Generelt om Evolution:

Evolutionslæren. Aktuel Naturvidenskab nr. 3/2006 (pdf)
At alt liv er beslægtet, og at der findes en mekanisme, der kan forklare udviklingen af kompleksitet uden behov for en “intelligent designer” er den vigtigste erkendelse i biologiens historie.

Fra genetik til epigenetik nr. 3-2014 (pdf)
De senere år er det blevet klart, at celler indeholder anden arvelig information end den, der er indeholdt i den genetiske kode. Det har gjort epigenetik til et yderst varmt forskningsemne, der har ført til ny erkendelse om organismers udvikling og kan lede til potentielle behandlinger for folkesygdomme som kræft.
Af Katrine Sonne-Hansen, Charlotte Etzerodt og Kristian Helin.

Evolution i hverdagen. Aktuel Naturvidenskab 2009 nr. 1  (pdf)
Evolutionens råmateriale er genetisk variation. Mangel på genetisk variation gør arter sårbare, hvilket mennesket har måttet lære på den hårde måde gennem tiden. Det skyldes, at evolution er en proces, der foregår hele tiden, og som vi konstant må forholde os til.
Af Bodil K. Ehlers og Jesper Givskov Sørensen

Næsens form. Aktuel Naturvidenskab 2006 nr 04 (pdf)
Biologien står over for store forandringer. Den moderne molekylærbiologi har gjort det muligt at begynde at forstå, hvordan evolutionen af komplekse organismer er foregået. Den nyeste forskning har givet os det første kik ind i denne verden af information.

Stamtræets udvikling. Aktuel Naturvidenskab 2002 nr 03 (pdf)
Forestillinger om livets udvikling over geologisk tid har ændret sig gennem de sidste ca. 130 år i takt med øget kendskab til nulevende såvel som uddøde organismer. Molekylærgenetiske metoder til bestemmelse af organismers indbyrdes slægtskab har givet en ny udformning af “livets træ”.

Livets springende udvikling - en historie om evolution og massedød. Aktuel Naturvidenskab 1999 nr 01 (pdf)
Hvor hurtigt opstår nye arter? Går det ufatteligt langsomt eller kan det også ske i et “snuptag”? Denne artikel beskriver et enestående eksempel på det sidste. Det er særligt interessant, fordi det foregik for 65 millioner år siden og var knyttet til den verdensomspændende katastrofe, som bl.a. udryddede dinosaurerne.

Menneskets udvikling:

Da mennesket blev til (del 1) - oprindelsen af Homo sapiens. Aktuel Naturvidenskab 2001 nr 02 (pdf)
De sidste par årtiers intensive forskning har kastet nyt lys over spørgsmålet om oprindelsen af det moderne menneske. Peter K. A. Jensen vil i to artikler se på, hvad henholdsvis fossilerne og de nye genetiske undersøgelser fortæller os.

Da mennesket blev til (2.del) - genetiske undersøgelser. Aktuel Naturvidenskab 2001 nr 03 (pdf)
Nye molekylær-genetiske undersøgelser har kraftigt forøget vor viden om slægtskabet mellem de nulevende befolkningsgrupper og deres fælles stamform.

Matematikere kortlægger menneskets forhistorie nr 4-2019
Matematikere, statistikere og bioinformatikere fra Københavns- og Aarhus Universitet er i færd med at udvikle de redskaber, som skal gøre DNA-fund endnu mere brugbare i forhold til at kortlægge menneskets forhistorie.
Af Kristian Sjøgren

DNA-statistik gør mennesket yngre. Aktuel Naturvidenskab nr. 3/2007 (pdf)
Ved hjælp af en ny metode til at lave statistik på DNA-sekvenser har forskere ved Aarhus Universitet vist, at mennesket blev en selvstændig art for 4-5 millioner år siden. Det er noget senere i evolutionshistorien end tidligere antaget.

Neandertalerne - istidens hårdføre menneskeart. Aktuel Naturvidenskab nr. 6/2006 (pdf)
For 150 år siden så det første fund af en uddød menneskeart – neandertaleren – dagens lys. Ingen viste på daværende tidspunkt, at fundet af en mand, der havde været død i 40.000 år, for altid skulle ændre historien og vort syn på os selv.

Dværgmennesket fra Flores - The Lost World. Aktuel Naturvidenskab 2006 nr 02 (pdf)
Det var en sensation, da forskere i år 2004 kunne annoncere fundet af fossile rester af et dværgmenneske, der for blot 18.000 år siden levede på den lille ø Flores i Indonesien. Flere fund har styrket den tolkning, at der er tale om en helt ny menneskeart.

Evolution og miljø:

Nabohjælp i planteverdenen 3-2020
Forskernes forståelse af konkurrence i planteverdenen ændrer sig i disse år. Meget tyder nemlig på, at planter kan samarbejde på flere måder end hidtil antaget, og nogle planter kan endda genkende deres nærmeste slægtninge og reagere derpå ved at konkurrere mindre med hinanden.
Af Carsten R. Kjaer

Moderne bevaringsgenetik i en foranderlig verden - 6-2019
Hvis en art skal kunne tilpasse sig, når miljøet ændrer sig, skal der være tilstrækkelig genetisk variation i populationen. Moderne genetiske metoder kan hjælpe med at identificere de populationer af truede dyr og planter, der har størst chance for at klare sig på den lange bane.
Af Michael Ørsted og Torsten Nygaard

Flaskehalse - når genetisk variation går tabt - 4-2017
Hvor mange individer af en given art skal der egentlig til for, at en population kan opretholde en tilstrækkelig genetisk variation i det lange løb?
Af Mads Fristrup Schou og Jesper Bechsgaard

Lækre lopper scorer bedst - 3-2014
Betydningen af seksuel selektion for mikroskopisk dyreplankton har hidtil været upåagtet. Men seksuel selektion kan være så kraftig, at en meget stor del af planktondyrene forbliver ubefrugtede og således ikke bidrager til produktionen af fiskeføde i havet.
Af Thomas Kiørboe og Mie Hylstofte Sichlau

Migration og miljøforandringer. Aktuel Naturvidenskab nr. 2/2007 (pdf)
I en verden i forandring kan evnen til at sprede sig være afgørende for arternes overlevelse. Denne evolutionære pointe er aktuel set i lyset af stigende temperaturer i verden

Moderne bevaringsbiologi – nye opgaver og nye muligheder i DNA-tidsalderen. Aktuel Naturvidenskab 2006 nr 06 (pdf)
Bevaring af verdens dyr og planter er noget, der optager mange mennesker. De seneste år har bevaringsarbejdet skiftet karakter og foregår i højere og højere grad bag computerskærme og i laboratorier frem for i felten.

Indavl og miljøstress – fra bananfluer til husdyr. Aktuel Naturvidenskab 2003 nr 05. (pdf)
Siden 2. verdenskrig er produktionsniveauet hos husdyr i Danmark mangedoblet. Der er nu kommet øget fokus på de uheldige følgevirkninger af den ekstremt høje produktion og den intense avl..

Bananfluer og stress - evolution i ugunstige miljøer. Aktuel Naturvidenskab 2001 nr 01 (pdf)
Hvordan tilpasser arter sig ugunstige miljøer? Studier af bananfluer kaster nyt lys over denne fundamentale proces i naturen?

Forskning med evolution i centrum:

Hvorfor lægger fisk små æg? nr 5-2014
Fiskeæg og -larver er forholdsvist meget mindre end afkommet af de fleste andre havlevende organismer. Denne forskel hænger sandsynligvis sammen med, at fiskelarver ikke skal konkurrere så meget om føden som andre organismers afkom.
Af Karin Olsson

Et genom - mange historier nr 3-2012
Genomsekvenser er guldminer af information om artsdannelse og naturlig selektion. Men man skal stille de rigtige spørgsmål for at få de interessante svar.
Af Thomas Mailund, Kasper Munch, Asger Hobolth, Mikkel H. Schierup og Peter F. Gammelby

Mand eller mus - hvad er forskellen? Aktuel Naturvidenskab 2007 nr 03 (pdf)
Menneske, zebra, mus. Salmonella, gær, influenzavirus... Hvorfor er der udviklet så mange arter her på vores klode, og hvorfor er de så forskellige? Et nyt forskningsområde, systembiologi, kan kaste lys over dette evolutionens store spørgsmål.

Mikroorganismer på gen-indkøb. Aktuel Naturvidenskab 2006 nr 04 (pdf)
Det har vist sig, at mikroorganismernes gener kan udveksles på kryds og tværs, og derfor er deres stamtræ blevet kaldt “Livets busk”. Man kan sige, at mikroorganismerne “shopper” gener hos hinanden – alt efter omstændigheder og behov.

Din indre virus - den gode, den onde og den helt ukendte? Bladnr. Aktuel Naturvidenskab 2004 nr 06 (pdf)
Forhistoriske rester af virus ligger skjult i menneskets arvemateriale. De kan gøre os syge, men kroppen har overraskende nok også fundet anvendelse for dem, når nyt liv opstår. Ny forskning på Aarhus Universitet har udgravet flere velbevarede og hidtil ukendte levn af virus.

Proteinfabrikkens hemmeligheder. Aktuel Naturvidenskab 2002 nr 01 (pdf)
Et internationalt forskerhold har kortlagt hvert eneste atom i ribosomet, cellens proteinfabrik, som er en af livets mest centrale komponenter. Den danske molekylærbiolog Poul Nissen var med til bedriften, der er blevet fremhævet som et af de største videnskabelige gennembrud i år 2000.

Det lille kæbedyr - en zoologisk sensation. Aktuel Naturvidenskab 2000 nr 05 (pdf)
Danske forskere kunne for nylig præsentere lidt af en zoologisk sensation: Beskrivelsen af en helt ny dyregruppe kaldet Micrognathozoa (det lille kæbedyr). Den nye dyregruppe skyldes fundet af et mikroskopisk dyr i en kold kilde på øen Disko i Vestgrønland.

Den hjælmklædte dafnie og den bitre radise. Aktuel Naturvidenskab 1999 nr 04 (pdf)
Børn af bodybuildere bliver ikke mere muskuløse end børn af utrænede personer. Vi mener at vide, at erhvervede egenskaber i livets løb ikke kan nedarves. Men her beskrives et eksempel, hvor “dafniebørn” udvikler en større hjælm, hvis dafniemoderen har fået induceret en sådan.

Perspektiverende artikler:

Synspunkt: Biologens fornemmelse for formål nr 5-2019

Levende organismer fremstår tilsyneladende perfekt tilpassede til den verden, hvori de lever. Derfor falder biologen nemt i den fælde at snakke om processer og strukturer i organismerne som var de udviklet til et bestemt formål.
Af Tobias Wang og Carsten R. Kjaer

Hvad er meningen med livet? nr 6-2017
Uden at indregne den omstændighed, at hver eneste livsform har et indre formål, kan vi ikke forstå fænomenet liv. Men det betyder til gengæld ikke, at der dermed findes et stort samlende formål med det hele.
Af Jesper Hoffmeyer

Bagsiden: Parringskald for døve øren nr 6-2017
Et internationalt forskerhold viser, at to arter af græskarfrøer tilsyneladende er fuldstændig døve overfor deres egne lyde.
Af Carsten R. Kjaer

Louis Pasteur og den spontane genese nr 3-2015
For mere end 150 år siden fastslog den franske kemiker og mikrobiolog Louis Pasteur ud fra en serie af eksperimenter, at liv populært sagt ikke kunne opstå ud af ingenting. Men hvad var det egentlig Pasteur viste med sine ikoniske eksperimenter?
Af Kai Finster

Darwin i regnemaskinen - er matematik et produkt af fornuft eller evolution? nr 4-2012
Forsøget på at give evolutionsbiologiske forklaringer på menneskelig adfærd har nu nået matematikken. Men giver det mening at se matematik som et produkt af den blinde, biologiske evolution, mennesket har gennemgået?
Af Mikkel Willum Johansen

Darwins begejstring Aktuel Naturvidenskab 2009 nr 01 (pdf)
Ingen anden videnskabelig teori har som Darwins evolutionsteori skabt så megen debat uden for videnskabelige kredse. I år kan vi fejre både Darwins 200 års fødselsdag og 150-året for hans hovedværk Om Arternes Oprindelse.
Af Peter C. Kjærgaard

Intelligent Design - en teori med godt og dårligt. Aktuel Naturvidenskab 2005 nr 05 (pdf)
Forestillinger om, at naturen er designet af en guddommelig “intelligens” er et smukt filosofisk princip. Teorier om Intelligent Design i naturvidenskabelig indpakning er derimod helt forfærdelig.

Arv eller miljø? Aktuel Naturvidenskab 2003 nr 06 (pdf)
Mange molekylærbiologer og genetikere er forudindtagede i deres syn på betydningen af arv og miljø, mener kritikere af de dominerende forklaringer på organismers udvikling. Generne udråbes på forhånd til de primære årsager.

DNA-dobbeltspiralen. Aktuel Naturvidenskab 2006 nr 03 (pdf)
Klarlæggelsen af DNA-molekylets struktur i 1953 var et højdepunkt i genetikkens udvikling, og åbnede op for et helt nyt fagområde: molekylærbiologien. Ingen kunne have forudset den kolossale indflydelse denne erkendelse ville få på videnskaben og samfundet.