Hvilke mikrober møder den nyfødte?
Når et barn fødes, bliver det mødt af et enormt mikrobielt tryk fra verden udenfor livmoderen, som med det samme leder til en kolonisering af barnets slimhinder og hud. Mikroorganismerne, som koloniserer barnets hud og slimhinder, er typisk bakterier, svampe og vira, der kommer fra den nyfødtes nærmiljø. Det kan for eksempel være fra forældrenes hud, fra modermælken og fra overfladerne i det hjem, hvor barnet bor med sine forældre.
Når et nyfødt barn indlægges på en neonatalafdeling på hospitalet, møder barnet et meget anderledes nærmiljø, end hvis de var blevet lagt i deres forælders arme lige efter fødslen og derefter bragt hjem sammen med forældrene. Det betyder, at barnet kan blive udsat for en noget anderledes population af mikroorganismer, som vil tage bolig i barnet, Og det kan lede til en øget risiko for infektion, alvorlig sygdom og i værste tilfælde død.
De væsentligste faktorer, som har indflydelse på bakteriekoloniseringen af hud og slimhinder hos nyfødte, som indlægges på hospitalet efter fødslen, er brugen af antibiotika, mindre hud-til-hud kontakt, kontakt med flere forskellige omsorgspersoner samt kontakt med udstyr og andre overflader på neonatalafdelingen.
En af de overflader, som i særlig grad er kontaktpunkt mellem spædbørnene og omverdenen, finder man på de sonder, der bruges til at give spædbørnene mad. Disse sonder føres gennem næsen og ned i maven på barnet. Sonden skiftes af forskellige personer, og de ydre dele af sonden ligger i krybben sammen med barnet, også når der ikke gives mad igennem den. Sonderne udgør derfor en risiko for kontaminering med sygdomsfremkaldende bakterier.
Professor Karen Angeliki Krogfelt ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, har sammen med læge Sandra Meinich Juhl og forskerne Witold Kot, Dennis Sandris Nielsen og Lukasz Krych fra Københavns Universitet undersøgt de sonder, som bruges til at give de nyfødte mad på neonatalafsnittet på Rigshospitalet i København.
Forskerne ønskede at finde ud af, om den bakteriekultur, der dannes i sonderne, stammer fra det enkelte spædbarn, fra omgivelserne eller er en blanding, og om den bakteriekultur, der dannes i sonderne, giver øget risiko for sygdom og død hos spædbørn, som indlægges på neonatalafdelingen.
Det viste sig, at bakterieprofilen i hver sonde var specifik for det enkelte spædbarn, uafhængigt af hvor længe sonden havde været i brug. Det tyder således på, at bakterierne kommer fra barnets eget mikrobiota i maven.
Forskerne fandt også, at de bakteriearter, der blev genfundet i sonder fra det samme barn fra forskellige tidspunkter tilhørte de samme specifikke bakteriestammer, og at flere af disse bakteriestammer fandtes i mere end ét barn i samme afdeling. Det tyder på, at disse bakteriestammer, der er fælles for flere børn, overføres ved kontaminering af sonderne udefra. Forskerne gætter på, at bakterierne kommer fra personalet på afdelingen, som håndterer sonderne eller bakteriemiljøet på afdelingen.
De bakterier, forskerne fandt flest af i sonderne, var bakterier tilhørende slægterne klebsiella og serratia samt staffylokokker og streptokokker. Arter af alle de nævnte bakterier findes vidt udbredt i miljøet og også på og i mennesket. Nogle af disse arter kan opføre sig virulent – dvs. give anledning til sygdom, især hos i forvejen svækkede individer.
Forskerne håber, at de gennem kortlægningen af mikroorganismerne i sonderne kan bane vejen for bedre at forstå infektionsmønstre hos nyfødte, som indlægges på hospitalet og dermed på sigt være med til at redde liv.
Af Astrid Johansen, Kommunikationsmedarbejder, RUC.
Kilde: Juhl et al: Microorganisms 2023, 11, 1365. https://doi.org/10.3390/microorganisms11061365
