Fedtvæv: Et komplekst organ med mange funktioner
Fedt er ikke bare fedt. I kroppen findes der således to slags fedtvæv, hvidt og brunt, som ikke har den samme funktion. Forskning i fedtvæv hjælper os med at forstå, hvordan kroppen fungerer, og hvad der sker, når vi bliver syge.
Af Rikke Kruse Sørensen
Vulkansk aske kan binde enorme mængder CO2
En helt naturlig proces, hvor CO2 bliver bundet i mineraler fra vulkansk aske, kan hjælpe os med at vinde klimakampen ved at fjerne CO2 fra atmosfæren. Danske forskere planlægger nu det første danske testanlæg, som skal demonstrere, at vulkansk aske i den danske undergrund kan bidrage betydeligt til at komme i mål med vores klimaambitioner.
Af Kristian Sjøgren
Universets Sorte Spejle
Tæt på randen af et sort hul er tyngdekraften så intens, at lys ikke bare afbøjes kraftigt, men kan rotere mange gange rundt om det sorte hul. Herved opstår en slags spejl, der viser et uendeligt antal billeder af Universet. Hvis dette fænomen i fremtiden kan observeres med teleskoper, vil det være en ny mulighed for at teste vores forståelse af tyngdekraft.
Af Albert Bjerregaard Sneppen
Jagten på bakteriers resistensmekanismer
I et nyt studium har forskere og læger afsløret, at en simpel mutation i et gen har gjort bakterier resistente overfor en specifik type antibiotika. Det er et eksempel på, hvorfor den løbende overvågning af nye resistensmekanismer er afgørende for at kunne behandle bakterieinfektioner.
Af Lotte Jelsbak, Minna Rud Andreasen, Katrine H. Hansen og Kristian Schønning
Jagten på et bevis på kvantetyngdekraft
I et nyt studium har forskere kigget på flere end 300.000 målinger af neutrinoer fra eksperimentet IceCube i Antarktis for at nærme sig et svar på spørgsmålet, om der også findes tyngdekraft på kvanteniveau.
Af Morten Andersen
Klitter på stribe - oversete kulturspor i Danmarks landskab
Nogle af Danmarks største og smukkeste klitter har vist sig slet ikke at være naturlige. I virkeligheden er de skabt af en næsten glemt, men også fejlslagen, teknik til at tæmme den vilde natur kaldet Teilmanske sandflugtsdiger. Den historie er også aktuel i nutiden, hvor vi nu kalder store indgreb i naturen for klimatilpasning.
Af Søren Munch Kristiansen
Da Europa blev koloniseret
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. Det kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Af Mads Faurschou Knudsen
BAGSIDEN: 25 år med Aktuel Naturvidenskab
Vi kan fejre Aktuel Naturvidenskabs 25-årsjubilæum her i år 2024...
Af Carsten R. Kjaer
Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer