Gennem de seneste to årtier har forskere revolutioneret mulighederne for natur-overvågningen gennem analyser af miljø-DNA. De nye metoder tillader dem både at overvåge nutidens natur samt studere verden, som den så ud engang for mange tusinder af år siden. Se artiklen med Philip Francis Thomsen: Miljø-DNA kan revolutionere naturovervågningen

Rumteleskopet Gaia har kortlagt Mælkevejen og gjort astronomerne meget klogere på galaksens form og fortid. Nu ved vi, at Mælkevejen har opslugt adskillige mindre galakser i tidens løb, for Gaia har fundet stjerner, der ikke blev dannet på vores galaktiske hjemmebane. Se artiklen med Mia Sloth Lundkvist: Vores forslugne galakse

Teknologiske landvinger har gjort det stadig lettere for forskerne at skaffe sig viden om de dybeste dele af oceanerne under 6 kilometers dybde kaldet den hadale zone. Selvom store dele af dybhavet stadig er uudforskere, står det nu klart, at dybhavsprocesser har stor betydning for livet på Jorden. Se artiklen af Ronnie N. Glud, professor i Marin Biogeokemi ved SDU: Udforskningen af de største havdybder

De tre biologer Rasmus Ejrnæs, Hans Henrik Bruun og Anne Eskildsen holdt et foredrag om den danske natur, som i dag er en voldsomt forarmet udgave af, hvad den engang har været. Skal vi væk fra den triste placering som det naturfattigste land i verden, kræver det både plads, flere store planteædere og en lovgivning, der ikke arbejder mod naturen. Se artiklen: Naturen kan blive vildere, end vi drømmer om.

Foredrag ved statistiker Susanne Ditlevsen. Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik spiller også en vigtig rolle i at forstå verden omkring os. I artiklen Statistik giver et bud på fremtidens klima sætter vi fokus på en ny statistisk metode, som Susanne Ditlevsen har udviklet. Det vakte opsigt, da danske forskere i sommeren 2023 annoncerede, at en klimatisk set meget vigtig havstrøm i Atlanterhavet potentielt kan gå i stå i en nær fremtid. Måske er vi tæt på et såkaldt "tipping point" i klimaudviklingen.

Foredrag ved museumsinspektør Hans Buhl og professor Hans Kjeldsen om teleskopets historie, og hvordan det er nøglen til at forstå universet. Hans Buhl har tidligere skrevet om teleskopets historie i Aktuel Naturvidenskab i artiklen Det himmelvendte øje. I denne artikel kan du få repeteret den historiske del af foredraget. Du kan også finde artikler om både Hubble-rumteleskopet og dets afløser James Webb-teleskopet, som er værd at læse i denne forbindelse.

Foredrag ved Eske Willerslev om hvordan fortidens DNA kan fortælle os hvorfor vi mennesker ser forskellige ud og rammes af forskellige sygdomme, hvornår nutidens danske forfædre kom til landet, hvorfor de store istidsdyr forsvandt og hvordan Grønland så ud for 2 millioner år siden.

Se artiklen To gram jord sladrer om livets fortid og fremtid, der knytter an til foredraget.

Foredrag ved Leif Østergaard. Foredraget gav et indblik i den nyeste viden om hjernen, dens funktion, og om årsagerne til de hjernesygdomme som forskerne arbejder på at forebygge.

Se artiklen: Hjernen: Det mest komplekse organ i kroppen, der knytter an til foredraget.

Cellerne i vores krop kopierer og deler sig ustandseligt. Dette gør at et menneske kan skabes ud fra én celle. Oftest går det godt, men når det går galt, kan det så kimen til cancer. Molekylærbiolog Lotte Bjergbæk holdt foredrag den 21/11 i serien Offentlige Foredrag i Naturvidenskab om cellens funktioner og kontrolsystemer.

Se artiklen Historien om historien om celledeling – og hvad der sker, når det går galt.

I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction. Det nyeste eksperiment, ALPHA-g, som undersøgte tyngekraftens påvirkning på antistof, kan du læse mere om i artiklen: Nye målinger afgør sagen: Antistof falder ikke opad fra november 2023, hvor Jeffrey S. Hangst fortæller om forskningen.

I september 2023 holder/holdt Kjeld Hansen sammen med Dave Goulson foredrag om insekternes tilbagegang, og hvad vi kan gøre for at vende udviklingen, i serien Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

I den forbindelse har Kjeld Hansen skrevet artiklen: Pladsmangel og pesticider udrydder alverdens insekter.

Se artiklen: RNA-teknologi: Det næste kvantespring i udviklingen af lægemidler med Jørgen Kjems, som er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet. Han er tilknyttet Interdisciplinary Nanoscience Center (INANO), hvor den omtalte forskning i artiklen er udført. Han forsker bl.a. i antisense og siRNA til medicinske formål samt drug delivery fra nanopartikler.ved Aarhus Universitet.
Pandemien med COVID-19 bragte for alvor RNA i fokus som en ny og potent platform til at lave vacciner og lægemidler. Nu står teknologien på spring til at revolutionere behandlingen af en lang række sygdomme, som vi i dag ikke kan gøre noget ved.
Der er undervisningsmateriale til artiklen.

Se artiklen: Stjernernes sang røber deres indre med Hans Kjeldsen er professor i astrofysik ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
En gruppe astrofysikere fra Aarhus Universitet lytter til stjernernes musik. Ud fra lydbilledet kan de måle og veje stjernerne med imponerende præcision. Med teknikken kaldet asteroseismologi får de også et unikt indblik i en stjernes indre og kan for eksempel finde ud af, hvor langt den er nået i sin udvikling.

Se artiklen: Af alle dyr ligner myrerne måske os mennesker allermest med Joachim Offenberg, seniorforsker på Insitut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.
Myrer lever i komplekse sociale strukturer med millioner af individer, der har hver deres funktion i samfundet. Samtidig har myrerne, selvom de mangler vores avancerede hjerner, udviklet ingeniørkundskaber, teknologiske genialiteter og sågar biologisk krigsførelse, som vi mennesker kan lære noget af.

I forbindelse med virusforsker Anders Fomsgaards foredrag Det er bare en virus, ser vi i denne artikel tilbage på alt det, som vi har lært i løbet af tre år med COVID-19-pandemi og abekopper.

Se artiklen: Tilbage til fremtiden – En virusforskers syn på tre år i pandemiernes tegn

Der er også undervisningsmateriale.

I foredraget Kaffe fortalte forskerne Aske Skovmand Bosselmann (Københavns Universitet), Anders Sanchez Barfod (Aarhus Universitet) og Kjeld Hermansen (Aarhus Universitet) om kaffeplantens biologi, dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe vi drikker, om bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe.

Se undervisningsmaterialet, der knytter an til emnet for foredraget samt artiklen En god kop kaffe med en bismag af lattergas.

I forbindelse med foredraget "Vores urolige klode" ved Bo Holm Jacobsen, som er lektor i geofysik ved institut for Geoscience, Aarhus Universitet, bringer vi artiklen:

Teknologi begrænser klodens farligste naturkatastrofe
Trods århundreders forskning er det fortsat umuligt at fastslå, præcis hvornår jordskælv rammer. Men ny viden om, hvor spændinger hober sig op i jordskorpen, og med moderne teknologi til at slå alarm med lysets hast, kan geologerne alligevel hvert år redde tusindvis af liv.

Artiklen er uhyggelig aktuel i forbindelse med de to store jordskælv i Tyrkiet/Syrien i februar 23 og bringes i Aktuel Naturvidenskab blad nr. 1-2023. Der er også undervisningsmateriale.

I forbindelse med Klaus Mølmers foredrag i efteråret 2022, har vi bragt artiklen Fra kvantefysik til kvantecomputere om hans forskning. Klaus er professor i kvantefysik ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Der er også undervisningsmateriale om kvantefysik.

FREMTIDENS KUNSTIGE INTELLIGENS kræver smarte algoritmer

Udviklingen af computere er sket i et tæt samspil mellem udvikling af hardware og software. Fremtidens udfordring bliver i høj grad at forbedre de algoritmer, man bruger til machine learning, hvis ikke udgifter til computernes strømforbrug skal stikke helt af. Foredrag ved Kasper Green Larsen, professor i datalogi, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet.

Aktuel Naturvidenskab sætter fokus på smarte algoritmer i denne artikel om Kaspers forskning fra Aktuel Naturvidenskab blad nr. 6-2022.

Det molekylære værktøj CRISPR har vist sig at være nøglen til at redigere livets kode, genomet. Værktøjet CRISPR har fået en enorm betydning for basal genetisk forskning. Foredrag ved Jacob Giehm Mikkelsen, professor i genterapi og personlig medicin, Aarhus Universitet. Aktuel Naturvidenskab sætter fokus på CRISPR i denne artikkel, hvor Jacob medvirker:

CRISPR: Et genetisk værktøj mod sygdomme (artikel)
Den genetiske “saks” CRISPR har revolutioneret arbejdet med og forskningen i gener. Forskere arbejder nu intenst på at knække koden til at kunne bruge dette værktøj til at kurere en lang række sygdomme.
Se desuden Undervisningsmaterialet om CRISPR

Hvad sker der i hjernen når vi sover, og hvorfor er søvn nødvendig for helbredet? Foredrag1 & Foredrag2 ved neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum. Med afsæt i den nyeste forskning dykker vi ned i søvnens mysterium.
Se artiklen - NARKOLEPSI – når søvnen bliver slået i stykker (med undervisningsmateriale), der sætter fokus på søvnlidelsen narkolepsi. Artiklen er skrevet af videnskabsjournalisten Kristian Sjøgren efter samtale med Birgitte Kornum.

Foredrag om flagermus ved professor i sansefysiologi, Peter Teglberg Madsen, Institut for Biologi på Aarhus Universitet, hvor han er verdensførende forsker i hvalers og flagermus brug af biosonar. Flagermus udgør en fjerdedel af klodens pattedyrsarter og spiller vigtige roller for verdens økosystemer. Ved hjælp af mikrocomputere bliver vi nu klogere på disse fascinerende dyrs adfærd,
Se artiklen - På nattejagt med vilde flagermus (med undervisningsmateriale), der knytter an til foredraget. Artiklen er skrevet af Laura Stidsholt og Peter Teglberg Madsen.

Foredrag om Klimaforandringerne ved klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet, der også er en af forfatterne bag FN’s klimarapporter. I foredraget fortæller han om konsekvenserne af den globale opvarmning, og hvordan vi afbøder dem og tilpasser os, og han forklarer vigtige atmosfæreprocesser og dele af videnskaben bag rapporternes resultater.

Se artiklen Modeller for hele jordkloden viser fremtidens klima, der knytter an til foredraget, samt undervisningsmaterialet.

Se også vores artikelsamling om klima og klimaændringer

Slanger trives - modsat os mennesker - med at æde enorme måltider efter lang tids faste. Om hvordan forskere med udgangspunkt i slangers ekstreme fordøjelsessystem prøver at blive klogere på, hvordan dyr og mennesker overlever langvarig faste.
Foredrag ved professor i zoofysiologi Tobias Wang, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

Se artiklen Slanger giver unikt indblik i reguleringen af proteinsyntesen, der knytter an til foredraget.

Foredrag om Fremtiden natur med forskeren Jens-Christian Svenning.

Om biodiversitetskrisen samt om hvad vi som samfund og som individer kan gøre for at sikre en rig biodiversitet for de kommende generationer?

Se artiklen Rewilding – Lad os få bisonokser tilbage i den danske natur - samt undervisningsmaterialet.

Se også artiklen Fremtidens biodiversitet samt undervisningsmaterialet.

Se desuden undervisningsmaterialet vedrørende Fremtidens landbrug

Foredrag om Vores cellers saltbalance med forskeren Hanne Poulsen.

Et delemne: Calciumkanaler i hjernens neuroner er afgørende for, at nervesignaler kan sendes fra den ene celle til den anden. Udover den fundamentale biologiske betydning er forskerne også interesseret i disse ionkanaler, fordi de kan være et mål for antidepressiv medicin.

Se artiklen På opdagelse i cellens calciumkanaler - samt undervisningsmaterialet.

Foredrag om Inge Lehmanns liv og forskningskarriere med forfatter Lotte Kaa Andersen og geofysiker David Lundbek Egholm. Inge blev verdensberømt ved at opdage at Jorden har en indre kerne og at Jordens indre dermed er tredelt og ikke todelt.

Se undervisningsmaterialet om jordskælv og bølger samt en artikel om Inge Lehmann.

Videnskaben får bedre og bedre styr på, hvad der skal til for at leve et langt og sundt liv. Professor Bente Klarlund Pedersen opsummerer den nyeste viden på området.

Se artiklen Det skal du gøre for at leve sundt og længe - samt undervisningsmaterialet

I 1918 blev verden ramt af den hidtil mest dødelige pandemi i moderne tider, og i disse år hærger endnu en global dræber. Forskere er i et kapløb med tiden for at forstå, hvordan vi kan lære af fortidens pandemier for bedre at forstå nutidens modstykker. Artiklen tager udgangspunkt i professor Lone Simonsens foredrag: Pandemier i de sidste 200 år.

Se artiklen Dødelige pandemier – COVID-19 er hverken den første eller den sidste - samt undervisningsmaterialet

Som mennesker kan vi ikke opleve verden ligesom dyr, der har andre sanser end de fem, vi selv er udstyret med. Men vi kan lære at forstå de sensoriske filtre, som dyrene oplever verden igennem. Og det letter på forståelsen, når sanserne principielt alle fungerer ud fra de samme grundprincipper. Artiklen tager udgangspunkt i professor Peter Teglberg Madsens foredrag.

Se artiklen Sære sanser - samt undervisningsmaterialet

Enhver ved, at mikrober i form af bakterier, arkæer, virus og svampe kan være farlige og gøre os syge. Men deres vigtigste rolle er faktisk, at de hjælper os med at holde os sunde og raske, siger professor Oluf Borbye Pedersen. Derfor skal vi passe på de mange sundheds-fremmende mikrober, som lever i og på os.

Se artiklen Mikrober har magt til at gøre dig syg - samt undervisningsmaterialet og quizzen

Rumforskning og rumrejser hænger uløseligt sammen. Raket- og rumteknologi sætter således grænserne for, hvad forskerne overhovedet kan undersøge, og rummissioner designes omvendt 100 % ud fra, hvilket formål de har. Aktuel Naturvidenskab har interviewet astrofysikeren Hans Kjeldsen om fascinationen ved rumfart.

Se artiklen Rejsen ud i rummet - samt ekstramaterialet

Indlandsisen rummer potentialet til at få vandstanden i verdenshavene til at stige med syv meter og trække den lune Golfstrøm væk fra Danmark, så det i fremtiden bliver hundekoldt her i landet. Derfor er det vigtigt, at forskere forstår både Indlandsisens nutid, fortid og fremtid. Det er professorerne David Lundbek Egholm og Nicolaj Krogh Larsen, der beskriver udviklingen.

Se artiklen Indlandsisens fortid og fremtid - samt ekstramaterialet

Både universet og vores viden om det vokser hele tiden. Gennem astrofysiske observationer og teoretiske landvindinger har vi efterhånden fået en god forståelse af vores dynamiske univers og dets historie. Men der er stadig meget, vi ikke forstår, siger professor Steen Hannestad.

Se artiklen Universet har vokseværk - samt undervisningsmaterialet