: Hastigheden af en bølgetop.

Bølgeformlen: υ = λ · f

Interferens - konstruktiv og destruktiv

Det er planlagt, at dette tonede delforløb i fysik som en del af emnet bølgelære har en varighed på 7 moduler á 70 minutter.

Plan over forløb
ModulIndholdArbejdsark
1 Diskussion og arbejde med de to artikler 1a, 1b og 1c
2 Lydintensitet og lydstyrke dB
Høretest
2 og 3
3 Lyddøde områder - interferens
Overtoner og klangfarve
4 og 5
4 Strengeinstrumenter
Eksperiment: Stående bølger på en snor
6
5 Blæseinstrumenter
Eksperiment: Stående bølger i en luftsøjle
7
6 Stødtoner
Flaskemusik
8 og 9
7Eksperimenter: Lydens hastighed (forskellige metoder)10 og 11

Hent arbejdsarkene i en samlet zip-fil: Forlob-fysik-og-musik (14 word-filer)

Forløb - individuelle elevoplæg på baggrund af artikler fra Aktuel Naturvidenskab

Forløbet går ud på, at eleverne laver individuelle oplæg med udgangspunkt i artikler fra Aktuel Naturvidenskab. Formålet er at træne mundtlig formidlingsevne og lære at give og modtage konstruktiv feed back.

Materialet indeholder en guide til læsning af artikler eksemplificeret med artiklen Når musklerne ældes fra Aktuel Naturvidenskab nr. 6/2017. Forløbet kan tilpasses mange fag og niveauer.

Forløb - individuelle elevoplæg(word) pdf
Oversigt over mulige emner og artikler (word) pdf
Hjælp til læsning af artikel fra Aktuel Naturvidenskab (word) pdf
Observation ved fremlæggelse (word) pdf

Arbejdsark om bioenergi

Arbejdsarket tager udgangspunkt i artiklen Biomasse til energi – bæredygtig løsning eller molbohistorie? fra Aktuel Naturvidenskab nr. 4/2011 og Biobrændsel og etik fra nr. 3/2011.

Arbejdsarket er tænkt til undervisningen i gymnasiet til biologi A, B eller C-niveau, bioteknologi A-niveau samt naturgeografi B eller C-niveau. Udarbejdet af Signe Klara Hansen og Kim Bruun, Viborg Gymnasium og HF. Hent arbejdsspørgsmålene som pdf eller word-fil.

Forløb og undervisningsmaterialer om bananfluer og genetik

Forslag til lektionsplan og undervisningsmaterialer om ”bananfluer og genetik”. Planen indeholder blandt andet spørgsmål til følgende fem artikler fra Aktuel Naturvidenskab:

Flaskehalse – når genetisk variation går tabt (AN 4-2017)
Indavl og miljøstress (AN 5-2003)
Genetiske værktøjer kan redde truede bestande (AN 3-2015)
Bananfluer og stress (AN 1-2001)
Psykofluer (AN 3-2014)

Målgruppe er Biologi A/B. Varighed ca. 14 lektioner á 60 minutter.

Materialet er udarbejdet af Finn Steenberg Norre og Anne Becher, Vesthimmerlands Gymnasium og Hf.

Bananfluer og genetik - lektionsplan og undervisningsmaterialer (word) Pdf

Forsuring af verdenshavene – opgaver og øvelser

Øvelser og opgaver relateret til artiklen På vej mod et surt hav af Katherine Richardson og Lone Thybo Mouritzen fra Aktuel Naturvidenskab 5/2006. Materialet er er tænkt som et anvendelsesorienteret supplement til et forløb i kemi B om syrer og baser.

Materialet er udarbejdet af Anne Becher og Finn Norre, Vesthimmerlands Gymnasium.

Forsuring af verdenshavene – opgaver og øvelser (word) Pdf

Undervisningsforløb om Fødselsdagsbulen

Foto Colourbox

I blad nr. 3/2017 kastede biostatistikeren Claus Thorn Ekstrøm et kritisk blik på fødselsdagsfordelingen hos herrelandsholdet i fodbold gennem tiden for at se, om man kan finde en overrepræsentation af spillere født i årets første måneder. Forløbet tager udgangspunkt i denne artikel.

Materialet kan indgå i forløb om χ2-test og Goodness of Fit, og det omfatter også et regneark til simulering af Kolmogorov-Smirnov-fordelingen.

Målgruppe er matematik på A og B-niveau. Kan bruges som SRP-emne i samarbejde med Idræt.

Materialet er udarbejdet af Peter Arnborg Videsen og Henry Berthelsen, Viborg Gymnasium og HF.

Undervisningsforløbet (word) Pdf
Foedselsdagsbulen-regneark (xlsx)
Beskrivelse af regnearket (word) Pdf

Undervisningsforløb om exoplaneter

Undervisningsforløbet om exoplaneter kan bruges på alle niveauer i gymnasieundervisningen. Materialet, som er udarbejdet af Zelinda Arnborg Videsen, Bjarning Christian Grøn og Martin Holm Erichsen, Viborg Katedralskole, tager udgangspunkt i artiklen: Er der liv derude fra Aktuel Naturvidenskab nr. 6/2012.

Forløbet omfatter arbejdsark til selve artiklen og til delemnerne (pdf):

Prøv også quizzen om exoplaneter.

Hent materialet som en samlet fil inkl. word-filer (zip)

Arbejdsspørgsmål til Atomkernernes spin og grundvand

Arbejdsspørgsmål til artiklen: Atomkernernes  spin fortæller  om grundvandet fra nr. 3-2016.
Med en teknik kaldet overflade-NMR kan man måle direkte på grundvandet i jorden. Denys Grombacher arbejder på at forbedre metoden, så den kan blive et udbredt værktøj til hjælp for kortlægningen af de vandførende lag og til en bæredygtig forvaltning af vores grundvand.

Hent arbejdsspørgsmålene som pdf eller word-fil. De er udarbejdet af Bjarning Grøn fra Viborg Katedralskole.

Arbejdsspørgsmål til Fortidens klima præger verdens skove

Arbejdsspørgsmål til artiklen: Fortidens klima præger verdens skove fra nr. 4-2016.
Antallet af arter af træer i en skov og hvordan de er beslægtet kan afspejle klimaet for flere millioner år siden, viser Jens-Christian Svennings forskning. At forstå klimaets langtidseffekter på økosystemer er bl.a. vigtig for at kunne nuancere diskussionen om, hvordan vi bedst forvalter vores fælles natur.

Hent arbejdsspørgsmålene som pdf eller word-fil. De er udarbejdet af Signe Klara Hansen og Kim Bruun, Viborg Gymnasium og HF.

Arbejdsspørgsmål til Mellemkødet sladrer om skadelige kemikalier

Arbejdsspørgsmål til artiklen: Mellemkødet sladrer om skadelige kemikalier nr. 3-2017.
Flere og flere drengebørn fødes med symptomer på, at de har været udsat for hormonforstyrrende stoffer under graviditeten og derfor selv kan få problemer med at få børn som voksne. Et vigtigt skridt på vejen til at gøre noget ved dette samfundsproblem er at forstå i detaljer, hvordan området mellem anus og kønsorganerne udvikler sig i fostret.

Hent arbejdsspørgsmålene som pdf eller word-fil. De er udarbejdet af Signe Klara Hansen og Kim Bruun, Viborg Gymnasium og HF.

Undervisningsforløb om antibiotika

Som en del af forløbet inddrages fire artikler fra Aktuel Naturvidenskab, blandt andet artiklen Antibiotika til husdyr – billigt for landbruget, dyrt for sundhedsvæsenet af Hans Jørn Kolmos, der handler om problematikken med MRSA. Der er forslag til en konkret lektionsplan.

Materialet har fokus på eksperimentelt arbejde, hvor der er vejledning til fire øvelser:

Prøv også quizzen - Antibiotika og husdyr.

Materialet kan for eksempel anvendes i undervisningen i Kemi A.
Det er udarbejdet af Finn Norre, Vesthimmerlands Gymnasium og HF.

Hent materialet som en samlet fil inkl. word-filer (zip)

Undervisningsforløb om sorte huller, mørkt stof og mørk energi

Forløbet er tænkt som et forløb, der kan bruges på fysik A. Selve undervisningsforløbet indledes med den del af kernstoffet på fysik A, som omfatter Newtons gravitationslov og jævn cirkelbevægelse. Resten af forløbet tager udgangspunkt i artikler fra Aktuel Naturvidenskab:

Kunsten af veje et sort hul, fra Aktuel Naturvidenskab nr. 5/2016; Jagten på det mørke stof, fra nr. 5/2007samt På sporet af det mørke stof, fra nr. 2/2016 (links i filerne). Til sidst peges på nogle perspektiver, som kan dækkes ved at læse artikler fra Aktuel Naturvidenskab eller andet lærebogsmateriale. Perspektiverne lægger op til et samarbejde med matematik. Nogle afsnit/ideer kan også bruges som udgangspunkt for et studieretningsprojekt.

Se/hent undervisningsforløbet om sorte huller som word-fil eller som pdf.

Arbejdsspørgsmål til artiklen - Slangens hemmeligheder

Artiklen omhandler forskning i zoofysiologi, som udføres af Tobias Wang og hans forskningsgruppe på Aarhus universitet. Arbejdsspørgsmålene er målrettet elever, der har biologi A eller biologi B, hvor de har arbejdet bredt indenfor fysiologi, måske som en repetition.

Slanger mestrer fordøjelsens kunst som intet andet dyr. Tobias Wang har i mange år studeret stofskifte og kredsløb hos pytonslanger og andre “ekstreme” dyr for at blive klogere på de generelle mekanismer, der ligger bag – også hos mere gennemsnitlige dyr som os selv.

Se / hent arbejdsspørgsmålene til Slangens hemmeligheder (word) eller pdf.

Arbejdsspørgsmål til artiklen - Kemi mellem stjernerne

Artiklen handler om, hvilken rolle polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH’ere) spiller for den kemi, der foregår i rummet mellem stjernerne, det interstellare rum. Sandsynligvis spiller disse molekyler en vigtig rolle som katalysatorer for kemiske reaktioner, og kan derfor være en vigtig brik i at forklare, hvordan de mere end 150 forskellige molekyler, man hidtil har observeret i det interstellare rum er blevet dannet.

Se/hent arbejdsspørgsmålene til artiklen - Kemi mellem stjernerne (word) eller (pdf)

Faglig læsning af naturvidenskabelige artikler

Her får du en skabelon, som kan anvendes til målrettet faglig læsning af artikler fra Aktuel Naturvidenskab. Skabelonen kan anvendes på alle niveauer. Man kan både arbejde med artikler som elevernes forberedelse derhjemme (især på A og B-niveauer) eller som gruppe­arbejde i timerne. Der er vedlagt to eksempler, som er anvendt i biologi.

Se / hent skabelonen som word-fil eller pdf.

Lærervejledning og forløb til undervisningsmateriale om vitaminer

Dette tema kan anvendes på alle niveauer i kemi-undervisningen på gymnasiet. Det fremgår, hvilke artikler fra Aktuel Naturvidenskab man kan inddrage og, hvilke forsøg man kan udføre. Forsøgene har forskellige sværhedsgrader. Der er desuden forslag til artikler fra andre magasiner, som man kan inddrage, samt eksempler på opgaveformuleringer. Temaet kan indgå i den almindelige undervisning eller anvendes i forbindelse med selvstændige elevopgaver.

Se/hent temaet som word-fil eller som pdf.

Hvor mange mennesker kan Livø brødføde?

Et eksempel på en konkret opgave, som har været anvendt som en del af et tema om landbrug i nv (biologi og geografi), hvor der indgik en tur på Livø. Opgaven er baseret på artiklen: Kunsten at brødføde verdens befolkning fra Aktuel Naturvidenskab nr. 5/2010.

Se eller hent opgaven som word-fil eller som pdf.

Arbejdsspørgsmål til Sukkerets værdifulde binding

Artiklen bragt i nr. 6/2016 handler om kunsten at syntetisere oligosakkarider i laboratoriet. Artiklen kan sammen med arbejdsspørgsmålene indgå i undervisningen i kemi A eller bioteknologi A.

Se eller hent arbejdsspørgsmålene som word-fil eller som pdf.

Undervisningsforløb om Ølbrygning som avanceret bioteknologi

Artiklen: Ølbrygning – avanceret bioteknologi i nummer 5-2016 er perspektiveret af et omfattende materiale til et undervisningsforløb om øl, enzymer og kulhydrater.

Materialet omfatter fx arbejdsspørgsmål til artiklen, perspektiverende spørgsmål, øvelsesvejledninger og lærervejledning. Materialet er udarbejdet af Jacob Højgaard Thinggaard, Viborg Gymnasium og Hf og kan bruges i fagene kemi (eventuelt i samarbejde med biologi) og bioteknologi.

Undervisningsmateriale til Vitaminer til hjernen

Undervisningsmaterialet er knyttet til artiklen Vitaminer til hjernen (4-2016) forfattet af Pernille Tveden-Nyborg og Jens Lykkesfeldt i nr. 4/2016.

Undervisningsmaterialet er lavet af Dorte Friis Nyhagen og Sarah Ward fra Aarhus Statsgymnasium. Materialet kan anvendes på A- og B-niveau i biologi, samt i bioteknologi A.

Se / hent materialet til Vitaminer til hjernen (docx) (pdf)

Arbejdsark til Selvlysende bakterier og gennemsigtige fisk

Arbejdsspørgsmål til artiklen Selvlysende bakterier og gennemsigtige fisk (pdf) fra nr. 3-2016.

Udarbejdet af Anne Becher, Vesthimmerlands Gymnasium og HF.

Artiklen kan læses på alle niveauer i biologiundervisningen, da den er et godt eksempel på moderne biologisk og især bioteknologisk forskning, hvor man kombinerer mange vidensområder, og hvor den erhvervede viden kan anvendes til et praktisk formål. Men en dybere forståelse af det faglige og selve artikelspørgsmålene kræver enten lidt hjælp fra læreren eller at eleven har biologi eller bioteknologi på A-niveau.

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvad er en parasit, og hvorfor kan en parasit også kaldes for en snylter?
  2. Hvad forårsager sygdommen hvidpletsyge (fiskedræber), og hvordan udvikler sygdommen sig i en angreben fisk?
  3. Hvad er vaccination og immunitet?
  4. Giv en grundig biologisk forklaring på, hvordan ”parasitter fra naturens side har en evne til at snyde værtens immunsystem” – du skal her inddrage begrebet ”mutationer”.
  5. Hvad er en genmodificeret organisme?

  6. Hvad menes der med ”fiskerdræberparasittens overflade-antigener”?
  7. Hvad er henholdsvis yersiniose og Yersinia ruckeri?
  8. Giv en grundig biologisk forklaring på, hvordan man vaccinerer fisk mod sygdommen yersiniose.
  9. Giv en grundig biologisk forklaring på, hvordan man har forsøgt at vaccinere mod Hvidpletsyge (fiskedræber) ved at anvende en genmodificeret udgave af Yersinia ruckeri. Hvilke gener indsætter man og hvorfor?
  10. Hvorfor slår man den genmodificerede bakterie ihjel, inden man anvender den som vaccine?

  11. Hvad er meningen med at anvende gennemsigtige zebrafisk som forsøgsdyr, og hvad er den bagvedliggende biologiske mekanisme ved, at man har ”udkoblet to gener”?
  12. Hvad viste forskningsresultaterne med hensyn til forsøg med vaccine af gennemsigtige zebrafisk?
  13. Hvorfor er det vigtigt at forske i fiskesygdomme og udvikling af fiskevacciner? ?

Hent arbejdsarket som word-fil eller pdf.

Arbejdsark til Når kroppen reparerer DNA

Arbejdsspørgsmål til artiklen Når kroppen reparerer DNA (pdf) fra nr. 6-2015.

Udarbejdet af Finn Steenberg Norre fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF.

Artiklen kan anvendes indenfor emner om DNA, bioteknologi og genetik i undervisningen i Biologi A eller eventuelt biologi B.

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvad kan forskningen i artiklen bruges til Forklar begrebet mutation.
  2. Hvad laver DNA-polymerase i den normale celledeling?
  3. Hvad menes der med udtrykket kognitiv kapacitet?
  4. Indsæt billeder af uracil og cytosin og forklar forskellen.
  5. Hvorfor kan uracil ikke baseparre med guanin?
  6. Hvad hedder den enzymgruppe, der opdager og starter reparationen af oxidative DNA-skader?
  7. Hvad betyder ordet excision?
  8. Forklar princippet i ”base excisions reparation”.
  9. Forklar princippet i ”nukleotid excisions reparation”.
  10. Hvordan opstår de skader, der repareres af ovennævnte?
  11. Hvordan opdages denne type skader?
  12. Hvad betyder ordet mismatch i forbindelse med DNA?
  13. Forklar princippet i ”mismatch reparation”.
  14. Hvordan opdages denne type fejl?
  15. Hvordan finder enzymerne ud af, hvilken af de to strenge der er den oprindelige korrekte streng?
  16. Hvilke problemer kan det give, hvis denne type af reparation ikke virker?
  17. Hvad har DNA-reparation med aldring at gøre??

Hent arbejdsarket som word-fil eller pdf.

Arbejdsark til Psykofluer - bananfluer som model for psykiske sygdomme

Arbejdsspørgsmål til artiklen Psykofluer - bananfluer som model for psykiske sygdomme (pdf) fra nr. 5-2014.

Udarbejdet af Finn Steenberg Norre fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF.

Artiklen kan anvendes indenfor emner om DNA, bioteknologi og genetik i undervisningen i Biologi A eller eventuelt biologi B.

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvad betyder udtrykket ”genetisk variation”?
  2. Forklar begrebet ”komplekse egenskaber”.
  3. Vis ved en tegning eller et billede, hvad en SNP er.
  4. De seks DNA-strenge på figur A side 35 stammer fra tre personer. DNA-strengene er vist som enkeltstrenge for overskuelighedens skyld. Hver person har altså to strenge – en fra sin far og en fra sin mor. Hvem af personerne er homozygot, og hvem er heterozygot for henholdsvis den blå og den røde base?
  5. Forklar forskellen på figur B og C (side 35).

  6. Forklar, hvordan indavl kan fjerne genetisk variation.
  7. Hvorfor er det smart at anvende bananfluer?
  8. Hvad er fordelen ved at anvende DGRP bananfluer?
  9. Hvad er den generelle sammenhæng mellem isolation og aggression?
  10. Hvad fandt forskerne ud af omkring aggression ved at studere DGRP-bananfluerne?

  11. Hvad betyder ordet ”validere”?
  12. Hvordan sandsynliggjorde forskerne, at de fundne gener spillede en rolle i forhold til aggression?
  13. Forklar figur A side 36.
  14. Forklar figur B side 36
  15. Hvad kan forskningen i artiklen bruges til?

Hent arbejdsarket som word-fil eller pdf.

DNA-undervisningsforløb til brug i Biologi C

DNA-forløb udarbejdet af Astrid Leick Siegumfeldt, Lone Møller Nielsen og Kim Bruun, Viborg Gymnasium og HF, maj 2016.

Velkommen til denne mappe om undervisning i DNA

Vi tænker at tilendebringe et sædvanligt DNA-forløb i en klasse med lærebogsstof, animationer, eksperimenter og arbejdsark samt måske en præsentation som det vist er sædvane, fortsætte med at læse en artikel eller to fra Aktuel Naturvidenskab og slutte af med en quiz eller to.

Lærebøger

Her er vores bud på korte forløb om DNA i tre af de gængse lærebogssystemer:

Biologi C, Systime
Mitose    20-23
Meiose    24-25
DNA    157-160
Proteinsyntese    161-165

Biologi til tiden, 2. udgave, Nucleus
Mitose og stamceller    83-88
Meiose og fosterudvikling    89-94
DNA og kromosomer    101-102, 149-153

BIOS 1, Gyldendal
Celledeling    94-99
DNA    126-129
Proteinsyntesen    130-131, 134-135

Arbejdsark

Der er to arbejdsark med opgaver af forskellig sværhedsgrad markeret med stjerner:
* Simpel opgave - svaret findes i bogen
** Sædvanlig analytisk opgave
*** Kræver overblik.
Det første arbejdsark indeholder opgaver af meget forskellig beskaffenhed - lige fra genkendelse af A-T-par til biodramatik.

●    Molekylær genetik - arbejdsark (docx)
●    Celledelinger - arbejdsark (docx)

Eksperimenter

Der er fire vejledninger til eleveksperimenter. De fleste er gamle kendinge, der florerer i forskellige versioner udsprunget af artikler i Biofag. Her er vores opdaterede bud:

●    Mikroskopi af mitoser (docx)
●    Isolering af DNA fra løg (doc)
●    Gelelektroforese af frugtfarve (doc)
●    Restriktionsanalyse (docx)

På dette website kan du finde den oprindelige vejledning samt en lærervejledning i hvordan farvestofferne blandes (elektroforese - pdf).

PowerPoint

En PP-præsentation med centrale figurer om DNA-molekylet.

Links

En liste over gode animationer om DNA ordnet efter emne (docx).

Artikler i Aktuel Naturvidenskab om DNA

Artikler i Aktuel Naturvidenskab omhandlende DNA. På C-niveau kan man fint afslutte det korte DNA-forløb med at læse en artikel:

4-2010    p. 41-44    Dna afslører Ruslands sidste zar    B, Slægtskabsanalyse
3-2012    p. 25-28    Et genom - mange historier    B, Slægtskabsanalyse, Markov-kæde
4-2012    p. 22-25    Når man rækker genetikeren en lillefinger    B, Slægtsskabsanalyse, Neanderthaler,
5-2012    p. 34-38    Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri    C, SNP
1-2013    p. 18-20    Fosterlivet kan bestemme dit helbred    C, epigenetik, ernæring
1-2016    p. 25-29    Bakteriers immunsystem…    C, Crispr-Cas9

Quizzer

Quiz om Crispr-teknologien, som er lavet af lærere fra Vesthimmerlands Gymnasium. Det er nødvendigt at have læst og forstået artiklen først.

Yderligere er der en kode til en mere generel DNA-qiuz, du kan hente på socrative.com. Denne indeholder 12 spørgsmål med 5 svarmuligheder - 6 *, 4 ** og 2 ***.

Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien
fra blad nr. 1-2016

Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien fra blad nr. 1-2016 (pdf)
Bakteriers immunforsvar mod virus kaldet CRISPR-Cas viser vejen til en teknologi, der rummer et enormt potentiale indenfor bioteknologien. En teknologi, der præcist og effektivt kan ændre gener i organismer, og som allerede har vist resultater i jordbruget.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Biologi B+A og Bioteknologi

QUIZ: Prøv også quizzen, som er lavet af lærere fra Vesthimmerlands Gymnasium. Det er nødvendigt at have læst og forstået artiklen først.

Se ind i maden fra blad nr. 6-2015

Se ind i maden fra blad nr. 6-2015 (pdf)
Med de nyeste mikroskopiteknikker er det nu muligt at “se” ind i maden og visualisere, hvordan vand, fedtstoffer, proteiner og kulhydrater er placeret i forhold til hinanden, fx i mayonnaise, ost, flødeskum, marengs og smør. Det giver os mulighed for bedre at forstå madens struktur, som er afgørende for smagsoplevelsen.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: NV/Kemi C samt i AT eller SRP-sammenhæng.

Kviksølv i Østersøen fra blad nr. 5-2015

Kviksølv i Østersøen fra blad nr. 5-2015 (pdf)
Mange fisk og muslinger fra Østersøen indeholder så meget kviksølv, at det overskrider miljøkravene fra EU. Ved hjælp af modeller arbejder Anne Lærke Sørensen på at få en bedre forståelse af, hvordan kviksølv cirkulerer i Østersøen, og hvad vi kan forvente af problemer i fremtiden.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Biologi B+A med kemiboks

Sæt sejl mod stjernerne fra blad nr. 4-2013

Sæt sejl mod stjernerne fra blad nr. 4-2013 (pdf)
I en ikke alt for fjern fremtid vil rumfartøjer med gigantiske ultratynde sejl måske kunne bruges til rejser i Solsystemet – ja, endog til de nærmeste stjerner.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Fysik A

Artsdannelse på tropiske øer fra blad nr. 6-2010 (pdf)
Observationer af dyr og planter på tropiske øer har været en vigtig inspirationskilde til at forstå arternes oprindelse og udbredelse. Galathea3 ekspeditionen gav danske forskere mulighed for at besøge en række dårligt kendte tropeøer og studere den unikke flora og fauna med de evolutionære briller.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Biokemien bag kogalskab fra blad nr. 2-2000 (pdf)
Danmark var i chok, da kogalskaben for nylig ramte landet. Man mener nemlig, at en ny variant af den dødelige Creutzfeld-Jakobs sygdom hos mennesket stammer fra indtagelse af inficeret kød. Sygdommens årsag er såkaldte prioner – smitsomme proteinkomplekser, der medfører huller i hjernen.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Den rene os - miljøvenlige dieselbiler fra blad nr. 5-2008 (pdf)
Udledning af sodpartikler og nitrogenoxider fra dieselbiler udgør et stort miljøproblem. Man arbejder derfor intenst på at udvikle filtre og katalysatorer, der effektivt kan fjerne de skadelige stoffer fra de ellers brændstoføkonomiske – og dermed CO2-besparende – dieselmotorer.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Kemi A/B

Det frosne hav fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Udbredelsen af havis ved Nordpolen svinder i disse år med et areal svarende til Danmark om året. Dette skyldes for en stor dels vedkommende den  globale opvarmning, men naturlige variationer i strømsystemerne i Atlanten har også en finger med i spillet.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B, fysik C

Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Fra halm til alkohol fra blad nr. 3-2005 (pdf)
Moderne motorer kan i vid udstrækning køre på alkohol, der er produceret ud fra biologisk materiale. Den stigende efterspørgsel på biobrændstof gør halm interessant som kilde til alkoholproduktion. Men det kræver, at man kan finde bedre enzymer, der kan nedbryde halmen.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Kemi A/B

Fremtidens energisystem - en udfordring lokalt og globalt fra blad nr. 6-2008 (pdf)
Hvordan knækker vi CO2 -kurven og sikrer fremtidens energiforsyning samtidig med, at udviklingslandene ikke forhindres i at opnå samme velstand som os? Det er den udfordring, verden står overfor. Og fremtidens energisystem skal planlægges nu!
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Indlandsisen i fremtiden fra blad nr. 5-2008 (pdf)
Nye modelberegninger af Indlandsisens udvikling viser, at op til 20 % af dens volumen vil smelte bort frem til år 2350. Dette vil alene kunne medføre en stigning i havniveauet på op til 2,5 meter.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C

Indlandsisen sveder fra blad nr. 2-2008 (pdf)
Afsmeltningen af den grønlandske indlandsis var i år 2007 større end på noget andet tidspunkt gennem de sidste 10 år. Det viser nye modelberegninger. En øget afstrømning af ferskvand i arktis kan få en række konsekvenser – bl.a. for de globale havstrømme.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C

Ingefær – mere end bare en knold fra blad nr. 6-2010 (pdf)
For at få styr på alle verdens plantearter, er det vigtigste arbejde stadig
at indsamle, tørre og presse dem på gammeldags vis. En af de mere
udfordrende plantefamilier i den sammenhæng er ingefærfamilien. (Galathea3)
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Isotoper fortæller om fortidens kost fra blad nr. 4-2008 (pdf)
Ved at analysere knogler fra fortidens mennesker for isotoper af kulstof og kvælstof, kan man afsløre, om de spiste føde fra havet eller fra landjorden. At kende kosten er også vigtigt for at kunne lave præcise dateringer med kulstof-14.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B, Biologi A/B

Jagten på virus i Tanzania – safari med alvor (pdf)
Succesfuld feltafprøvning af ny metode til indsamling og påvisning af afrikansk svinepest viser, at virus gemmer sig i klinisk raske svin af dansk afstamning.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Biologi A/B; Bioteknologi A

Klimaforandringer i arktis fra blad nr. 1-1999 (pdf)
- Hvad betyder det for de marine økosystemer? Det er blevet varmere i verden. Ikke meget, men nok til at det kan få stor betydning for havmiljøet i arktiske områder. Danmarks Miljøundersøgelser leder et stort forskningsprojekt i Nordøstgrønland, som skal kortlægge ændringerne.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Livet på den arktiske havbund fra blad nr. 1-2009 (pdf)
Dyr og planter på bunden af nordøstgrønlandske fjorde lever i mørke gennem syv vintermåneder ved en temperatur, der aldrig når over 0 grader C. Alligevel har fjordene en imponerende artsrigdom med hundredvis af arter. Alger, der vokser over en meter om året og muslinger, der bliver mere end hundrede år gamle.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Makira – fuglenes ø fra blad nr. 6-2010 (pdf)
I takt med at mennesket har erobret verden, er mange arter forsvundet. Det er gået langt værst ud over de arter, der fandtes på tropiske øer. Udviklingen kan vendes ved at støtte lokalbefolkningen i en bæredygtig udnyttelse af naturen. (Galathea3)
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Biologi A/B

Mobilstråling i skolegården fra blad nr. 3-2004 (pdf)
Frygten for mobilantenner sættes i relief, når man tager i betragtning, at den stråling, man modtager fra sin egen mobiltelefon, langt overstiger strålingen fra sendemasterne. Faktisk vil man i mange tilfælde betragteligt kunne nedsætte den mængde af stråling, man udsættes for, hvis sendemasterne stod lige i nærheden.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Skjern Å - et krydsfelt mellem interesser fra blad nr. 1-2000 (pdf)
Skjern Å er igen under forvandling. Naturprojektet, der skal genskabe naturværdierne i åen og dens dal er i gang. De tekniske forhold er til at løse. Men der er mange modstridende interesser at tage stilling til.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B/C

Tre cykler, sommer og en istid fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer i Jordens bevægelser omkring Solen. Disse naturlige klimavariationer sætter rammen for en forståelse af klimaet i det menneskenære perspektiv.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf
- Fag: Fysik A/B/C samt Naturgeografi B/C