Siden 1980 har en dominerende teori for, hvad der gjorde det af med dinosaurerne samt en stor del af verdens øvrige liv for 66 millioner siden, været, at det skyldtes et kæmpestort meteoritnedslag. Selve nedslagspunktet er siden også blevet identificeret i form af et stort, nu begravet kæmpekrater i den Mexicanske Golf, kaldet Chicxulub-krateret.

Men hvad var det egentlig for et objekt, der ramte Jorden dengang, og hvor kom det fra? De fleste forskere har gennem tiden hældet til, at meteoritten var en asteroide fra vores eget Solsystem. Der er også den mulighed, at objektet stammede fra en komet. Således argumenterede et studium publiceret i Scientific Reports i 2021 for, at meteoritten kunne stamme fra opbruddet af en lang-periodet komet (dvs. en komet med en kredsløbsperiode på mere end 200 år).

Nu har et internationalt forskerhold ledet af Mario Fisher-Gödde fra Universitet i Köln kigget nærmere på den kemiske signatur af isotoper af metallet ruthenium i prøver fra forskellige lokaliteter relateret til nedslagstidspunktet, herunder fra Stevns Klint på Sjælland.

Forskerne fokuserede på ruthenium, fordi det er ekstremt sjældent i bjergarter på Jorden, mens asteroider har karakteristiske blandinger af forskellige isotoper af ruthenium, afhængig af, om de kommer fra det ydre eller indre Solsystem. Forskerne konkluderer, at fordelingen af ruthenium-isotoper i deres prøver matcher den fra de primitive kulstofholdige asteroider fra det ydre Solsystem (kaldet C-type asteroider). Derimod passer den ikke på de silicium-rige asteroider fra det indre Solsystem eller på kometer.

I studiet deltog også Martin Bizzaro fra Globe Instituttet ved Københavns Universitet.

CRK, Kilde: Science. DOI: 10.1126/science.adk4868