Tema om Klima og klimaændringer:
I dette tema har vi samlet en række artikler fra arkivet, som samlet set giver et bredt indblik i fagområdet klima, og hvad moderne klimaforskning går ud på. Du kan hente artiklerne som pdf.:
Kulstoflagring ved hjælp af dybe rødder 4-2020
Kulstoflagring i landbrugsjord anses som en måde at mindske landbrugets klimabelastning. I den forbindelse kan afgrøder med dybe rødder spille en særlig rolle.
Af Jørgen E. Olesen, Lars Elsgaard, Jim Rasmussen, Zhi Liang og Leanne Peixoto
Da stormene fik fat i Danmark 4-2020
Siden 1880’erne har vi set betydelige forandringer i det danske klima – højere middeltemperaturer og stigende nedbør. For samme periode viser det sig ligeledes, at antallet af de kraftigste storme er steget.
Af Sebastian H. Mernild, John Cappelen og Mikael Scharling
Våde lavbundsjorde rummer masser af muligheder 2-2020
Ved at opgive at dyrke de våde lavbundsjorde kan vi med et slag reducere frigivelsen af drivhusgasser, øge biodiversiteten, reducere kvælstoftransporten til havet og nedbringe risikoen for oversvømmelser. Men vi har brug for at sammentænke alle disse aspekter i stedet for at fokusere på det mest dagsaktuelle.
Af Kaj Sand-Jensen
Varmerekorderne på Summit nr 6-2019
Det vakte opsigt, da der på toppen af Grønlands Indlandsis blev målt flere varmerekorder i august 2019. De højest målte temperaturer viste sig dog ikke at holde vand. Meteorolog Jesper Eriksen kigger her nærmere på, hvorfor temperaturmålinger kan gå galt i byen.
Af Jesper Eriksen
Opskrift på at spise mere Grønt: Tilsæt naturvidenskab nr 6-2019
At skaffe sund, nærende og bæredygtig kost til 10 mia. mennesker i 2050 kan kun lade sig gøre, hvis vi spiser meget mere grønt. Skal vi lykkes med det, må den plantebaserede mad både være velsmagende og have den rette tekstur. Det kan naturvidenskaben hjælpe med.
Af Ole G. Mouritsen
Se også arbejdsarket med undervisningsmateriale til artiklen
Synspunkt: Vi kan ikke redde klimaet alene
Der skal gøres noget nu for at redde planeten. Det støtter de fleste heldigvis op om. Men adfærdsændringer er ikke nok, der er også brug for teknologiske løsninger og politisk vilje.
Af Jakob Stoustrup er professor samt prodekan ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet
Nedbørs-ekstremer og regnfattige somre
Sommeren 2018 blev usædvanlig varm og regnfattig. Men hvor almindelige er den slags ekstreme hændelser? Forfatterne har analyseret danske nedbørsdata helt tilbage fra 1874 og finder en generel stigning i både middelnedbør og ekstreme nedbørshændelser over tid. Af Sebastian H. Mernild, Jens Hesselbjerg Christensen og John Cappelen
Våde marker giver mere lattergas
De våde lavninger på dyrkede marker udgør en overraskende stor kilde til drivhusgassen lattergas, viser ny forskning. Et godt råd vil være at lade disse områder forblive grønne, så de året rundt optager nitrat fra omgivelserne og dermed minimerer frigivelsen af lattergas.
Af Bo Elberling
Verdens tangskove modvirker global opvarmning
Indtil for ganske nylig blev tangskove slet ikke betragtet som en spiller i det globale klimaregnskab. Dansk forskning har dog vist, at tangskovene kan trække CO2 ud af atmosfæren og gemme det af vejen dybt nede i havbunden. Nu skal forskerne finde ud af, hvor meget arktiske tangskove kan modvirke den globale opvarmning.
Af Kristian Sjøgren
Varm sommer med uventede konsekvenser for vandmiljøet
Den ekstreme sommer i 2018 medførte udbredt udtørring og iltsvind i vandområder i Norden. Det har gjort det tydeligt, at der eksisterer hidtil undervurderede trusler mod de ferske vandes kvalitet som følge af de klimaændringer, vi kan forvente i fremtiden.
Af Kaj Sand-Jensen, Kenneth Thorø Martinsen og Theis Kragh
Klimaet på dagsordenen
I 30 år har FN’s internationale klimapanel IPCC været med til at sætte klimaet på den internationale dagsorden. To danske forskere, der deltager centralt i arbejdet med den næste hovedrapport, fortæller her om arbejdet.
Af Sebastian H. Mernild og Jens Hesselbjerg Christensen
Mellem isrygge og åbent vand
Havisen ved Arktis svinder i en grad, så sommerhavisen kan være helt forsvundet om 20–35 år. Ved hjælp af blandt andet en luftpudebåd skal forskere nu kortlægge havtemperaturudviklingen under havisen og dens indflydelse på havisen.
Af Sebastian H. Mernild, Yngve Kristoffersen, Hanne Sagen og Stein Sandven
Afgrøder som tåler oversvømmelser
Afgrøder som hvede kan ikke tåle at stå for længe med rødderne i vand, og det kan blive et stigende problem i fremtiden med mere nedbør og flere våde marker. Max Herzog gør her status over, hvor langt vi er kommet med at udvikle afgrøder, der er tolerante overfor oversvømmelser.
Af Max Herzog
Debat: Klimaforskning under forandring
Mens vi i Danmark skærer ned på klimaforskningen opruster de i Norge. Det har gjort klimaforskning, vejrvarsling og -prognoser til en rentabel forretning, vi i Danmark burde tage ved lære af.
Af Sebastian H. Mernild og Jens Hesselbjerg Christensen
Klimavariationer - flere ekstremer i et varmere klima (pdf)
Giver den globale opvarmning sig udslag i mere ekstreme vejrforhold i Danmark målt som antallet af dage med såkaldte varme- og kuldeekstremer? Ja, afslører en analyse af mere end 140 års temperaturmålinger fra fem meteorologiske stationer.
Af Sebastian H. Mernild, John Cappelen og Jens Hesselbjerg Christensen
Fortidens klima præger verdens skove (pdf)
Antallet af arter af træer i en skov og hvordan de er beslægtet kan afspejle klimaet for flere millioner år siden, viser Jens-Christian Svennings forskning. At forstå klimaets langtidseffekter på økosystemer er bl.a. vigtig for at kunne nuancere diskussionen om, hvordan vi bedst forvalter vores fælles natur.
Af Carsten R. Kjaer
Når smeltevandet er en vigtig ressource (pdf)
Mange regioner i Sydamerika er afhængige af smeltevand fra Andesbjergene. Derfor arbejder forskere med at kortlægge, hvilken betydning de stigende temperaturer har på den nuværende og fremtidige vandforsyning.
Af Sebastian H. Mernild og Jeppe K. Malmros
Kulstof i havet - en tynd kop te? (pdf)
Enorme mængder kulstof findes opløst i verdenshavene, hvor det kan forblive i flere tusinde år. Formentlig fordi det findes i for lave koncentrationer til, at det kan betale sig for bakterierne at nedbryde det.
Af Sachia Jo Traving, Colin Stedmon, Lasse Riemann og Uffe H. Thygesen
Ingen påviselig effekt på havniveauet af global opvarmning (pdf)
Svingningerne i vandstanden i østlige Nordsø, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og sydlige Østersø de seneste godt 160 år kan forklares fuldstændigt ved summen af en række naturlige svingninger styret af månen. Der er med andre ord ingen effekt at se endnu af en global opvarmning.
Af Jens Morten Hansen
Emnet er omtalt i Weekendavisen 30-4-2015.
Når isen går i sort (pdf)
Gletscherisen i Grønland er blevet mørkere. Det er med til at øge afsmeltningen af gletscherne, da de på grund af den mørkere overflade reflekterer mindre af solens stråling tilbage ud i verdensrummet.
Af Sebastian H. Mernild og Jeppe K. Malmros
Vejrudsigten: nu med bakterier (pdf)
Atmosfæren er fyldt med bakterier, der er blæst derop fra jordoverfladen – fx fra overfladen af blade på planter og træer. Nogle af disse bakterier har evnen til at hæve frysepunktet for vand, og derfor kan de spille en væsentlig rolle i klimasystemet, når de befinder sig i atmosfæren.
Af Kai Finster, Tina Sântl Temkiv og Ulrich Gosewinkel Karlson
Klima-slaveri (pdf)
Klimadebatten kan sættes i et nyt perspektiv, hvis man sammenligner slaver med fossile brændstoffer.
Af Kristian Hvidtfelt Nielsen
Havets plankton bremser klimaændringer (pdf)
Havet opsuger i dag en stor del af de drivhusgasser, som menneskeheden udleder. Det sker bl.a. takket være “den biologiske pumpe”, hvor havets små organismer er med til at sende CO2 mod havets bund. Vi forsøger nu at forstå detaljerne i denne pumpe og dermed bidrage til at besvare spørgsmålet om, hvor lang tid havet kan blive ved med at rydde op efter os.
Af Maria Lund Paulsen, Karen Riisgaard, Mette Dalgaard Agersted, Line Reeh og Torkel Gissel Nielsen
Tørvens klimabalance (pdf)
Et forskningsprojekt skal afklare, om Danmark kan komme nærmere Kyoto-målene ved at binde CO2 i bl.a. landbrugsjord. Det sker på baggrund af 10.000 boringer og gasmålinger på tørvejorde over hele landet.
Af Søren O. Petersen, Mogens H. Greve, Carl Chr. Hoffmann, Poul Erik Lærke og Carolyn Schäfer
Kosmiske partikler og skykim (pdf) - Se ekstra materialet
Forskere kan nu efterligne den kosmiske strålings effekt på dannelsen af skyer i Jordens atmosfære. Ved hjælp af Danmarks største accelerator og et særligt klimakammer er det lykkedes at skabe de små partikler (aerosoler), som kan udgøre kimen til skyerne på himlen.
Af Jens Olaf Pepke Pedersen, Martin Andreas Bødker Enghoff og Ulrik I. Uggerhøj
Lysesiv – er der hul igennem?
Sumpplanter spiller en vigtig rolle for vådområders drivhusgasbalance. Måske kan tilstedeværelsen af disse særligt tilpassede planter øge udledningen af metan til atmosfæren.
Af Anders Henneberg Nielsen, Hans Brix, Søren O. Petersen, Peder Klith Bøcher og Brian K. Sorrell
Skjern Enge som rollemodel
Genetablerede vådområder fjerner kuldioxid fra atmosfæren og binder det som tørv, men samtidig udleder områderne metan, som er en meget stærk drivhusgas. I en unik måleserie er balancen mellem de to processer i Skjern Enge blevet målt kontinuerligt siden september 2008.
Af Mathias Herbst, Rasmus Ringgaard og Kirsten Schelde
Et hav i forandring
Dyreplankton spiller en helt central rolle i den arktiske marine fødekæde. Det kan blive disse uanseelige skabninger, der afgør, hvordan dyrelivet i Arktis klarer sig, når temperaturen stiger, havisen smelter og havstrømmene ændrer sig.
Af Karen Riisgaard, Mette Dalgaard Agersted, Signe Jung-Madsen, Rasmus Swalethorp og Torkel Gissel Nielsen
Jagten på de forsvundne gletschere - en ekspeditionsberetning fra Østgrønland (pdf)
I 2009 genfandt forskere en kasse med fotografier af østgrønlandske gletschere, taget af geologen Keld Milthers i 1933. I 2010 rejste en ekspedition i Keld Milthers fodspor for at fotografere de samme gletschere med nyeste teknik.
Af Bent Hasholt, Niels Jakup Korsgaard, Anders Anker Bjørk og Niels Tvis Knudsen
Klodens gletschere er ude af ligevægt
Klodens gletschere er ude af ligevægt, hvor enkelte er cirka 80 % for store i areal og volumen i forhold til det nuværende klima. Selv hvis den globale opvarmning stopper øjeblikkeligt, vil gletscherne fortsat blive mindre og derved bidrage til det stigende globale havniveau i kommende årtier.
Af Sebastian H. Mernild
Når klimaet bryder mønstret
Ved at sammenligne geologiske undersøgelser med moderne vejrdata mener vi nu at kunne skelne mellem naturlige variationer i klimaet og menneskeskabte klimaændringer. Resultaterne peger på, at de sidste 20-30 års opvarmning ikke kan forklares af naturlige processer.
Af Marit-Solveig Seidenkrantz, Antoon Kuijpers og Torben Schmith
Temanummer om Klima og klimaændringer 4-2007:
I dette temanummer fokuserer vi på den videnskabelige forståelse af de mekanismer, der styrer klimaet, og på de konkrete klimaændringer og afledte effekter, der faktisk er observeret.
Forskning og nyheder
Og nu til vejret… (pdf)
I dette nummer af Aktuel Naturvidenskab sætter vi fokus på klimaet, som for alvor er kommet på den internationale dagsorden.
Af Carsten R. Kjaer, Jørgen Dahlgaard og Niels Hansen
Tre cykler, sommer og en istid (pdf)
Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer i Jordens bevægelser omkring Solen. Disse naturlige klimavariationer sætter rammen for en forståelse af klimaet i det menneskenære perspektiv.
Af Bjarne Siewertsen
Klimaændringer de seneste 150 år (pdf)
Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder til klimaændringer. Artiklen giver en oversigt over, hvad der konkret er blevet registreret af klimaændringer såvel globalt som i Danmark.
Anne Mette K. Jørgensen og John Cappelen
Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet (pdf)
Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer.
Af Eigil Kaas og Peter L. Langen
Brænder isen? (pdf)
Effekten af globale klimaændringer illustreres ofte i medierne med billeder af gletschere, som er ved at smelte tilbage. Men hvad er egentlig tilstanden for verdens gletschere, set med videnskabens øjne?
Af Kurt H. Kjær
Det frosne hav (pdf)
Udbredelsen af havis ved Nordpolen svinder i disse år med et areal svarende til Danmark om året. Dette skyldes for en stor dels vedkommende den globale opvarmning, men naturlige variationer i strømsystemerne i Atlanten har også en finger med i spillet.
Af Torben Schmith og Rasmus Tonboe
Klimaforskernes krystalkugle (pdf)
Troværdige forudsigelser af fremtidens klima afhænger af, om forskerne kan konstruere klimamodeller, der på overbevisende måde kan simulere fortidens og nutidens klima.
Af Bo Christiansen
Ranglisterne er kommet (pdf)
Universiteterne i Danmark skal med i verdenseliten og forskningens kvalitet skal ligge i top på de internationale ranglister. Politikere og universitetsledelser har set potentialet i listerne, og forskerne er efterhånden også kommet på banen med både kritik og engagement.
Af Mette Minor Andersen
Succes og fattigdom (pdf)
Det er på tide at gøre op med taxametersystemet, hvor fagenes størrelse i vidt omfang afgøres af de 20-åriges interesser på det tidspunkt, de vælger studium.
Debat ved Erik W. Thulstrup
Hvilken krise? - denne krise! (pdf)(se nederst)
Kommentar ved Carl-Erik Sølberg
Boganmeldelse: Rejsen ud i rummet – de første 50 år.
Anmeldt af Bertil Dorch.
Kort nyt & Aktuelt
Spam i Herrens navn, Dårlig sommer forhindrede iltsvind, Når filmen er tynd, Jordskælvszone med smørelse, På vej mod atombits og Astronomer finder kæmpehul i Universet.
Synspunkt: Universiteter og udviklingsbistand (pdf)
