AU

Artikler og ekstramateriale til Offentlige foredrag i Naturvidenskab


På denne side finder du artikler og undervisningsmaterialer beregnet på gymnasierne, der knytter an til udvalgte foredrag i foredragsrækken Offentlige Foredrag i Naturvidenskab - se også ofn.au.dk.

Artiklerne og ekstramaterialet er lavet som en del af projektet ”Brobygning på første række” finansieret af Novo Nordisk Fonden.


Den sovende hjerne & Søvn og immunforsvaret

Hvad sker der i hjernen når vi sover, og hvorfor er søvn nødvendig for helbredet? Foredrag1 & Foredrag2 ved neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum. Med afsæt i den nyeste forskning dykker vi ned i søvnens mysterium.
Se artiklen - NARKOLEPSI – når søvnen bliver slået i stykker (med undervisningsmateriale), der sætter fokus på søvnlidelsen narkolepsi. Artiklen er skrevet af videnskabsjournalisten Kristian Sjøgren efter samtale med Birgitte Kornum.

Flagermus

Foredrag om flagermus ved professor i sansefysiologi, Peter Teglberg Madsen, Institut for Biologi på Aarhus Universitet, hvor han er verdensførende forsker i hvalers og flagermus brug af biosonar. Flagermus udgør en fjerdedel af klodens pattedyrsarter og spiller vigtige roller for verdens økosystemer. Ved hjælp af mikrocomputere bliver vi nu klogere på disse fascinerende dyrs adfærd,
Se artiklen - På nattejagt med vilde flagermus (med undervisningsmateriale), der knytter an til foredraget. Artiklen er skrevet af Laura Stidsholt og Peter Teglberg Madsen.

Klimaforandringerne

Foredrag om Klimaforandringerne ved klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet, der også er en af forfatterne bag FN’s klimarapporter. I foredraget fortæller han om konsekvenserne af den globale opvarmning, og hvordan vi afbøder dem og tilpasser os, og han forklarer vigtige atmosfæreprocesser og dele af videnskaben bag rapporternes resultater.

Se artiklen Modeller for hele jordkloden viser fremtidens klima, der knytter an til foredraget, samt undervisningsmaterialet.

Se også vores artikelsamling om klima og klimaændringer

Fremtidens natur

Foredrag om Fremtiden natur med forskeren Jens-Christian Svenning.

Om biodiversitetskrisen samt om hvad vi som samfund og som individer kan gøre for at sikre en rig biodiversitet for de kommende generationer?

Se artiklen Rewilding – Lad os få bisonokser tilbage i den danske natur - samt undervisningsmaterialet.

Se også artiklen Fremtidens biodiversitet samt undervisningsmaterialet.

Se desuden undervisningsmaterialet vedrørende Fremtidens landbrug

Vores cellers saltbalance

Foredrag om Vores cellers saltbalance med forskeren Hanne Poulsen.

Et delemne: Calciumkanaler i hjernens neuroner er afgørende for, at nervesignaler kan sendes fra den ene celle til den anden. Udover den fundamentale biologiske betydning er forskerne også interesseret i disse ionkanaler, fordi de kan være et mål for antidepressiv medicin.

Se artiklen På opdagelse i cellens calciumkanaler - samt undervisningsmaterialet.

Den inderste kerne

Foredrag om Inge Lehmanns liv og forskningskarriere med forfatter Lotte Kaa Andersen og geofysiker David Lundbek Egholm. Inge blev verdensberømt ved at opdage at Jorden har en indre kerne og at Jordens indre dermed er tredelt og ikke todelt.

Se undervisningsmaterialet om jordskælv og bølger samt en artikel om Inge Lehmann.

Det skal du gøre for at leve sundt og længe

Videnskaben får bedre og bedre styr på, hvad der skal til for at leve et langt og sundt liv. Professor Bente Klarlund Pedersen opsummerer den nyeste viden på området.

Se artiklen Det skal du gøre for at leve sundt og længe - samt undervisningsmaterialet

Dødelige pandemier – COVID-19 er hverken den første eller den sidste

I 1918 blev verden ramt af den hidtil mest dødelige pandemi i moderne tider, og i disse år hærger endnu en global dræber. Forskere er i et kapløb med tiden for at forstå, hvordan vi kan lære af fortidens pandemier for bedre at forstå nutidens modstykker. Artiklen tager udgangspunkt i professor Lone Simonsens foredrag: Pandemier i de sidste 200 år.

Se artiklen Dødelige pandemier – COVID-19 er hverken den første eller den sidste - samt undervisningsmaterialet

Sære sanser

Som mennesker kan vi ikke opleve verden ligesom dyr, der har andre sanser end de fem, vi selv er udstyret med. Men vi kan lære at forstå de sensoriske filtre, som dyrene oplever verden igennem. Og det letter på forståelsen, når sanserne principielt alle fungerer ud fra de samme grundprincipper. Artiklen tager udgangspunkt i professor Peter Teglberg Madsens foredrag.

Se artiklen Sære sanser - samt undervisningsmaterialet

Mikrober har magt til at gøre dig syg – og holde dig rask

Enhver ved, at mikrober i form af bakterier, arkæer, virus og svampe kan være farlige og gøre os syge. Men deres vigtigste rolle er faktisk, at de hjælper os med at holde os sunde og raske, siger professor Oluf Borbye Pedersen. Derfor skal vi passe på de mange sundheds-fremmende mikrober, som lever i og på os.

Se artiklen Mikrober har magt til at gøre dig syg - samt undervisningsmaterialet og quizzen

Rejsen ud i rummet

Rumforskning og rumrejser hænger uløseligt sammen. Raket- og rumteknologi sætter således grænserne for, hvad forskerne overhovedet kan undersøge, og rummissioner designes omvendt 100 % ud fra, hvilket formål de har. Aktuel Naturvidenskab har interviewet astrofysikeren Hans Kjeldsen om fascinationen ved rumfart.

Se artiklen Rejsen ud i rummet - samt ekstramaterialet

Indlandsisens fortid og fremtid

Indlandsisen rummer potentialet til at få vandstanden i verdenshavene til at stige med syv meter og trække den lune Golfstrøm væk fra Danmark, så det i fremtiden bliver hundekoldt her i landet. Derfor er det vigtigt, at forskere forstår både Indlandsisens nutid, fortid og fremtid. Det er professorerne David Lundbek Egholm og Nicolaj Krogh Larsen, der beskriver udviklingen.

Se artiklen Indlandsisens fortid og fremtid - samt ekstramaterialet

Universet har vokseværk

Både universet og vores viden om det vokser hele tiden. Gennem astrofysiske observationer og teoretiske landvindinger har vi efterhånden fået en god forståelse af vores dynamiske univers og dets historie. Men der er stadig meget, vi ikke forstår, siger professor Steen Hannestad.

Se artiklen Universet har vokseværk - samt undervisningsmaterialet