AU

Arbejdsark til artiklen Iltsvind er godt - for gopler, der handler om invasive arter, iltsvind og marine økosystemers funktion. Dette arbejdsark er relevant, når man arbejder med fx fjordenes økologi, biodiversitetskrisen og den grønne trepart.

Fag: Biologi A/B/C og Bioteknologi A.

Hent arbejdsarket om gopler og iltsvind (word).

Materialet kan indgå i et økologi­forløb og medvirke til at dække læreplanernes krav om eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø. Der er desuden en vejledning et eksperiment med Rhizobium og Lucerne. Udgangs­punket er en artikel om selv-gødende planter.

Fag: Biologi A, Bioteknologi A

Hent materialet til forløbet (word).

Materialet tager udgangspunkt i artiklen:
Historien om historien om celledeling. Den kan både indgå i et basisforløb om celler og celledelinger, men fx også i forløb om genregulering, epigenetik og/eller kræft.

Fag: Biologi A, Bioteknologi A

Hent materialet til forløbet (word).

Arbejdsark til artiklen: Super-Salmonella gør os klogere på tarminfektioner. Artiklen kræver kendskab til DNA’s opbygning og funktion. Det er en fordel (men ikke en forudsætning) at kende til genregulering og evolutionsmekanismer. Artiklen kan desuden sammen med artiklen Bakterier på hjernen anvendes i et tematisk forløb om probiotika og sundhed.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi B, A og Bioteknologi A. 

Hent arbejdsarket om tarminfektioner og sundhed (word-fil - opdateret 2024).

NB: Se også Arbejdsarket om tarmsystemets mikrober og sundhed.

Forløbet er opdateret i januar 2024. Det bygger på 7 artikler fra Aktuel Naturvidenskab. Der er forslag til en lektionsplan på 6 lektioner, der omfatter introduktion til biodiversitet og biodiversitetskrise, gruppearbejde med artikler og fremlæggelse med opponentgrupper samt øvelser i felten.

I Biologi B/A kan forløbet bidrage til at dække følgende kernestof og supplerende stof: Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, bæredygtighed og miljøbeskyttelse, biologi som videnskabsfag.

Forløbet er udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi B/A. 

Hent forløbet om biodiversitet og biodiversitetskrise (word-fil fra 2024).

Forløbet er opdaret i januar 2024 og bruger artiklen Kød uden kød eller dyr – hvordan det?

I Bioteknologi A kan forløbet bidrage til at dække følgende kernestof og supplerende stof:

• økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet
• bæredygtig produktion af fødevarer
• ny forskning og nye bioteknologiske metoder

Fag: Bioteknologi A og biologi B/A.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Hent forløbet om bæredygtig fødevareproduktion (word-fil fra januar 2024).

Arbejdsark til artiklen Jagten på hundens oprindelse. Artiklen kan indgå i et forløb om evolution på alle niveauer, og i Biologi A og B kan artsdannelsesmekanismer indgå. På disse niveauer kan der også perspektiveres til anvendelse af biologiske databaser og big data som værktøjer til informationer om slægtskab, og til konstruktion af stamtræer.

Fag: Biologi A/B/C

Hent arbejdsarket om Evolution og Hundens oprindelse (word)

Arbejdsark til artiklen To gram jord sladrer om livets fortid og fremtid, der handler om Eske Willerslevs forskning i miljøDNA.
Artiklen kan indgå i et forløb om evolution, og der kan perspektiveres til anvendelse af biologiske databaser. Artiklen kræver kendskab til de grundlæggende begreber, der knytter sig til den moderne evolutionsteori dvs. mutationer, genetisk variation, selektion samt det biologiske artsbegreb.

Fag: Biologi A/B, Bioteknologi A

Hent arbejdsarket om Evolution og eDNA (word)

Dette arbejdsark har udgangspunkt i artiklen På jagt efter methan-ventilen i verdens søer. Artiklen kan indgå i et forløb om drivhusgasser og klimaforandringer eller i et forløb om søers økologi og kemi. Artiklen kræver kendskab til bakterier og arkæer samt økologiske stofkredsløb. Til kemidelen kræves kendskab til redoxprocesser.

Fag: Biologi A/Kemi B, Bioteknologi A

Hent arbejdsarket om Klimaforandringer og søers kemi/økologi (word)

Arbejdsark til artiklen Problematiske fluorstoffer overalt. Spørgsmålene kredser om emner som egenskaber ved flour-organiske forbindelser som PFAS, bioakkumulering og toxicitet.

Fag og målgruppe: Kemi / Bioteknologi / Biologi

Hent arbejdsarket om PFAS og miljøet (Word)

Det store arbejdsark indeholder arbejds-spørgsmål til artiklerne, der indgår i temanummeret
CO₂ – problem og ressource.

Spørgsmålene er organiseret i sektioner svarende til de fem artikler, og det er for hvert spørgsmål markeret, hvilke fag spørgsmålet umiddelbart er relevant for, så man nemt kan sortere i spørgsmålene afhængigt af hvilket fag, man bruger artiklen i.

Fag: Biologi A/B, Bioteknologi A, Kemi B, Naturgeografi B

Hent arbejdsarket til CO₂-temaet (Word)

Arbejdsark til artiklen Tilbage til fremtiden – en virusforsker ser tilbage på tre i år i pandemiernes tegn.
Arbejdsarket berører overordnede temaer som smittemekanismer, vacciner samt virusvarianter og sekventering.

Fag: Biologi og Bioteknologi

Hent arbejdsarket - Virus og pandemier (word).
Se også quizzen, der knytter an til samme artikel.

Dette materiale er en vejledning til en elevdesignet undersøgelse af søvnens betydning for kognitive funktioner.
Alle niveauer af biologi samt bioteknologi  – den fagfaglige ramme justeres blot efter niveauet.

Øvelsen knytter an til emnet søvn, som Birgitte Rahbek Kornum fortalte om i foredraget ”Den sovende hjerne” i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab. Artiklen ”Narkolepsi – når søvnen bliver slået i stykker” ligger i naturlig forlængelse af dette foredrag og dykker mere specifikt ned i Birgitte Rahbek Kornums forskning i sygdommen narkolepsi.

Hent vejledningen til en elevdesignet undersøgelse af søvnens betydning for kognitive funktioner (word).

I dette arbejdsark kommer vi ind på de grundlæggende fænomener relateret til søvnens faser og, hvad der går galt i hjernen ved sygdommen narkolepsi.
Hent arbejdsarket om narkolepsi (word).

Arbejdsarket knytter an til artiklen CRISPR: Et genetisk værktøj mod sygdomme fra nr. 5-2022 med genforsker Jacob Giehm Mikkelsen. Arbejdsarket består af fem opgaver, der spænder fra forståelse af grundlæggende begreber og koncepter i forbindelse med genteknologi og specifikt CRISPR-cas9 til diskussion af potentielle anvendelser af CRISPR-teknologien.

Hent arbejdsarket CRISPR: Et genetisk værktøj mod sygdomme (word).

Arbejdsark til artiklen: Fosforkredsløbet og fremtidens sørestaurering. Arbejdsarket består af 9 spørgsmål med tilhørende svar og er udarbejdet af den ene af artiklens forfattere, Sofie Kamlarczyk, som del af hendes bachelorprojekt.

Målgruppe: Alle niveauer af biologi 

Hent arbejdsarket om fosforkredsløbet og sørestaurering (word)

Arbejdsspørgsmål (word) til artiklen: Rewilding – Lad os få bisonokser tilbage i den danske natur (pdf - in press)
Målrettet elever med biologi B og A.
Udarbejdet af Signe Klara Hansen og Henrik Damgaard Andersen

Øvelsesvejledning til bestemmelse af biodiversiteten i plantesamfund (gradientanalyse):
Hent excel-ark (xlsx) og øvelsesvejledning (word) vedr. diversitet.

Se i øvrigt også:
Hent arbejdsspørgsmål (word) til artiklen Fortidens klima præger fremtidens skove
Hent arbejdsspørgsmål (word) til artiklen Skovengen blomstrer

Se også forløbet om biodiversitet og biodiversitetskrise.

Til artiklerne Når kroppens vitale pumper svigter og På opdagelse i cellens calciumkanaler er der udarbejdet opgaver om Natrium-Kalium ATPase subunit alpha-3.

Målgruppe: Bioteknologi A (kernestof) og Biologi A.

Emner: Proteinstruktur og funktion; Proteinsyntese; splicing og alternativ splicing; Bioinformatik; protein alignment, membranprocesser m.m.

Hent opgavesættet Natrium-Kalium ATPase subunit alpha-3 (word).

Undervisningsquiz om Na/K-pumpen (word-fil)
Quizzen bygger på fem artikler 5 forskellige artikler fra Aktuel Naturvidenskab, der alle berører emnet Na/K-pumpen.

Arbejdsark til artiklen På opdagelse i cellens calciumkanaler. Artiklen kommer ind på grundlæggende begreber som iongradient, ionpumpe, ion­kanal og receptor.
Hent arbejdsarket, som består af fire spørgsmål (word).

Forløb med udgangspunkt i artiklen Dødelige pandemier samt andre artikler om beslægtede emner.

Fag og niveau: Biologi A, biologi B (dele af materialet) samt bioteknologi A
Forudsætninger: kendskab til og klassifikation af vira, immunsystemet og dets reaktion på virusinfektioner, genetik, herunder PCR og elektroforese.

1) Arbejdsark (word) til artiklen Dødelige pandemier – COVID-19 er hverken den første eller den sidste . AN 3-2021.

2) Arbejdsark (word) til artiklen Influenza – menneskets uforudsigelige følgesvend. AN 2-2007.

3) Arbejdsark (word) til artiklen Corona-Forskning på speed. AN 2- 2020.

4) Arbejdsark (word) til artiklen COVID-19 tests: Hvad tester de? A 2-2021.

Materialet er udarbejdet af projektgruppen på Viborg Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab 2021.

Arbejdsark til artiklen Det skal du gøre for at leve sundt og længe. Arbejdsarket kan i udgangspunktet bruges af alle på Bioteknologi.

Arbejdsarket Forskning i aldring og sundhed består af arbejdsopgaver, der har fokus på metodediskussion og er målrettet Biologi A og Bioteknologi A.
Selvom arbejdsarket har udgangspunkt i temaet aldring og sundhed, kan det bruges i forbindelse med alle emner i fagenes læreplaner.

Hent arbejdsarket til artiklen (word-fil)

Hent arbejdsarket med metodediskussionen (word-fil)

Arbejdsark til artiklen Mikrober har magt til at gøre dig syg – og holde dig rask.
Arbejdsarket består af 7 opgaver. Hent arbejdsarket Mikrober har magt... (word-fil)

To laboratorieøvelser, der kan udføres i forbindelse med temaet i artiklen Mikrober har magt til at gøre dig syg – og holde dig rask.

Målgruppe: Biologi B, Biologi A, Bioteknologi A for øvelsen - Estimering af antal mælkesyrebakterier i Lactocare Daily.

Målgruppe:  Bioteknologi A + evt. Matematik for øvelsen - Bakteriers indvirkning på laktase (Enzymkinetik).

Anne Marie Rasmussen, Viborg Katedralskole, har udarbejdet materialet to elever har medvirket på  enzymkinetik øvelsen.

Hent lærernoterne til øvelserne (word-fil).

Hent øvelsen - Estimering af antal mælkesyrebakterier i Lactocare Daily (word-fil).

Hent øvelsen - Bakteriers indvirkning på laktase (word-fil).

Hent øvelsen - Bakteriers indvirkning på laktase med datafiler og bilag (zip-fil).

Undervisningsmaterialet knytter an til foredraget ”Sære Sanser” ved Peter Teglberg Madsen i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab. Forløbet tager endvidere udgangspunkt i en række artikler fra Aktuel Naturvidenskab.

Målgruppe: Biologi B/A samt Bioteknologi A

Forløbet er udarbejdet af arbejdsgruppen ved Viborg Gymnasium og er bygget op af to dele:

1) En række eksperimenter rettet mod syns- føle- og smagssansen (6 øvelsesvejledninger)
2) Et arbejdsark omhandlende særlige sanser hos hvaler og fugle

Hent lærervejledningen til undervisningsmaterialet om sære sanser (word-fil) med links til vejledninger, arbejdsark og artikler.

Der er desuden et særskilt arbejdsark om umami og chili (word-fil)

Hent hele materialet i en pakket fil - Sære sanser (zip-fil med 9 word-filer).

Ekstra arbejdsark fra januar 2023 om fundamentale begreber relateret til sanserne såsom sansecelle, nervefiber, membranpotentiale og transduktionsmekanisme.
Hent arbejdsarket om sære sanser (word).

Forløbet bygger på tre artikler om phosphor:
Artiklen Den globale udfordring er en oversigtsartikel der belyser problemstillingen at phosphor er en begrænset ressource. Artiklen Genindvinding af phosphat fra spildevand er en kemi-artikel, mens Bakterier fjerner phosphat fra spildevand er en biologiartikel.

Forløbet er udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A eller Biologi A i samarbejde med kemi B. 

Hent forløbet om genindvinding og genbrug af phosphor fra spildevand (word-fil) eller alle filer pakket (zip)

Artiklen Våde marker giver mere lattergas kan anvendes i forbindelse med et økologiforløb hvor N-kredsløbet indgår. Artiklen kan også anvendes i et undervisningsforløb om klimaforandringer, hvor der med artiklen gives et eksempel på økologiske konsekvenser af klimaforandringer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A og biologi A. 

Hent arbejdsarket om N-kredsløb og klimaforandringer (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Opskrift på at spise mere grønt: tilsæt naturvidenskab

Artiklen kan fx anvendes i et tematisk forløb i kemi A eller bioteknologi A med titlen molekylær gastronomi sammen med andre artikler fra Aktuel Naturvidenskab. Her kan også fysik medvirke.

I kemi B kan artiklen indgå i forløb om makromolekyler, hvor man kan bruge proteiner, kulhydrater og nukleinsyrer som eksempler på biologisk vigtige makromolekyler, hvilket vil være velegnet på en studieretning med biologi A.

Udarbejdet af Ole G. Mouritsen.

Fag: Biologi A, kemi A og B samt bioteknologi A. 

Hent arbejdsarket om at spise mere grønt (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Varmere klima giver mere iltsvind: Det varmere klima trækker i den gale retning og truer miljøtilstanden i havet. Der er desuden udarbejdet et krydsord til artiklen. Se løsningen.

Udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

Fag: Biologi B og C. 

Hent arbejdsarket til artiklen - Varmere klima giver mere iltsvind (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Omvendt fotosyntese. Artiklen kræver kendskab til enzymers funktion og fotosyntesens biokemi. Artiklen kan fx anvendes i forløb om biobrændstoffer, enzymer eller fotosyntesens biokemi.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A og biologi A. 

Hent arbejdsarket om biobrændstoffer (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Bakteriernes usynlighedskappe skal trævles op. 

Artiklen kan f.eks. anvendes i et forløb om infektioner og immunforsvar eller i et forløb om genregulering. Inden læsning af artiklen skal man kende til prokaryote cellers opbygning, DNA og mutationer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A og biologi A. 

Hent arbejdsarket om mikrobiel genetik (word-fil).

Stort arbejdsark til artiklen: Louis Pasteur og den spontane genese. Artiklen kræver ingen særlige forudsætninger. Artiklen kan f.eks. anvendes i naturvidenskabeligt grundforløb, biologi eller bioteknologi, hvor man ønsker at belyse den naturvidenskabelige metode. Artiklen kan også indgå i et forløb i biologi om ’livets opståen’ eller om ’mikroskopisk liv’.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Naturvidenskabeligt grundforløb, biologi C, B, A eller bioteknologi A. 

Hent arbejdsarket om naturvidenskabelig metode (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Videnskabelig usikkerhed i kemi: Hvad er farligt? Kemiske forbindelser, som findes i fødevarer eller produkter, vi bruger til daglig kan indebære risici for sundhed og miljø. Men hvordan afgør man, hvad der er farligt og bør forbydes og reguleres? Kan dette afgøres rent videnskabeligt, eller afhænger spørgsmålet også af værdimæssige overvejelser?

Artiklen kræver ingen særlige forudsætninger, men den kan med fordel ligge i forlængelse af eller i forbindelse med et forløb i kemi om kemikalier og sikkerhed eller et forløb i biologi/bioteknologi om økotoksikologi/hormonforstyrrende stoffer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Kemi, biologi eller bioteknologi i kombination med religion eller samfundsfag. 

Hent arbejdsarket om Videnskabelig usikkerhed i kemi (word-fil).

Undervisningsforløbet indeholder forslag til øvelser og tilhørende teori til en lang række artikler fra Aktuel Naturvidenskab. Artiklerne kan læses som teori forberedelse til øvelserne eller som perspektivering bagefter.

Og øvelserne er ikke direkte koblet til hinanden og kan derfor sammensættes, som man anser for at være mest hensigtsmæssigt.

Udarbejdet af Anne Marie Rasmussen, Viborg Katedralskole.

Fag: Biologi, kemi og bioteknologi.

Hent oversigt over øvelser m.m. plus direkte links til artiklerne (word-fil).
Hent pakket zip-fil med alle 7 øvelser m.m. (zip-fil).

Arbejdsark til artiklen: Små søer – talrige, oversete og oplagte studieobjekter. Artiklen kan anvendes i forbindelse med et forløb om søers økologi. Det er en fordel at kende til springlag.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi A+B i kombination med kemi B. 

Hent arbejdsarket om søers økologi (word-fil).

NB: Se også artiklen: Varm sommer med uventede konsekvenser for vandmiljøet, hvortil der ligeledes er udarbejdet et Arbejdsark om søers økologi og klimaforandringer.

Arbejdsark til artiklen Bakterier på hjernen, der handler om tarmsystemets mikrober - vores mikrobiom - og deres samspil med resten af kroppen samt deres betydning for vores sundhed. Sammen med artiklen SUPER-SALMONELLA gør os klogere på tarminfektioner kan artiklen anvendes i et tematisk forløb om probiotika og sundhed.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi C, B, A og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om tarmsystemets mikrober og sundhed (word-fil).

Undervisningsforløb baseret på artiklen Bakterier på hjernen, der handler om tarmsystemets mikrober - vores mikrobiom - og deres samspil med resten af kroppen samt deres betydning for vores sundhed. Forløbet har fokus på bakterier.

Udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

Fag:  Biologi B eller A og bioteknolog.

Varighed ca. 9 lektioner à 90 minutter.
Varigheden afhænger naturligvis af niveauet (B eller A) og af hvilket fagligt stof, der tidligere er gennemgået. Forløbet og variationer over dette er afprøvet på biologi A og biologi B.

Hent lærervejledningen til undervisningsforløbet om immunforsvaret (word-fil).
Hent øvelsesvejledningen til forsøget - Forekomst af bakterier (word-fil).
Hent opgaverne til artiklen - Bakterier på hjernen (word-fil)
Hent øvelsesvejledningen til ELISA TEST (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Varm sommer med uventede konsekvenser for vandmiljøet. Artiklen kan anvendes i forbindelse med et forløb om søers økologi, hvor der med artiklen kan perspektiveres til økologiske konsekvenser af klimaforandringer. Det kan være en fordel forinden at have læst artiklen: Små søer – talrige, oversete og oplagte studieobjekter.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi A+B 

Hent undervisningsmaterialet om  søers økologi og klimaforandringer (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: HPV-vaccinen: En blanding af fakta og følelse. Artiklen kan anvendes i biologi/bioteknologi f.eks. i forbindelse med et samarbejde med dansk eller evt. samfundsfag. Samarbejdet kan være en forberedelse til elevernes SRP.

Eleverne skal forud for læsning af artiklen have haft et forløb om immunologi, hvor de har fået indsigt i virus-infektioner og vacciner.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi A+B samt Bioteknologi A i kombination med dansk (eller samfundsfag).

Hent arbejdsarket om formidling af naturvidenskabelig viden - HPV-vaccinen (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Kan forståelsen af et enzym løfte humøret? Artiklen kræver kendskab til enzymers struktur og funktion samt til nervesystemets opbygning og funktion. Desuden kræver det for at kunne besvare nogle af spørgsmålene, at man kender til redoxreaktioner.

Artiklen kan f.eks. indgå i et forløb om udvikling af lægemidler, hvor artiklen Giftige dyr – ven eller fjende? også indgår.

Der er desuden udarbejdet et forløb om nervesystemet og medicin på baggrund af artiklen: Kan forståelsen af et enzym løfte humøret?

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A.

Hent arbejdsarket om om udvikling af lægemidler (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Gulerødder forebygger og hæmmer udviklingen af tarmkræft. Inden læsning af artiklen er det en fordel at kende til immunforsvarets funktion og til grundlæggende organisk kemi.

Artiklen kan f.eks.  anvendes i et tematisk forløb i bioteknologi eller biologi om sundhed og kræft, eller i et fagligt samarbejde mellem biologi og kemi om bioaktive stoffer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A, Biologi B/A/(Kemi B) . 

Undervisningsmateriale om sundhed og kræft (word-fil).

Arbejdsark til artiklen: Kulstof i havet – en tynd kop te? Om økologiske tilpasninger og stofkredsløb. Artiklen kræver kendskab til enzymers funktion samt til fødekæder og -net.

Artiklen kan anvendes i forbindelse med undervisning i økologi, hvor den kan medvirke til at belyse fødekæder i havet, organismers økologiske tilpasninger samt kulstofs kredsløb. Især kan det eksperimentelle arbejde "undersøgelse af aktivitet af ektoenzym hos bakterier" anvendes til at undersøge økologisk tilpasning hos en art.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi A+B 

Undervisningsmateriale om økologiske tilpasninger og stofkredsløb (word-fil).

Arbejdsark til artiklen Når vandloppen gør algen giftig, der handler om økologiske tilpasninger og bioakkumulation. Artiklen kræver kendskab til stoftransport i fødekæder. Det er en fordel, at eleverne har kendskab til grundlæggende molekylærgenetik.

Artiklen kan anvendes i forbindelse med undervisning i økologi, hvor den kan belyse bioakkumulation i en fødekæde samt organismers økologiske tilpasninger.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi B+A. 

Hent undervisningsmaterialet om arkæer og cellebiologi (word-fil).

Arbejdsark til artiklen Ekstremernes herrer, der handler om arkæer. Emnet er relevant i forhold til cellebiologi, biokemiske processer og livets udvikling.

Inden læsning af artiklen skal man kende til forskellen på prokaryote og eukaryote celler samt vide hvad lipider er. For at besvare de kemiske spørgsmål, skal man kende til afstemning af redoxreaktioner og ethere og estere.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi B+A, Kemi B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om arkæer og cellebiologi (word-fil).

Med udgangspunkt i artiklen, Bakterier kan frigøre os fra olie, er der udarbejdet undervisnings-materiale og det overordnede emne er bioteknologi. Det er en fordel at eleverne kender til basal genteknologi, grundlæggende organisk kemi, syre-base-kemi, biokemiske processer samt nervesystemets funktion. Artiklen med tilhørende arbejdsspørgsmål er velegnet i 3.g, hvor eleverne kan få anledning til at anvende deres viden på tværs af mange fagområder. De trænes derved frem mod såvel de mundtlige som skriftlige eksaminer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om bioteknologi (word-fil).

Materialet tager afsæt i artiklen: Når bakterien skal afsløres hurtigt. Jo hurtigere, man kan afsløre hvilken bakterie, der er skyld i en infektion, jo bedre. Afsløring af bakterier foregår typisk ved mikroskopi og ved at dyrke bakteriernei petriskåle, men ved at bruge dna-baserede metoder er det ofte muligt at få et resultat væsentligt hurtigere.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet til genteknologi og mikrobiologi (word-fil).

Arket tager afsæt i artiklen: Giftige dyr – ven eller fjende? , der handler om dyregifte. Ved millioner af års evolution er disse gifte udviklet til at virke mest muligt effektivt, og derfor er de et oplagt sted at lede efter stoffer, der kan blive til nye lægemidler.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Bioteknologi A og evt. Biologi A

Hent undervisningsmateriale om udvikling af lægemidler (word-fil).

Materialet tager udgangspunkt i artiklen: Mikrochips mod madforgiftning, som handler om en ny teknik baseret på såkaldt lab-on-a-chip-teknologi kan hjælpe med at finde skadelige bakterier i vores fødevarer både hurtigt og billigt.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om cellebiologiske teknikker (word-fil).

Artiklen: Svampen på toiletbrættet kan fx læses som optakt til et forløb om bioethanol eller om enzymer. Kræver ingen særlige forudsætninger. Hvis eleverne ikke har dyrket mikroorganismer eller arbejdet med svampe, kan læreren indledningsvis tage en snak med eleverne om de fem viste fotos øverst på side 25.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet til bioteknologi og enzymer (word-fil).

Forud for læsning af artiklen: Nyt effektivt værktøj i jagten på naturens værdifulde enzymer skal man kende til det centrale dogme i biologi samt grundlæggende genteknologiske teknikker som gensplejsning og transformation. Desuden er det nyttigt at vide hvad begrebet syntetisk biologi dækker over.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A og Bioteknologi A. 

Hent arbejdsspørgsmålene om naturens værdifulde enzymer (word-fil).

Inden læsning af artiklen: Myrer benytter bioreaktorer er det godt at kende til begrebet symbiose samt have forståelse for de evolutionsmekanismer, der styrer udvikling af nye arter.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent arbejdsspørgsmålene til Myrer benytter bioreaktorer (word-fil).

Om artiklen Myrer benytter bioreaktorer :
Mennesket bruger i dag bioreaktorer til effektivt at kontrollere en biokemisk proces. Den kunst har bladskærermyrer i Sydamerika allerede lært for mange millioner år siden ved at dyrke svampehaver i deres bo.
Af Henrik H. de Fine Licht

Idéer og materialer til et undervisningsforløb om Mars og Mars' overflade.

Fag: Naturvidenskabeligt grundforløb: Fysik i samarbejde med biologi og naturgeografi.

I forløbet indgår fem artikler fra Aktuel Naturvidenskab - se intro-filen.

Forløbet er tænkt i to dele: rejsen til Mars og ophold på Mars.

De enkelte sektioner er en blanding af oplysende tekst, opgaver og eksperimenter. De er i første omgang tænkt som inspiration til læreren. Altså tænkt som et sted at starte. Materialet er udarbejdet af Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen, Favrskov Gymnasium.

Som en del af materialet findes også særskilte spørgsmål og et krydsord til artiklen Gode chancer for liv på Mars fra Aktuel Naturvidenskab. Denne del er udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

Hent hele Mars-forløbet pakket i en zip-fil (7 word-filer).

Arbejdsarket tager udgangspunkt i artiklen Biomasse til energi – bæredygtig løsning eller molbohistorie? fra Aktuel Naturvidenskab nr. 4/2011 og Biobrændsel og etik fra nr. 3/2011.

Arbejdsarket er tænkt til undervisningen i gymnasiet til biologi A, B eller C-niveau, bioteknologi A-niveau samt naturgeografi B eller C-niveau. Udarbejdet af Signe Klara Hansen og Kim Bruun, Viborg Gymnasium og HF. Hent

arbejdsspørgsmålene som pdf

Forslag til lektionsplan og undervisningsmaterialer om ”bananfluer og genetik”. Planen indeholder blandt andet spørgsmål til følgende fem artikler fra Aktuel Naturvidenskab:

Flaskehalse – når genetisk variation går tabt (AN 4-2017)
Indavl og miljøstress (AN 5-2003)
Genetiske værktøjer kan redde truede bestande (AN 3-2015)
Bananfluer og stress (AN 1-2001)
Psykofluer (AN 3-2014)

Målgruppe er Biologi A/B. Varighed ca. 14 lektioner á 60 minutter.

Materialet er udarbejdet af Finn Steenberg Norre og Anne Becher, Vesthimmerlands Gymnasium og Hf.

Bananfluer og genetik - lektionsplan og undervisningsmaterialer (word) Pdf

Øvelser og opgaver relateret til artiklen På vej mod et surt hav af Katherine Richardson og Lone Thybo Mouritzen fra Aktuel Naturvidenskab 5/2006. Materialet er er tænkt som et anvendelsesorienteret supplement til et forløb i kemi B om syrer og baser.

Materialet er udarbejdet af Anne Becher og Finn Norre, Vesthimmerlands Gymnasium.

Forsuring af verdenshavene – opgaver og øvelser (word) Pdf