Kort Nyt:

• Sorte huller vokser sig store på intergalaktisk gas
• Metode til at forudsige materialers egenskaber
• Nyt enzym overlever varme og nedbryder plastik
• Stor satsning på droner til naturbevarelse
• 9 milliarder træer optalt i gigantisk puslespil
• Ny teknologi fjerner og nedbryder PFAS i ét trin

ARTIKLER:

Af alle dyr ligner myrerne måske os mennesker allermest
Myrer lever i komplekse sociale strukturer med millioner af individer, der har hver deres funktion i samfundet. På den måde ligner myrer måske mennesker allermest af alle dyr. Samtidig har myrerne, selvom de mangler vores avancerede hjerner, udviklet ingeniørkundskaber, teknologiske genialiteter og sågar biologisk krigsførelse, som vi mennesker kan lære noget af.
Af Kristian Sjøgren

En god kop kaffe med en bismag af lattergas
Nye undersøgelser fra Costa Rica viser, at der ved kaffedyrkning kortvarigt frigives massive mængder lattergas i lavninger i terrænet, når der gødskes og det samtidig regner. Disse lattergas-hotspots er hidtil ikke inddraget i de nationale drivhusgasregnskaber.  Problematikken er desuden yderst relevant i dansk landbrug i forbindelse med lavbundsjorder.
Af Bo Elberling og Abeline Bentzon-Tarp

Svampebekæmpelse med naturens egne midler
Svampesygdomme er et stort problem i landbruget verden over, og derfor bruges der hvert år store mængder fungicider – sprøjtemidler mod svampe. Det medfører dog mange negative effekter, og derfor er der stor interesse i såkaldte biofungicider, der bruger mikrober til at bekæmpe svampene.
Af Andreas Therge Sørensen og Thies Marten Heick

Har dyr en tidsfornemmelse?
Videnskabens erkendelse af, at dyr kan have kognitive evner og dermed ikke bare er biologiske maskiner, der drives af instinkter, er voksende. Et nyt forskningsprojekt skal blandt andet undersøge delfiners og marsvins forståelse af tid.
Af Birgitte Svennevig. Forskeren Sara Torres Ortiz.

Flydende forbindelser gør elektronik mere pålidelig
Effektelektronik bruges til styre og omdanne elektrisk energi i alle dele af el-systemet og har dermed en nøglerolle i den grønne omstilling. Derfor arbejder forskere på at udvikle bedre og mere pålidelig effektelektronik – for eksempel ved at bruge flydende metaller til at forbinde komponenterne.
Af Francesco Iannuzzo

Problematiske fluorstoffer overalt
Fluors industriskabte binding til carbon (C-F) er blandt de stærkest mulige. Det gør fluor-organiske stoffer uhyre anvendelige og holdbare, men gør dem samtidigt til “evighedskemikalier” i miljøet uanset om de stammer fra kølegasser, regntøj, stegepander eller pesticider.
Af Kaj Sand-Jensen

Flagellater – havets mikroskopiske prædatorer
De fundamentale livsfunktioner – at æde og overleve – er hos alle organismer i konflikt med hinanden. Denne konflikt hos såkaldte flagellater er en nøgle til at forstå de mikrobielle økosystemers funktion i havet og dermed havets rolle i det globale kulstofregnskab.
Af Thomas Kiørboe

Registerdata og depression i Skandinavien
I en ny undersøgelse har forskere i et tværgående nordisk samarbejde set nærmere på registerdata for i alt 273.000 personer diagnosticeret med depression i Danmark, Norge og Sverige (i perioden 1975-2013) for at vurdere, om det er det samme billede, der gør sig gældende i disse tre skandinaviske lande.
Af John Shorter

BAGSIDEN: 25 år med festlig kemi
Kemishowet ved Aarhus Universitet har 25 års jubilæum og showideeen har bredt sig.
Af Carsten R. Kjaer

Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer