Sorte huller er enorme kræfter i vores univers, og de kan vokse sig til supertunge giganter ved at indtage store mængder materiale. De mekanismer, som gør det muligt for dem at vokse sig store, har dog længe været en gåde for forskerne.

Nu er forskerne Sandra Raimundo og Marianne Vestergaard fra DARK ved Niels Bohr Institutet sammen med kollegaen Matthew Malkan i USA lykkedes med at påvise én effektiv måde, som sorte huller i centrum af galakser bliver aktive og indtager materialer på: Nemlig ved at opsluge intergalaktisk gas, der bliver transporteret fra en galakse til en anden i forbindelse med et sammenstød af galakser, eller når en galakse passerer nært forbi en anden.

Forskerne har med studiet påvist en af de mekanismer, der driver gas mod centrum af galakser. Og de nye resultater viser, at en større andel af galakserne har aktive sorte huller, når gassen bevæger sig i den modsatte retning af galaksens rotation. Det er første gang, at forskere har fået observationsdata som bevis for mekanismen. Forskningen er baseret på observationer af 3000 udvalgte galakser. Forskerne fandt, at en markant større andel af de galakser, hvor de kunne registrere gas ude af trit med galaksens rotation (dvs. intergalatisk gas) havde aktive sorte huller. Forskerne mener det kan spille ind, at den modsatrettede gas er ustabil og ude af kredsløb.

»Selvom den modsatrettede gas kommer med sin egen energi fra rotationen, så kan sammenstødet med de modsatrettede bevægelser i galaksen få gassen til at tabe den rotationsenergi. På den måde vil gassen være overladt til galakse-kernens tyngdekraft og kunne falde hurtigere mod det sorte hul i centrum,« forklarer Sandra Raimundo, der er hovedforfatter på studiet, der er publiceret i Nature Astronomy. 

Kristian Bjørn-Hansen, Københavns Universitet