Hormonbehandling forbinder mange nok med overgangsalder og fertilitetsbehandling. Men nu melder et dansk/amerikansk forskerhold, at nogle bestemte tarmhormoner ser ud til at have en fremmende effekt på processerne bag dannelse af arvæv i lever (leverfibrose).

Leverfibrose kan opstå som følge af leversygdommene fedtlever (MASLD) og fedtlever med betændelse (MASH), og der findes i øjeblikket ingen medicinsk behandling, der kan kurere leverfibrose.

Oftest forsøger lægerne at fjerne de underliggende årsager til sygdommene, som kan være fedme og diabetes. Det kan over nogle år give en forbedret leverfunktion, men det kan ikke fjerne fibrosen.

De processer, der sætter gang i leverens dannelse af arvæv, altså fibrose, er cellulære. I deres nye studie, som er publiceret i Journal of Hepatology, beretter forskerholdet, der er ledet af lektor Kim Ravnskjær fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og grundforskningscenteret ATLAS ved Syddansk Universitet, at de har fundet nogle hidtil ukendte ændringer i de celletyper, der står for fibrosedannelse. Det er leverens såkaldte stellate celler, som har fået deres navn, fordi de er stjerneformede.

»Vi har fundet en måde at inaktivere disse celler på og dermed slukke for den fibrotiske proces. Det åbner op for betydeligt bedre muligheder for at standse dannelsen af arvæv,« forklarer Kim Ravnskjær.

En måde at slukke på er at udsætte cellerne for nogle bestemte tarmhormoner.

»Vi har kigget mest på det tarmhormon, der hedder vasoaktivt intestinalt polypeptid (VIP), og som findes naturligt i tarmen og nerveceller, hvorfra det frigives, når vi spiser. Netop leverens stellate celler har et højt udtryk af særlige receptorer for VIP på deres overflade. VIP stimulerer leverens blodtilførsel, men ser altså også ud til at holde de stellate celler inaktive«.

Forskerne mener, at deres arbejde kan danne grundlag for behandling af leverfibrose.

»Det her kan resultere i nye måder at behandle patienter på. Jeg kunne for eksempel forestille mig, at man kunne udvikle nogle syntetiske hormoner, der designes til at ramme de specifikke cellers receptorer, siger Kim Ravnskjær. Han understreger dog, at eventuelle lægemidler baseret på disse opdagelser ligger år ud i fremtiden.

Arbejdet er støttet af blandt andet Danmarks Grundforskningsfond, Danish Diabetes and Endocrine Academy, der er finansieret af Novo Nordisk Fonden samt det amerikanske National Institutes of Health.

Birgitte Svennevig, SDU.