Den 20. april 1999 – altså for meget tæt på 25 år siden – blev det allerførste nummer af Aktuel Naturvidenskab leveret fra trykkeriet. Med andre ord kan vi fejre Aktuel Naturvidenskabs 25-årsjubilæum her i år 2024, og netop det nummer, du sidder med her, er det tætteste vi kan komme på et egentligt jubilæumsnummer. Det ville du næppe have opdaget, hvis ikke du havde læst disse ord, for dette nummer adskiller sig ikke fra alle mulige andre numre, vi har lavet. Men en bagsideartikel fortjener begivenheden trods alt – ligesom vi pønser på at bringe nogle artikler i kommende numre i 2024, der er deklareret som jubilæumsartikler. Så stay tuned, som man siger på nudansk!

Og prisen går til….

De 25 år med Aktuel Naturvidenskab har foreløbig udmøntet sig i 142 numre, inklusive det nummer, du sidder med i hånden. Og en hurtig søgning i vores artikelarkiv (som i parentes bemærket er frit tilgængeligt på vores hjemmeside) viser, at vi i runde tal har publiceret godt 1600 artikler. Hertil kommer så et mindst lige så stort antal korte nyheder.

Flere end 1600 forskellige forfattere – flertallet forskere – har bidraget med artikler. Skulle vi uddele en formidlingspris til en af dem, ville det være svært at komme uden om professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet. Mindst 45 artikler, synspunkter og boganmeldelser har han skrevet eller været medforfatter på, og det gør ham ubestridt til den forsker, der har bidraget mest til Aktuel Naturvidenskab gennem tiden.

Vi har ikke data til at kunne udpege et “mest læste” nummer af bladet, men et godt bud kunne være nummer 3/2006, der havde temaet Naturvidenskabens 10 største erkendelser. Temaet var et bud på en “naturvidenskabelig kanon” (altså ikke et skydevåben!), som vi lavede som et svar på datidens debat om en dansk kultur-kanon. Pointen var (og er stadig), at det er mindst lige så vigtigt at kende de vigtigste naturvidenskabelige erkendelser, som det er at kende til for eksempel HC Andersen. På grund af temaets tidløshed bliver artiklerne stadig læst den dag i dag.

Længe leve videnskabsformidlingen

I det hele taget afspejler et blik på den helt aktuelle webstatistik, at artiklerne ofte er langtidsholdbare. For eksempel er det tankevækkende, at mange mennesker åbenbart flere år efter Covid-19-pandemien stadig synes, det er så interessant at læse om, hvordan man tester for Covid-19, at en artikel om netop det emne i skrivende stund er den 3. mest læste i 2024.

Og så synes vi også, at det er interessant, at en dygtig gymnasieelev tilbage i 2020 kunne omskrive sit studieretningsprojekt (SRP) om kokainafhængighed til en fin artikel i Aktuel Naturvidenskab, som hvert år lige siden har været blandt de mest læste på hjemmesiden.

I en tid, hvor nyhedsformidlingen generelt er gået mod “kortere, hurtigere og mere” er det rart at vide, at seriøs videnskabsformidling helt uden click baits kan leve både længe og godt. ♦