I min barndom var en lærer en, der skrev med kridt på en tavle. Spoler man tiden frem til i dag, hvor den digitale teknologi for længst gjort sit indtog på uddannelsesinstitutionerne, skulle man tro, at den gode gamle kombination af kridt og tavle var en saga blot. Men når jeg dagligt passerer et område, hvor fysik- og matematikstuderende holder til, kan jeg konstatere, at både tavler og kridt lever i bedste velgående.

»Vi har altid brugt tavle og kridt på universitetet«, fortæller Lars Bojer Madsen, der er professor ved Institut og Astronomi ved Aarhus Universitet og en flittig kridt- og tavlebruger. Han fortæller, at det for ham har en positiv effekt på tankevirksomheden at få ideerne ud gennem en rent fysisk bevægelse af hånden. Og til det formål findes der ikke noget bedre redskab end en tavle og kridt. En af kvaliteterne er, hvad man kan kalde “kridtets flygtighed”:

»Kridt og tavle inviterer til en proces, hvor der skrives og hurtigt hviskes ud, og mange ideer kommer på banen. I den forstand kan kridt og tavle medvirke positivt i undervisning og videnskabelige diskussioner«, siger han.

Men kridtet skal have den rette grad af flygtighed! Det blev Lars opmærksom på, da nogle studerende i en pause i en forelæsning kom hen til ham med et stykke kridt og spurgte, om ikke han ville bruge det i stedet for. For de havde nemlig svært ved at læse, hvad han skrev på tavlen. Den oplevelse fik ham til at teste forskellige typer kridt og konkludere, at den type, der bliver indkøbt på instituttet for tiden, er ringe.

»Det er jo nok, fordi det er billigt – og måske er det også mere rengøringsvenligt, da kridt sviner mere, jo mere det smitter af. Men det er jo også det, der gør, at man kan læse det«, siger han«.

Så kvaliteten af kridtet betyder faktisk noget, og søger man på nettet, kan man læse, at Hagoromo-kridt anses for kridtets Rolls Royce og foretrækkes af førende matematikere.

Lars Bojer Madsen kan godt klare sig med mindre end en “Rolls Royce”, men kridt skal det være. For han blev aldrig fan af tavlens fysiske afløser, Whiteboardet. »Tusserne er altid væk – eller også er de ved at løbe tør – og tavlerne bliver sværere at viske ud med alderen. Ja, og så er der altid en, der kommer til at bruge en permanent marker på dem,« siger han. Heller ikke moderne, digitale hjælpemidler har kunnet fortrænge kridtet.

»Jeg tror faktisk, at brugen af tavle og kridt her på mit institut har været stigende de seneste år. I hvert fald har flere af mine kolleger fået dem tilbage på kontorerne, og de studerende efterspørger dem også«, siger Lars.

Skal man tro ham, er en kridt- og tavleløs fremtid på universitetet ikke lige om hjørnet. ♦