Indhold blad nr 6-2024

Kort Nyt (som pdf):

ARTIKLER:

Tre artikler med afsæt i Nobelpriserne:

Kunstig intelligens baner vejen for fremtidens katalytiske materialer
Udviklingen indenfor kunstig intelligens har åbnet døren for, at materialeforskere kan forudsige nye materialer med nyttige egenskaber. Neurale netværk hjælper os således i dag med at finde nye katalytiske materialer, som er vigtige for en bæredygtig fremtid.
Af Mie Andersen & Nikolaj Rønne

Biologisk kodebrydning - Kunstig intelligens fik has på proteinfoldningsproblemet
Proteiners funktion hænger nøje sammen med deres tredimensionelle struktur, som igen er dikteret af proteinets aminosyresekvens. At forudsige proteiners struktur ud fra deres aminosyresekvens har dog vist sig at være en næsten umulig nød at knække. Men årets nobelpristagere i kemi fik brudt koden.
Af Anna Ida Trolle og Kresten Lindorff-Larsen

Ny teknologi bruger DNA som spion i cellen
Såkaldt mikro-RNA spiller en vigtig rolle i mange processer i vores celler, herunder i udviklingen af forskellige sygdomme. Med en ny teknologi, der udnytter en kombination af særlige DNA-strukturer og nanoklynger af sølv, kan man nu følge sådanne mikro-RNA-molekyler direkte i levende celler.
Af Pratik Shah

Andre artikler:

Hvis du klør på, kan du mere end du tror
Isa drømte om at blive biolog, men havde kun matematik på B-niveau og var i øvrigt fuldstændigt flad efter gymnasiet. I dag har hun sit drømmejob som biologisk formidler på Kattegatcentret.
Af Birgitte Svennevig

Minihjerner i reagensglas gør forskere klogere på psykiske sygdomme
Forskere har udviklet en metode til at lave stamcellebaserede “minihjerner” i reagensglas og studere bittesmå forandringer i enderne af nervecellerne. Sådanne ændringer kan have betydning for udvikling af blandt andet skizofreni og andre psykiske sygdomme.
Af Kristian Sjøgren

Vandløb og klimaændringer
Et vandløbs tværsnit og strømhastighed kan beskrives som matematiske funktioner af den mængde vand, der strømmer i det. Det kan man udnytte til at forudsige, hvor meget formen på et vandløb og sedimenttransporten i det vil ændre sig som følge af klimaændringer.
Af Bent Hasholt og Sebastian H. Mernild

Natur er kultur
Det svundne er ingen drøm, men kan tjene som skabelonen for en strålende fremtid. Fortidens natur er ganske vist tabt for evigt, men vi kan genskabe en helt ny natur i fremtiden, hvis bare vi accepterer menneskets medvirken. Under bygmarken danser brushønsene stadig, men uden menneskets hjælp kommer der aldrig fest igen på dansepladserne.
Af Kjeld Hansen

Fossil lort fortæller om dinosaurernes udvikling
Et rigtigt lortestudie! Sådan kan man helt uden at overdrive kalde en ny afhandling, som palæontologen Martin Qvarnström fra Uppsala Universitet og kolleger for nylig har publiceret i Nature.
Af Carsten R. Kjaer

BAGSIDEN:
Algen på tavlen
I dette sidste kapitel i vores bagsideserie om tavlekridt, ser vi på, hvor kridt oprindelig kommer fra. Nemlig fra mikroskopiske alger med kalkskaller, som vi bare har helt ufattelig mange af i den danske undergund.
Af Carsten R. Kjaer

Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer