Kort Nyt: (Pdf)

• Mindre nitrat i drikkevandet sparer liv og penge
• Sæler og små hvaler: giftig kost for spækhuggere
• Hormoner mod leverfibrose
• Formidlingskonkurrence for gymnasieelever
• Forskere sætter tal på risikoen for monsterbølger
• Papkrus til genbrug
• Hvilke mikrober møder den nyfødte?
   

ARTIKLER:

Historien om historien om celledeling – og hvad der sker, når det går galt
Indenfor de seneste 70 år er vi gået fra ikke at have den fjerneste idé om, hvordan cellerne i vores krop deler sig, til i dag at kunne manipulere ved så godt som alle cellefunktioner. Lektor Lotte Bjergbæk tager os med på en rejse gennem nogle af de store kvantespring i vores forståelse af fundamentet under selve vores eksistens.
Af Kristan Sjøgren

To gram jord sladrer om livets fortid og fremtid
Forskere kan med DNA-stumper i to gram jord analysere sig frem til, hvilke dyr der har levet i et område op til to millioner år tilbage i tiden. Viden om fortidens biodiversitet kan hjælpe os med at bevare den i fremtiden, fortæller Eske Willerslev.
Af Kristan Sjøgren

Stor usikkerhed om tangskoves klimaeffekt
Områder med vildtvoksende tang forsvinder hvert år fra verdenshavene, når vi i stedet burde beskytte det. Tangskove er vigtige for havets biodiversitet og bidrager også til at binde CO2. Hvor stor en klimaeffekt der vil være ved at beskytte, genetablere og dyrke tangskove, er det dog svært at opgøre, understreger ny forskning.
Af Jeppe Kyhne Knudsen

Mindre rullemodstand på vejen – giver mindre CO₂ til atmosfæren
Energitabet ved den interne friktion i et bildæk, når det deformeres ved kørsel – den såkaldte rullemodstand – står for 20-30 % af energiforbruget, når vi kører i vores biler. En bedre forståelse af dækmaterialernes mekaniske egenskaber kan hjælpe med at reducere rullemodstanden og dermed sænke energiforbruget.
Af Tina Hecksher

På jagt efter methan-ventilen i verdens søer
Ferskvandssøer og vådområder er de største bidragydere til drivhusgassen methan i atmosfæren, men det er endnu uklart, hvad der egentlig styrer, hvor meget methan der sendes fra søbunden mod himlen. Det skal danske forskere nu finde ud af, og forskningen kan få betydning for de modeller, der skal forudsige fremtidens klima.
Af Kristan Sjøgren

Oplever vi en menneskeskabt sjette masseuddøen?
Jordens geologiske lag bærer spor af mindst fem episoder af masseuddøen af arter i fortiden. Flere forskere mener, at mennesket har startet den sjette masseuddøen. Forfatterne ser i denne artikel nærmere på dokumentationen for den påstand.
Af Kaj Sand-Jensen og Peter Wiberg-Larsen

BAGSIDEN: Mikrosøvnens mester
Ny forskning viser, at der tilsyne­ladende er en art, der har udviklet powernappens ædle kunst til perfektion. Det viser sig, at ynglende hagerem-pingviner (Pygoscelis antarcticus) døser hen flere end 10.000 gange om dagen.
Af Carsten R. Kjaer

Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer