Skal vi nedbringe udslippet af CO₂ til atmosfæren? Eller forsøge at fjerne CO₂ fra atmosfæren? Marinbiolog Carolin Löscher fra Syddansk universitet foreslår det sidste og har eksperimenteret med en metode, der kan netop det. Metoden går ud på at hælde knust sten i hav- eller flodvand og lade det igangsætte en kemisk proces, der trækker CO₂ fra atmosfæren og ned i havvandet, hvor det lagres. Baggrunden for ideen er, at kulstof ikke kun cirkulerer i et biologisk kredsløb, men også i et geologisk kredsløb, hvor CO₂ over tid fjernes af mineraler, som forvitrer og skylles ud i floder og have, hvor CO₂’en så enten synker eller opløses kemisk. Det geologiske kulstofkredsløb sørger for, at kulstof lagres i meget længere tid end det biologiske kulstofkredsløb – men det foregår også meget langsommere end det biologiske.

»Hvis man leger med tanken om at speede disse geologiske processer op, åbner det nogle helt nye muligheder for at imødegå den globale opvarmning. Der går faktisk ikke mere end et par dage fra man hælder knust sten i havet til, at kemiske processer fører til, at der trækkes CO₂ ud af atmosfæren til binding i havvandet”, forklarer Carolin Löscher.

Det afgørende er, at sten- og bjergarterne er basiske. Når man tilføjer basisk, knust sten til havvand, omdannes havvandets CO₂ til hydrogenkarbonater og karbonater, som er stabile forbindelser med en levetid på cirka 10.000 år. Ved den proces opstår et underskud af CO₂ i overfladevandet. Denne ubalance genoprettes hurtigt ved, at vandet optager CO₂ fra luften, og derved fjernes CO₂ fra atmosfæren.

Eksempler på sten- og klippearter, der kan bruges til formålet, er bjergarter rige på mineralet olivin samt kalksten og dolomit. Disse findes i rigt mål mange steder i verden, og ifølge Carolin Löscher er der mere end rigeligt til at bidrage væsentligt til fjernelse af CO₂ fra atmosfæren. Flere steder i verden pågår større og mindre forsøg for at teste ideen, og over de senere år er erfaringerne begyndt at rulle ind fra forskningsmiljøerne, blandt andet fra Carolin Löschers forskningsgruppe. De er nu blevet samlet i en “Best Practice Guide”; en guide, der løbende bliver opdateret med ny viden og nye erfaringer.

På billedet tager forskerne vandprøver ved Avernakø i det sydfynske Øhav for at studere responsen hos de naturlige samfund af mikroorganismer og phytoplankton på tilsætning af knust klippemateriale.

Birgitte Svennevig, journalist, SDU. Kilde: “Guide to Best Practices in Ocean Alkalinity Enhancement Research”: https://sp.copernicus.org/articles/2-oae2023/