AU

Indhold blad nr 1-2024

Kort Nyt:

ARTIKLER:


Forskning baner vejen for selv-gødende planter til landbruget
Kun ganske få planteafgrøder behøver ikke blive gødet med næringsstoffet nitrogen (kvælstof). Denne unikke egenskab er forskere i færd med at kopiere ind i alt fra majs til byg, så verden kan komme af med klimabyrden fra produktionen af kunstgødning og skabe et mere bæredygtigt landbrug.
Af Kristian Sjøgren

Hvordan opnår vi en bæredygtig plastikkultur?
Udfordringerne med plastikforurening kommer vi næppe til at løse med et teknologisk quickfix. Vi skal derfor også ændre adfærd som samfund og nedsætte vores plastikforbrug. Derudover bliver vi nødt til at tage en pragmatisk og tværfaglig synsvinkel for at finde den bedste løsning  for plastikgenanvendelse.
Af Daniel Otzen, Andreas Møllebjerg, Mogens Hinge og Gauri Pathak.

Kan “blåt carbon”– økosystemer virkelig modvirke klimaændringer?
Truede økosystemer som mangroveskove, saltmarsker og havgræsenge er af mange blevet fremhævet som en del af løsningen på klimakrisen. Det er dog meget usikkert, om disse økosystemer virkelig permanent tilbageholder tilstrækkeligt carbon, så det kan mærkes i den globale CO2-balance.
Af Erik Kristensen, Mogens R. Flindt og Cintia Organo Quintana

Kryptologi gør beskeder til banken til det rene volapyk
Den moderne, digitale verden ville bryde sammen, hvis det ikke var muligt at sende beskeder til for eksempel banken, advokaten eller bare hinanden, uden at andre kan læse med. Heldigvis sikrer kryptologi, at vi kan kommunikere sikkert på nettet, og bag kryptologien står forholdsvis simpel matematik.
Af Kristian Sjøgren

Hjernen: Det mest komplekse organ i kroppen
Hjernen er det mest komplekse organ i kroppen og udgangspunktet for alt det, som vi mennesker kan, vil og foretager os. Klinisk professor og hjerneforsker Leif Østergaard tager os med på en rejse fra de første opdagelser omkring hjernen til vores tilbøjelighed til at blive programmeret til at “indtage” alt fra alkohol til sociale medier.
Af Kristian Sjøgren

Mikro-organismer i jorden vender op og ned på methanregnskabet
Feltmålinger i Grønland kombineret med laboratorieforsøg og modelstudier viser, at de udbredte tørre egne af Grønland optager mere methan, end der frigives fra vådområder. Dette optag vil formentlig blot stige under fremtidige klimaændringer.
Af Bo Elberling, Ludovica D’Imperio og Jesper Riis Christiansen.

BAGSIDEN: Respekt til smectit
Lermineralet smectit har en fremtrædende rolle i et par aktuelle – og vidt forskellige – historier med vidtrækkende konsekvenser. Så smectit fortjener lidt opmærksomhed.
Af Carsten R. Kjaer

Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer