Kort Nyt (som pdf):

• Leoparden er presset af hyænen – på grund af os
• Algoritme artsbestemmer flagermus
• Mysteriet om wolfram hos Tycho Brahe
• Mælkevejens endeligt til debat
• Ny viden om den store “oxygen-begivenhed”
• Forskere studerer rødder under jorden
• Ruthenium sladrer om meteoritnedslag

ARTIKLER:

Iltsvind er godt – for gopler
Ikke alle dyr lider, når overfiskeri og iltsvind hærger de danske farvande: Hundestejler og den invasive amerikanske ribbegople (dræbergople) klarer sig faktisk fint. Især ribbegoplen trives ved lave iltniveauer, og det kan være med til at ændre dynamikken i vores marine økosystemer.
Af Magnus Heide Andreasen, Peter Rask Møller, Henrik Carl og Torkel Gissel Nielsen

Den neurobiologiske funktion af søvn og drømme
Hvorfor har vi brug for søvn, og hvilken funktion – om nogen – har drømme egentlig? Artiklen giver et overblik over, hvad forskningen i dag kan fortælle os om disse spørgsmål.
Af Brian Kjærgaard Hansen

Forelskelsen
Hvad er det egentlig, der sker i vores hjerne, når vi bliver forelskede? Det fortæller den nyslåede student Tilde Aborg Weje om i denne prisvindende artikel.
Af Tilde Aborg Weje

Geologiske mineralforekomster og den grønne omstilling
Behovet for råstoffer – især metaller – til brug i grønne teknologier kommer til at betyde mere minedrift i fremtiden. Her får du et overblik over, hvordan forskellige typer af geologiske mineralforekomster dannes.
Af Kristoffer Szilas

Solsystemets udvikling gemt i Grønlands sten
Geologiske lag i Østgrønland kan gøre os klogere på Solsystemets udvikling tilbage i tid. Lagene gemmer på klimasvingninger skabt af tyngdekraftpåvirkning mellem Jorden, Mars og andre planeter.
Af Malte Mau

En guide til de mest almindelige misforståelser om evolution
Forståelse af evolutionære processer er en grundsten i den videnskabelige dannelse. Imidlertid trives misforståelser om evolution blandt elever på alle uddannelsesniveauer og i offentligheden. Det er derfor vigtigt at kende de mest almindelige misforståelser for effektivt at tackle dem i klasseværelset.
Af Daniela Fiedler

Hip hurra for videnskabsformidling
Gennem de seneste 25 år har videnskabsformidling udviklet sig til et stort og levedygtigt felt. Der vil nok altid være et element af idealisme i videnskabsformidlingen, men området er for vigtigt til, at vi helt kan forlade os på det, mener forskeren og formidleren Kristian Hvidtfelt Nielsen.
Af Kristian Hvidtfelt Nielsen

BAGSIDEN:
Forskerens fornemmelse for kridt
Af Carsten R. Kjaer

Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer