Det første arbejdsark knytter an til artiklen: Nedbørsekstremer og Regnfattige somre fra AN 2/2019 og er tænkt til at kunne bruges i et enkelt modul. Det kan for eksempel være i matematik i forbindelse med statistik eller i NV i forbindelse med et forløb om klima. Formålet er øvelse i at læse en videnskabelig artikel og kunne forstå og aflæse tabeller, diagrammer og grafer.
Fag: Matematik C/B og Naturvidenskabeligt grundforløb

Hent arbejdsarket om matematik og nedbørsekstremer (word)

Det andet arbejdsark går ud på at bruge programmet NetLogo til at undersøge, hvilken betydning Jordens atmosfære og overflade har for temperaturen. Materialet er lavet som perspektiv på foredraget Klimaforandringerne i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab ved Jens Hesselbjerg Christensen og den dertil knyttede artikel: Modeller for Jorden viser fremtidens klima 
Fag: Fysik C-niveau

Hent arbejdsarket om klimaforandringer og brug af Netlogo (word)

Modulerne er lavet som et perspektiv til foredraget af Jens-Christian Svenning – Fremtidens natur i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab og bruger blandt andet artiklen: Kød uden kød eller dyr – Hvordan det?

Modulerne er tænkt ind i et forløb om Dansk Landbrug på Naturgeografi C-niveau og er udarbejdet af Poul Lindskov, Viborg Katedralskole.

Hent læreplanerne til Fremtidens Landbrug (word)

Undervisningsmateriale til forløb om jordskælv og bølger med udgangspunkt i foredraget Den inderste kerne og udvalgte artikler fra Aktuel Naturvidenskab. Materialet er tænkt til brug i et samarbejde mellem fagene naturgeografi C/B og fysik C, men elementerne kan naturligvis udvælges, så de passer ind i hvert af de to fag.

Fag og niveau: Samarbejde mellem Naturgeografi C/B og Fysik CA

Forløbet består af:

• Arbejdsspørgsmål til artiklen Kongerigets glemte Inge – (AN nr. 1, 2015)  
• Forsøg med bølgehastighed i slinkyfjedre – øvelsesvejledning (word)
• Epicenterets placering – opgave (word)
• Europakort til Epicenterbrug som fx dette eller et andet europakort
• Øvelsesvejledning – Brydning af bølger (word)
• Om brydning: Simulering af lys i en vanddråbe (Simulering til GeoGebra - ggb-fil)
• Kan jordskælv forudsiges? – arbejdsspørgsmål til artiklen Kan jordskælv forudsiges (AN nr. 4-2000)
• Kan jordskælv forudsiges? – øvelsesvejledning (word)
• Hvordan sikrer vi bygninger mod jordskælv? – øvelsesvejledning (word)

Materialet er udarbejdet af projektgruppen på Viborg Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab 2021.

Forløb med udgangspunkt i artiklen Dødelige pandemier samt andre artikler om beslægtede emner.

Fag og niveau: Biologi A, biologi B (dele af materialet) samt bioteknologi A
Forudsætninger: kendskab til og klassifikation af vira, immunsystemet og dets reaktion på virusinfektioner, genetik, herunder PCR og elektroforese.

1) Arbejdsark (word) til artiklen Dødelige pandemier – COVID-19 er hverken den første eller den sidste . AN 3-2021.

2) Arbejdsark (word) til artiklen Influenza – menneskets uforudsigelige følgesvend. AN 2-2007.

3) Arbejdsark (word) til artiklen Corona-Forskning på speed. AN 2- 2020.

4) Arbejdsark (word) til artiklen COVID-19 tests: Hvad tester de? A 2-2021.

Materialet er udarbejdet af projektgruppen på Viborg Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab 2021.

Til artiklen Universet har vokseværk fra nr. 2/2021, er der udarbejdet et arbejdsark. Artiklen handler om de vigtigste erkendelser i kosmologien fra 1920’erne og frem, samt alt det vi endnu ikke ved, så derfor vil det være en fordel hvis eleverne er lidt inde i kosmologiforløbet, inden de arbejder med artiklen.

Målgruppe: Fysik B eller C, astronomi C

Forudsætninger: Kendskab til rødforskydning, Hubbles lov og universets udvidelse.

Hent arbejdsarket til artiklen Universet har vokseværk (word).

Arbejdsark til artiklen Det skal du gøre for at leve sundt og længe. Arbejdsarket kan i udgangspunktet bruges af alle på Bioteknologi.

Arbejdsarket Forskning i aldring og sundhed består af arbejdsopgaver, der har fokus på metodediskussion og er målrettet Biologi A og Bioteknologi A.
Selvom arbejdsarket har udgangspunkt i temaet aldring og sundhed, kan det bruges i forbindelse med alle emner i fagenes læreplaner.

Hent arbejdsarket til artiklen (word-fil)

Hent arbejdsarket med metodediskussionen (word-fil)

Med udgangspunkt i artiklen Big bang set i nyt lys er der i dette arbejdsark udarbejdet en kort note med historisk baggrund og arbejdsspørgsmål med det formål at bevidstgøre eleverne om betydningen af opdagelsen af den kosmiske baggrundsstråling.

Målgruppe: Fysik C/B samt astronomi C

Forudsætninger: Grundlæggende kendskab til teorien om Big bang vil være en fordel.

Spørgsmålene tager udgangspunkt i artiklen fra Aktuel Naturvidenskab. Til sidst i dokumentet er der henvist til supplerende materiale. Se også Aktuel Naturvidenskabs tema om Astronomi, astrofysik og rumfart.

Hent arbejdsarket med spørgsmål om Big bang (word)

Materialet knytter an til foredraget Sære sanser 11-5-2021 ved Peter Teglberg Madsen i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab. Arbejdsarkene er udarbejdet af projektgruppen på Viborg Katedralskole for Aktuel Naturvidenskab.

Målgruppe: Fysik C/B-niveau

Forudsætninger: Kendskab til begreberne amplituden og frekvens samt lydens udbredelseshastighed.
Arbejdsarkene kan bruges i forbindelse med et forløb omkring bølger.

Arbejdsark om HTRF (retningsbestemmelse)
Arbejdsarket tager udgangspunkt i artiklen: Som at være der selv fra Aktuel Naturvidenskab nr. 3/2013

Der er to versioner af forskellig sværhedsgrad af arbejdsarket og der er en lærervejledning med til hvert arbejdsark med forslag til løsninger.

Arbejdsark om Støjreducerende høretelefoner

Hent alle tre arbejdsark m.m. (word-fil).

Forløbet tager udgangspunkt i artiklen: Meteorkrater i Grønland kan fortælle om klima 

EKSPERIMENTELT ARBEJDE OM METEORNEDSLAG
Arbejdet med meteorkratere dækker over 2-3 moduler af 70 minutter. Tilgangen til eksperimentet er baseret på principperne fra IBSE (inquiry based science education).

Eleverne skal arbejde med og måske finde svar på spørgsmål som disse:

• Hvilken faktorer kan have betydning for et kraters størrelse?
• Hvordan kan man undersøge forskellige størrelsers betydning for et kraters diameter?
• Hvad forstår man ved en model, og hvordan kan man opstille modeller i naturvidenskab?
• Hvilken betydning kan et meteornedslag have på klimaet?

Målgruppe: Naturgeografi B/C samt Fysik

Hent Forløbet Hiawatha-krateret under indlandsisen (word)
Hent Slides om Meteornedslag (pptx)

Materialet knytter an til artiklen Rejsen ud i rummet i Aktuel Naturvidenskab, der igen bygger på foredraget med samme titel i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab. Arbejdsarket er udarbejdet af projektgruppen på Viborg Katedralskole.

Målgruppe: Fysik C/B-niveau (men kan med lidt justeringer tilpasses A-niveau)

Forudsætninger: Kendskab til kinetisk og potentiel energi nær Jorden.

Arbejdsarket kan bruges i forbindelse med et forløb omkring bevægelse eller astronomi.

Hent arbejdsarket om undvigelseshastighed (word-fil).
 

Materialet knytter an til artiklen Rejsen ud i rummet i Aktuel Naturvidenskab, der igen bygger på foredraget med samme titel i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab. Arbejdsarket er udarbejdet af projektgruppen på Viborg Gymnasium.

Målgruppe: astronomi c, fysik c i et tema om rumfart eller astronomi.

Forudsætninger: Viden om solsystemets opbygning.

Varighed: 1-2 moduler

Lærervejledning: første arbejdsark ”Solen arbejdsark” er lavet for, at eleverne kan få en generel viden om Solen. Derefter kan de arbejde med Solar Orbiter missionen og dens bane ud fra arbejdsarket ”Solar orbiter arbejdsark”.  

Hent arbejdsarket om Solen (word-fil).
Hent arbejdsarket om Solar Orbiter missionen (word-fil).
 

Materialet knytter an til artiklen Rejsen ud i rummet.  Arbejdsarket er udarbejdet af projektgruppen på Viborg Katedralskole.

Niveau: Astronomi C, Fysik A, Fysik B og Fysik C

Materialet kan bruges i forbindelse med et forløb, der bygger på emnet for foredraget og/eller artiklen  Rejsen ud i rummet. Det kan også bruges i et forløb om ”Den nære astronomi”, for eksempel i forbindelse med Keplers love.

Hent arbejdsarket om Hohmann-baner (word-fil).
 

Forløbet bygger på tre artikler om phosphor:
Artiklen Den globale udfordring er en oversigtsartikel der belyser problemstillingen at phosphor er en begrænset ressource. Artiklen Genindvinding af phosphat fra spildevand er en kemi-artikel, mens Bakterier fjerner phosphat fra spildevand er en biologiartikel.

Forløbet er udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A eller Biologi A i samarbejde med kemi B. 

Hent forløbet om genindvinding og genbrug af phosphor fra spildevand (word-fil) eller alle filer pakket (zip)

Artiklen Våde marker giver mere lattergas kan anvendes i forbindelse med et økologiforløb hvor N-kredsløbet indgår. Artiklen kan også anvendes i et undervisningsforløb om klimaforandringer, hvor der med artiklen gives et eksempel på økologiske konsekvenser af klimaforandringer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A og biologi A. 

Hent arbejdsarket om N-kredsløb og klimaforandringer (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Matematiske modeller – vejledende eller vildledende?

Formålet er at arbejde med teoretisk og empirisk kontrol af matematiske modeller igennem tre simple eksempler: Rabat før moms eller moms før rabat, Hvor langt væk er horisonten? og Indkøbscentres opland. Opgaverne lægger op til, at eleverne arbejde i grupper med dem og diskuterer resultaterne i plenum.

Udarbejdet af Jens Højgaard Jensen, Roskilde Universitet og Peter Arnborg Videsen, Viborg Katedralskole.

Fag: Matematik A, B og C. 

Hent arbejdsarket om Matematiske modeller (word-fil).
Hent vejledningen til læreren (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Opskrift på at spise mere grønt: tilsæt naturvidenskab

Artiklen kan fx anvendes i et tematisk forløb i kemi A eller bioteknologi A med titlen molekylær gastronomi sammen med andre artikler fra Aktuel Naturvidenskab. Her kan også fysik medvirke.

I kemi B kan artiklen indgå i forløb om makromolekyler, hvor man kan bruge proteiner, kulhydrater og nukleinsyrer som eksempler på biologisk vigtige makromolekyler, hvilket vil være velegnet på en studieretning med biologi A.

Udarbejdet af Ole G. Mouritsen.

Fag: Biologi A, kemi A og B samt bioteknologi A. 

Hent arbejdsarket om at spise mere grønt (word-fil).

Forslag til en lang række artikler fra Aktuel Naturvidenskab og andre materialer, der kan anvendes i et forløb om grøn omstilling. De udarbejdede arbejdsspørgsmål og det tilhørende materiale har primært en fysikfaglig vinkel, men flere af artiklerne vil også kunne finde anvendelse i fagene naturgeografi og kemi.

Se oversigten over forløbet om grønomstilling

Udarbejdet af Dennis Nielsen & Michael Lund Christensen, begge Favrskov Gymnasium, for Aktuel Naturvidenskab.

Fag: Fysik, Naturgeografi, Kemi og Naturvidenskabeligt grundforløb.

Stort arbejdsark til artiklen: Periodesystemet – 150 års aktuel naturvidenskab.
Inden læsning af artiklen er det en fordel, at kende Bohrs atommodel. Grundstoffernes opdagelseshistorie er naturligvis også tæt sammenknyttet med udviklingen af periodesystemet.

Udarbejdet af professor Jesper Bendix, Kemisk Institut, Københavns Universitet.

Fag: Kemi A (B og C). 

Hent arbejdsarket om Periodesystemet (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Varmere klima giver mere iltsvind: Det varmere klima trækker i den gale retning og truer miljøtilstanden i havet. Der er desuden udarbejdet et krydsord til artiklen. Se løsningen.

Udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

Fag: Biologi B og C. 

Hent arbejdsarket til artiklen - Varmere klima giver mere iltsvind (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Omvendt fotosyntese. Artiklen kræver kendskab til enzymers funktion og fotosyntesens biokemi. Artiklen kan fx anvendes i forløb om biobrændstoffer, enzymer eller fotosyntesens biokemi.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A og biologi A. 

Hent arbejdsarket om biobrændstoffer (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Bakteriernes usynlighedskappe skal trævles op. 

Artiklen kan f.eks. anvendes i et forløb om infektioner og immunforsvar eller i et forløb om genregulering. Inden læsning af artiklen skal man kende til prokaryote cellers opbygning, DNA og mutationer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A og biologi A. 

Hent arbejdsarket om mikrobiel genetik (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Videnskabelig usikkerhed i kemi: Hvad er farligt? Kemiske forbindelser, som findes i fødevarer eller produkter, vi bruger til daglig kan indebære risici for sundhed og miljø. Men hvordan afgør man, hvad der er farligt og bør forbydes og reguleres? Kan dette afgøres rent videnskabeligt, eller afhænger spørgsmålet også af værdimæssige overvejelser?

Artiklen kræver ingen særlige forudsætninger, men den kan med fordel ligge i forlængelse af eller i forbindelse med et forløb i kemi om kemikalier og sikkerhed eller et forløb i biologi/bioteknologi om økotoksikologi/hormonforstyrrende stoffer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Kemi, biologi eller bioteknologi i kombination med religion eller samfundsfag. 

Hent arbejdsarket om Videnskabelig usikkerhed i kemi (word-fil).

Stort arbejdsark til artiklen: Louis Pasteur og den spontane genese. Artiklen kræver ingen særlige forudsætninger. Artiklen kan f.eks. anvendes i naturvidenskabeligt grundforløb, biologi eller bioteknologi, hvor man ønsker at belyse den naturvidenskabelige metode. Artiklen kan også indgå i et forløb i biologi om ’livets opståen’ eller om ’mikroskopisk liv’.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Naturvidenskabeligt grundforløb, biologi C, B, A eller bioteknologi A. 

Hent arbejdsarket om naturvidenskabelig metode (word-fil).

Arbejdsark til artiklen Bakterier på hjernen, der handler om tarmsystemets mikrober - vores mikrobiom - og deres samspil med resten af kroppen samt deres betydning for vores sundhed. Sammen med artiklen SUPER-SALMONELLA gør os klogere på tarminfektioner kan artiklen anvendes i et tematisk forløb om probiotika og sundhed.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi C, B, A og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om tarmsystemets mikrober og sundhed (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Små søer – talrige, oversete og oplagte studieobjekter. Artiklen kan anvendes i forbindelse med et forløb om søers økologi. Det er en fordel at kende til springlag.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi A+B i kombination med kemi B. 

Hent arbejdsarket om søers økologi (word-fil).

NB: Se også artiklen: Varm sommer med uventede konsekvenser for vandmiljøet, hvortil der ligeledes er udarbejdet et Arbejdsark om søers økologi og klimaforandringer.

Et perspektiverende forløb om udforskning af Månen til Fysik C eller astronomi C. I forløbet indgår to artikler fra Aktuel Naturvidenskab: Tilbage til Månen og Kina i rummet. Det er tanken, at dette korte delforløb med tre moduler skal perspektivere og aktualisere et lidt længere forløb om Månen og dens plads i Solsystemet.

Udarbejdet af Bjarning Grøn, Viborg Katedralskole.

Fag: Fysik C eller astronomi C. Omfang: 3 moduler á 70 minutter.

Hent forløbsplan og lærervejledning - Tilbage til Månen (word-fil).
Hent modul 1a opgaveark - Tilbage til Månen (word-fil).
Hent modul 1b opgaveark - Kina i rummet (word-fil)
Hent modul 3 opgaveark - Hvorfor tilbage til Månen?(word-fil).

Undervisningsforløb baseret på artiklen Bakterier på hjernen, der handler om tarmsystemets mikrober - vores mikrobiom - og deres samspil med resten af kroppen samt deres betydning for vores sundhed. Forløbet har fokus på bakterier.

Udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

Fag:  Biologi B eller A og bioteknolog.

Varighed ca. 9 lektioner à 90 minutter.
Varigheden afhænger naturligvis af niveauet (B eller A) og af hvilket fagligt stof, der tidligere er gennemgået. Forløbet og variationer over dette er afprøvet på biologi A og biologi B.

Hent lærervejledningen til undervisningsforløbet om immunforsvaret (word-fil).
Hent øvelsesvejledningen til forsøget - Forekomst af bakterier (word-fil).
Hent opgaverne til artiklen - Bakterier på hjernen (word-fil)
Hent øvelsesvejledningen til ELISA TEST (word-fil).

Undervisningsforløbet indeholder forslag til øvelser og tilhørende teori til en lang række artikler fra Aktuel Naturvidenskab. Artiklerne kan læses som teori forberedelse til øvelserne eller som perspektivering bagefter.

Og øvelserne er ikke direkte koblet til hinanden og kan derfor sammensættes, som man anser for at være mest hensigtsmæssigt.

Udarbejdet af Anne Marie Rasmussen, Viborg Katedralskole.

Fag: Biologi, kemi og bioteknologi.

Hent oversigt over øvelser m.m. plus direkte links til artiklerne (word-fil).
Hent pakket zip-fil med alle 7 øvelser m.m. (zip-fil).

Et forløb, hvor der fokuseres på meteorer og deres historiske og mulige fremtidige påvirkning på Jorden. Forløbet tager udgangspunkt i artiklen Truslen fra Rummet.

Forløbet er tænkt som et naturvidenskabeligt grundforløb, men det kan også fungere i andre tværfaglige sammenhænge. 

Udarbejdet af Poul Lindskov og Martin Erichsen, Viborg Katedralskole.

Fag: Naturgeografi og Fysik.

Hent oversigt over øvelser, moduler samt lærervejledning (word-fil).
Hent pakket zip-fil med alle opgaver m.m. (zip-fil).

Arbejdsark til artiklen: Varm sommer med uventede konsekvenser for vandmiljøet. Artiklen kan anvendes i forbindelse med et forløb om søers økologi, hvor der med artiklen kan perspektiveres til økologiske konsekvenser af klimaforandringer. Det kan være en fordel forinden at have læst artiklen: Små søer – talrige, oversete og oplagte studieobjekter.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi A+B 

Hent undervisningsmaterialet om  søers økologi og klimaforandringer (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: HPV-vaccinen: En blanding af fakta og følelse. Artiklen kan anvendes i biologi/bioteknologi f.eks. i forbindelse med et samarbejde med dansk eller evt. samfundsfag. Samarbejdet kan være en forberedelse til elevernes SRP.

Eleverne skal forud for læsning af artiklen have haft et forløb om immunologi, hvor de har fået indsigt i virus-infektioner og vacciner.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi A+B samt Bioteknologi A i kombination med dansk (eller samfundsfag).

Hent arbejdsarket om formidling af naturvidenskabelig viden - HPV-vaccinen (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Kan forståelsen af et enzym løfte humøret? Artiklen kræver kendskab til enzymers struktur og funktion samt til nervesystemets opbygning og funktion. Desuden kræver det for at kunne besvare nogle af spørgsmålene, at man kender til redoxreaktioner.

Artiklen kan f.eks. indgå i et forløb om udvikling af lægemidler, hvor artiklen Giftige dyr – ven eller fjende? også indgår.

Der er desuden udarbejdet et forløb om nervesystemet og medicin på baggrund af artiklen: Kan forståelsen af et enzym løfte humøret?

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A.

Hent arbejdsarket om om udvikling af lægemidler (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Når musklerne ældes? Artiklen kræver kendskab til synapsers funktion. Og artiklen kan f.eks. indgå i et forløb om muskelfysiologi.

NB: Artiklen indgår også i et undervisningsmateriale med titlen: Individuelle elevoplæg på baggrund af artikler fra Aktuel Naturvidenskab.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi B+A og Idræt B.

Hent arbejdsarket om aldring af muskler (word-fil).

Forløbet har fokus på depression med udgangspunkt i artiklen Kan forståelsen af et enzym løfte humøret? Fra Aktuel Naturvidenskab nr. 6/2017.

Forløbet er velegnet til undervisningen i Bioteknologi A og har en varighed på ca. 10 lektioner à 95 minutter. Materialet indeholder spørgsmål til artiklen samt vejledninger til øvelser om hudens følsomhed og nerveledningshastighed.

Udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

Fag:  Bioteknologi A.

Lærervejledning og forløb til undervisningsmateriale om nervesystemet (word-fil)
Øvelsesvejledning: Måling af nerveledningshastighed (word-fil)
Vejledning - Journal: Forsøg med vores følesans (word-fil)
Opgaver til artiklen (word-fil)
Begrebskort - et eksempel på, hvordan elever har løst opgaven (word-fil)

Alle filerne i forløbet (pakket som zip-fil)

Spørgsmål til tre artikler om matematik fra Aktuel Naturvidenskab, som gør det muligt at tale om matematikkens metode og identitet som en del af den daglige undervisning.:
Modelvalg og ansvar AN 1/2018, Big datas Titanic? AN 3/2018 og Når forskellige fagligheder brydes og ny forskning opstår AN nr. 5/2018.

Udarbejdet af Signe Agerholm Clausen, Favrskov Gymnasium.

Fag: Matematik A+B. 

Matematikkens metode og identitet (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Kulstof i havet – en tynd kop te? Om økologiske tilpasninger og stofkredsløb. Artiklen kræver kendskab til enzymers funktion samt til fødekæder og -net.

Artiklen kan anvendes i forbindelse med undervisning i økologi, hvor den kan medvirke til at belyse fødekæder i havet, organismers økologiske tilpasninger samt kulstofs kredsløb. Især kan det eksperimentelle arbejde "undersøgelse af aktivitet af ektoenzym hos bakterier" anvendes til at undersøge økologisk tilpasning hos en art.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi A+B 

Undervisningsmateriale om økologiske tilpasninger og stofkredsløb (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Gulerødder forebygger og hæmmer udviklingen af tarmkræft. Inden læsning af artiklen er det en fordel at kende til immunforsvarets funktion og til grundlæggende organisk kemi.

Artiklen kan f.eks.  anvendes i et tematisk forløb i bioteknologi eller biologi om sundhed og kræft, eller i et fagligt samarbejde mellem biologi og kemi om bioaktive stoffer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A, Biologi B/A/(Kemi B) . 

Undervisningsmateriale om sundhed og kræft (word-fil).

Arbejdsark til artiklen Når vandloppen gør algen giftig, der handler om økologiske tilpasninger og bioakkumulation. Artiklen kræver kendskab til stoftransport i fødekæder. Det er en fordel, at eleverne har kendskab til grundlæggende molekylærgenetik.

Artiklen kan anvendes i forbindelse med undervisning i økologi, hvor den kan belyse bioakkumulation i en fødekæde samt organismers økologiske tilpasninger.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi B+A. 

Hent undervisningsmaterialet om arkæer og cellebiologi (word-fil).

Arbejdsark til artiklen Ekstremernes herrer, der handler om arkæer. Emnet er relevant i forhold til cellebiologi, biokemiske processer og livets udvikling.

Inden læsning af artiklen skal man kende til forskellen på prokaryote og eukaryote celler samt vide hvad lipider er. For at besvare de kemiske spørgsmål, skal man kende til afstemning af redoxreaktioner og ethere og estere.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi B+A, Kemi B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om arkæer og cellebiologi (word-fil).

Med udgangspunkt i artiklen, Bakterier kan frigøre os fra olie, er der udarbejdet undervisnings-materiale og det overordnede emne er bioteknologi. Det er en fordel at eleverne kender til basal genteknologi, grundlæggende organisk kemi, syre-base-kemi, biokemiske processer samt nervesystemets funktion. Artiklen med tilhørende arbejdsspørgsmål er velegnet i 3.g, hvor eleverne kan få anledning til at anvende deres viden på tværs af mange fagområder. De trænes derved frem mod såvel de mundtlige som skriftlige eksaminer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om bioteknologi (word-fil).

Om hvordan man med naturvidenskabelige metoder kan bestemme alder og sted på forhistoriske artefakter. Materialet bygger på disse tre artikler (med de relevante fag/niveau i parentes):

• Mørteldatering og kirkearkæologi, (keC, maC, FyB)
• Strontium afslører levesteder, (maC, FyB)
• Når man rækker genetikeren en lillefinger…, (Bi B)

Spørgsmålene tænkes brugt på den måde, at eleverne læser artiklen, som man ønsker at arbejde med, og så kan eleverne arbejde med spørgsmålene i undervisningen. Udarbejdet af “Projektgruppen på Viborg Gymnasium og HF”.

Hent undervisningsmaterialet om naturvidenskabelige metoder (word-fil).

I forbindelse med et forløb omkring dansk landbrug inddrages debatten omkring dyrevelfærd ofte. Her kan man bruge artiklen: Kan man måle hvad dyr tænker og føler? fra Aktuel Naturvidenskab nr. 2 fra 2018 til at give denne debat et mere videnskabeligt input. Disse 2 moduler kan indgå i et længere forløb. De umiddelbare koblinger er økologi eller landbrugets bytteforhold.

Udarbejdet af Poul Lindskov, Viborg Katedralskole.

Fag:  Naturgeografi C-niveau. 

Hent undervisningsmaterialet til - Kan man måle hvad dyr tænker og føler? (word-fil)

Materialet tager udgangspunkt i artiklen: Mikrochips mod madforgiftning, som handler om en ny teknik baseret på såkaldt lab-on-a-chip-teknologi kan hjælpe med at finde skadelige bakterier i vores fødevarer både hurtigt og billigt.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om cellebiologiske teknikker (word-fil).

Sættet tager afsæt i artiklen: Kemikaliernes stamtræ, som beskriver olie som udgangspunktet for den kemiske industri – dvs. grundlaget for en lang perlerække af nutidens produkter fra kunststoffer til LCD-displays og lægemidler.

Fag: Kemi C og repetition af C-niveaupensum på B- og A-niveau.

Udarbejdet af Jacob Højgaard Thinggaard, Viborg Gymnasium og HF.

Hent opgavesættet om kemikalier (word-fil).

Materialet tager afsæt i artiklen: Når bakterien skal afsløres hurtigt. Jo hurtigere, man kan afsløre hvilken bakterie, der er skyld i en infektion, jo bedre. Afsløring af bakterier foregår typisk ved mikroskopi og ved at dyrke bakteriernei petriskåle, men ved at bruge dna-baserede metoder er det ofte muligt at få et resultat væsentligt hurtigere.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet til genteknologi og mikrobiologi (word-fil).

Arket tager afsæt i artiklen: Giftige dyr – ven eller fjende? , der handler om dyregifte. Ved millioner af års evolution er disse gifte udviklet til at virke mest muligt effektivt, og derfor er de et oplagt sted at lede efter stoffer, der kan blive til nye lægemidler.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Bioteknologi A og evt. Biologi A

Hent undervisningsmateriale om udvikling af lægemidler (word-fil).

Artiklen: Svampen på toiletbrættet kan fx læses som optakt til et forløb om bioethanol eller om enzymer. Kræver ingen særlige forudsætninger. Hvis eleverne ikke har dyrket mikroorganismer eller arbejdet med svampe, kan læreren indledningsvis tage en snak med eleverne om de fem viste fotos øverst på side 25.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet til bioteknologi og enzymer (word-fil).

Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer i Jordens bevægelser omkring Solen. Disse naturlige klimavariationer sætter rammen for en forståelse af klimaet i det menneskenære perspektiv

Med udgangspunkt i artiklen: Tre cykler, sommer og en istid er der udarbejdet et forløb på 3-4 moduler á 70 minutter med faget Fysik C/Fysik B som målgruppe.

Materialet er udarbejdet af Zelinda Videsen, Viborg Katedralskole.

Hent arbejdsspørgsmålene om Milankovitch-cykler (word-fil).

Forud for læsning af artiklen: Nyt effektivt værktøj i jagten på naturens værdifulde enzymer skal man kende til det centrale dogme i biologi samt grundlæggende genteknologiske teknikker som gensplejsning og transformation. Desuden er det nyttigt at vide hvad begrebet syntetisk biologi dækker over.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A og Bioteknologi A. 

Hent arbejdsspørgsmålene om naturens værdifulde enzymer (word-fil).

Inden læsning af artiklen: Myrer benytter bioreaktorer er det godt at kende til begrebet symbiose samt have forståelse for de evolutionsmekanismer, der styrer udvikling af nye arter.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent arbejdsspørgsmålene til Myrer benytter bioreaktorer (word-fil).

Om artiklen Myrer benytter bioreaktorer :
Mennesket bruger i dag bioreaktorer til effektivt at kontrollere en biokemisk proces. Den kunst har bladskærermyrer i Sydamerika allerede lært for mange millioner år siden ved at dyrke svampehaver i deres bo.
Af Henrik H. de Fine Licht

Idéer og materialer til et undervisningsforløb om Mars og Mars' overflade.

Fag: Naturvidenskabeligt grundforløb: Fysik i samarbejde med biologi og naturgeografi.

I forløbet indgår fem artikler fra Aktuel Naturvidenskab - se intro-filen.

Forløbet er tænkt i to dele: rejsen til Mars og ophold på Mars.

De enkelte sektioner er en blanding af oplysende tekst, opgaver og eksperimenter. De er i første omgang tænkt som inspiration til læreren. Altså tænkt som et sted at starte. Materialet er udarbejdet af Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen, Favrskov Gymnasium.

Som en del af materialet findes også særskilte spørgsmål og et krydsord til artiklen Gode chancer for liv på Mars fra Aktuel Naturvidenskab. Denne del er udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

Hent hele Mars-forløbet pakket i en zip-fil (7 word-filer).

Arbejdsark til artiklen: På jagt efter store diamanter. Artiklen handler om en ny metode til at finde store diamanter ved hjælp af en elektronaccelerator og en PET-scanner.

Artiklen med tilhørende arbejdsark kan for eksempel indgå i et forløb om hospitalsfysik som eksempel på en anderledes anvendelse af en PET-scanner. Et andet udgangspunkt kunne være et forløb omkring partikelacceleratorer.

Udarbejdet af Dennis Nielsen & Michael Lund Christensen, Favrskov Gymnasium.

Fag: Fysik på B/A niveau

Hent arbejdsarket - På jagt efter store diamanter (word-fil).

Husdyrproduktionen udleder store mængder drivhusgasser til atmosfæren. Med en bedre udnyttelse af viden og teknologi vil husdyrproduktionen imidlertid kunne bidrage til en reduktion af Danmarks nettoudledning af drivhusgasser.
Se artiklen: Drivhusgasser og husdyrproduktion - pdf

Hent undervisningsmaterialet (Word)

Pdf

Materialet er udarbejdet af Anders Teglgaard Kjær og Michael Bjerring Christiansen.

Efter opdagelsen af antibrint har vi begyndelsen til en udvidelse af det normale periodiske system, nemlig med antiatomerne. De har negativt atomnummer, og danner således i princippet et anti-periodisk system. Midt imellem disse to systemer finder vi det fascinerende atom nummer 0.
Se artiklen: Atom nummer nul (pdf)

Hent undervisningsmaterialet (Word) - Pdf
Fag: Fysik A

Materialet er udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen.

En af naturens mindst reaktive partikler er neutrinoen. Forskere ved i dag, at denne forunderlige partikel har masse, men ikke hvor stor den er. Det skal en enorm detektor nu give forskerne svaret på, og dermed føje en vigtig brik til partikelfysikkens beskrivelse af verden.
Se artiklerne: Nu skal neutrinoens masse bestemmes - pdf
samt evt. Den lille neutron - pdf og Et hattrick til neutrinoforskningen - pdf

Hent undervisningsmateriale (Word) - Pdf
Fag: Fysik A/B

Materialet er udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen

En neutrino er en næsten masseløs elementarpartikel, der stort set ikke reagerer med noget. På baggrund af Nobelprisen i fysik (2002 og 2015) fortæller Steen Hannestad her om neutrinoens historie og om dansk neutrino-forskning.
Se artiklerne: Den lille neutron - pdf og Et hattrick til neutrinoforskningen - pdf
samt Nu skal neutrinoens masse bestemmes - pdf

Hent undervisningsmateriale del 1: Word

Pdf

Hent undervisningsmateriale del 2: Word - Pdf
Fag: Fysik A/B

Materialet er udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen

For halvtreds år siden faldt vores forståelse af, hvordan grundstofferne dannes, i store træk på plads. I dag arbejder forskerne med at forstå de finere detaljer i, hvordan især de tungeste grundstoffer bliver til.
Se artiklen: Grundstoffernes historie (pdf)

Hent undervisningsmaterialet (Word) - Pdf
Fag: Fysik A/B/C

Udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen

Forskere kan nu efterligne den kosmiske strålings effekt på dannelsen af skyer i Jordens atmosfære. Ved hjælp af Danmarks største accelerator og et særligt klimakammer er det lykkedes at skabe de små partikler (aerosoler), som kan udgøre kimen til skyerne på himlen.
Se artiklen Kosmiske partikler og skykim (pdf)
Hent undervisningsmaterialet (Word) - Pdf
Fag: Fysik A/B.
Materialet er udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen.

Se også siden med ekstra materiale.

Forløbet kan indgå som en del af emnet bølgelære i Fysik C, og følger man den foreslåede plan, har forløbet en varighed på 7 moduler a 70 minutter. Materialet omfatter en række arbejdsark med både teoretiske og praktiske opgaver om for eksempel lydintensitet og lydstyrke, overtoner og klangfarve, stående bølger, lydens hastighed med videre.

Udarbejdet af Bjarning Christian Grøn, Viborg Katedralskole.

Niveau: Fysik C - Hent hele forløbet pakket i en zip-fil (14 word-filer).

I forløbet indgår de to artikler fra Aktuel Naturvidenskab: Fysik og musik i videnskabshistorien og Når musikken skader.

Baggrund:

Inden forløbet har eleverne kendskab til følgende begreber:

Amplitude A:
Det maksimale udsving fra ligevægtsstillingen

Bølgelængde λ:
Afstanden mellem to nabobølgetoppe til et bestemt tidspunkt

Periode T:
Tidsrummet mellem passage af to bølgetoppe på et bestemt sted

Frekvens f:
Antal bølgetoppe, der passerer et bestemt sted pr. tid. Der gælder, at f = 1/T.

Hastighed υ: Hastigheden af en bølgetop.

Bølgeformlen: υ = λ · f

Interferens - konstruktiv og destruktiv

Det er planlagt, at dette tonede delforløb i fysik som en del af emnet bølgelære har en varighed på 7 moduler á 70 minutter.

Hent arbejdsarkene i en samlet zip-fil: Forlob-fysik-og-musik (14 word-filer)

Forløbet går ud på, at eleverne laver individuelle oplæg med udgangspunkt i artikler fra Aktuel Naturvidenskab. Formålet er at træne mundtlig formidlingsevne og lære at give og modtage konstruktiv feed back.

Materialet indeholder en guide til læsning af artikler eksemplificeret med artiklen Når musklerne ældes fra Aktuel Naturvidenskab nr. 6/2017. Forløbet kan tilpasses mange fag og niveauer.

Forløb - individuelle elevoplæg(word) pdf
Oversigt over mulige emner og artikler (word) pdf
Hjælp til læsning af artikel fra Aktuel Naturvidenskab (word) pdf
Observation ved fremlæggelse (word) pdf

Arbejdsarket tager udgangspunkt i artiklen Biomasse til energi – bæredygtig løsning eller molbohistorie? fra Aktuel Naturvidenskab nr. 4/2011 og Biobrændsel og etik fra nr. 3/2011.

Arbejdsarket er tænkt til undervisningen i gymnasiet til biologi A, B eller C-niveau, bioteknologi A-niveau samt naturgeografi B eller C-niveau. Udarbejdet af Signe Klara Hansen og Kim Bruun, Viborg Gymnasium og HF. Hent

arbejdsspørgsmålene som pdf

Forslag til lektionsplan og undervisningsmaterialer om ”bananfluer og genetik”. Planen indeholder blandt andet spørgsmål til følgende fem artikler fra Aktuel Naturvidenskab:

Flaskehalse – når genetisk variation går tabt (AN 4-2017)
Indavl og miljøstress (AN 5-2003)
Genetiske værktøjer kan redde truede bestande (AN 3-2015)
Bananfluer og stress (AN 1-2001)
Psykofluer (AN 3-2014)

Målgruppe er Biologi A/B. Varighed ca. 14 lektioner á 60 minutter.

Materialet er udarbejdet af Finn Steenberg Norre og Anne Becher, Vesthimmerlands Gymnasium og Hf.

Bananfluer og genetik - lektionsplan og undervisningsmaterialer (word) Pdf

Øvelser og opgaver relateret til artiklen På vej mod et surt hav af Katherine Richardson og Lone Thybo Mouritzen fra Aktuel Naturvidenskab 5/2006. Materialet er er tænkt som et anvendelsesorienteret supplement til et forløb i kemi B om syrer og baser.

Materialet er udarbejdet af Anne Becher og Finn Norre, Vesthimmerlands Gymnasium.

Forsuring af verdenshavene – opgaver og øvelser (word) Pdf

I blad nr. 3/2017 kastede biostatistikeren Claus Thorn Ekstrøm et kritisk blik på fødselsdagsfordelingen hos herrelandsholdet i fodbold gennem tiden for at se, om man kan finde en overrepræsentation af spillere født i årets første måneder. Forløbet tager udgangspunkt i denne artikel om Fødselsdagsbulen.

Materialet kan indgå i forløb om χ²-test og Goodness of Fit, og det omfatter også et regneark til simulering af Kolmogorov-Smirnov-fordelingen.

Målgruppe er matematik på A og B-niveau. Kan bruges som SRP-emne i samarbejde med Idræt.

Materialet er udarbejdet af Peter Arnborg Videsen og Henry Berthelsen, Viborg Gymnasium og HF.

Undervisningsforløbet (word) Pdf
Foedselsdagsbulen-regneark (xlsx)
Beskrivelse af regnearket (word) Pdf
 

Her får du en skabelon, som kan anvendes til målrettet faglig læsning af artikler fra Aktuel Naturvidenskab. Skabelonen kan anvendes på alle niveauer. Man kan både arbejde med artikler som elevernes forberedelse derhjemme (især på A og B-niveauer) eller som gruppe­arbejde i timerne. Der er vedlagt to eksempler, som er anvendt i biologi.

Se / hent skabelonen som word-fil eller pdf.

Se ind i maden fra blad nr. 6-2015 (pdf)
Med de nyeste mikroskopiteknikker er det nu muligt at “se” ind i maden og visualisere, hvordan vand, fedtstoffer, proteiner og kulhydrater er placeret i forhold til hinanden, fx i mayonnaise, ost, flødeskum, marengs og smør. Det giver os mulighed for bedre at forstå madens struktur, som er afgørende for smagsoplevelsen.
Undervisningsmateriale: Word (opdateret 2024) - Fag: NV/Kemi C samt i AT eller SRP-sammenhæng.