I en ny undersøgelse har forskere i et tværgående nordisk samarbejde set nærmere på registerdata for i alt 273.000 personer diagnosticeret med depression i Danmark, Norge og Sverige (i perioden 1975-2013) for at vurdere, om det er det samme billede, der gør sig gældende i disse tre skandinaviske lande.
Af John Shorter, adjunkt ved Roskilde Universitet
Mange mennesker lider af depression, som er kendetegnet ved nedtrykthed og nedsat lyst og interesse. Andre typiske symptomer er svækket koncentrationsevne og psykomotorisk aktivitet (dvs. langsom tankegang og stivnede bevægelser) ligesom søvn- og spisemønstre kan være påvirket. Nogle mennesker oplever også selvmordstanker.
Der er stor forskel på, hvor alvorlige symptomer mennesker diagnosticeret med depression oplever. Nogle udvikler livslange sygdomme med betydelig funktionsnedsættelse, men andre oplever en enkelt, mild episode, der forsvinder efter nogen tid. Flere og flere mennesker diagnosticeres med depression, og det er derfor vigtigt at forstå, hvorfor depression er så almindeligt og dermed hjælpe forskere, politiske beslutningstagere og klinikere med at udvikle bedre behandlingsmuligheder og forebyggende tiltag.
I en ny undersøgelse har forskere i et tværgående nordisk samarbejde set nærmere på registerdata for i alt 273.000 personer diagnosticeret med depression i Danmark, Norge og Sverige (i perioden 1975-2013) for at vurdere, om det er det samme billede, der gør sig gældende i disse tre skandinaviske lande. Resultaterne viser, at det er det – i hvert fald et stykke ad vejen. I alle tre lande diagnosticeres således cirka dobbelt så mange kvinder end mænd med depression. Denne kønsubalance er almindelig kendt og kan bunde i både biologiske og sociokulturelle forskelle. Selvskade var uforholdsmæssigt mere udbredt hos unge kvinder i Danmark og Sverige, mens der generelt ses flere selvmord hos mænd.
Udover disse ligheder var der også nogle vigtige forskelle. Således var der registreret færre psykiatriske lidelser i det danske psykiatriske speciallægeregister end i Sverige. Aldersfordelingen af patienter med depression ser også anderledes ud, idet der i Danmark stilles flere depressionsdiagnoser i ældre befolkningsgrupper. Desuden var diagnosen angstlidelse efter en depressionsdiagnose mere end 2,5 gange så almindelig i Sverige som i Danmark (henholdsvis 44,4% og 16,5%).
Disse forskelle kan forklares med forskellene i psykiatrisk speciallægebehandling i de forskellige lande. Flere behandles for en psykiatrisk lidelse hos speciallæger i Sverige (4,3 %) end i Danmark (3,1 %). Mens en henvisning fra den praktiserende læge til speciallæge er den mest almindelige vej i Danmark, går patienter i Sverige ofte direkte til den psykiatriske speciallæge.
Når man sammenligner forskellige lande med hensyn til depression må man således tage i betragtning, at nogle af de observerede forskelle kan afspejle forskelle i diagnostisk praksis, veje til pleje og i registerinfrastrukturen.
Generelt var depression forbundet med en betydelig sygdomsbyrde i alle de tre lande. For eksempel ses et sammenfald mellem depression og en øget sandsynlighed for selvmord, selvskade og tidlig død i både Sverige og Danmark. I Sverige ses også et sammenfald mellem depression og mindre gunstige socioøkonomiske forhold (dvs. lavere indkomst og uddannelsesniveau), og dette var især tilfældet for kvinder. Sådanne uligheder kan medvirke til at forværre sygdomsbyrden for depression og kan være endnu mere udtalt i andre lande. ♦