I et nyt studium har forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital undersøgt sygdomsramt væv – såkaldte plak – fra patienter med åreforkalkning og sammenlignet dette med væv uden åreforkalkning. Forskerne fandt genetiske mutationer i 12 ud af 13 undersøgte plak, og at over 10 % af cellerne i de sygdomsramte områder (hvilket kan være mange hundredetusinde celler) tilsyneladende stammer fra den samme celle, der har delt sig igen og igen. Det er et mønster, man ellers kender fra udviklingen af tumorer. Til sammenligning fandt forskerne ingen muterede celler i vævsprøverne uden åreforkalkning.

Åreforkalkning, på fagsproget kaldet aterosklerose, er en af de hyppigste dødsårsager i Verden, også i Danmark. Sygdommen starter med, at kolesterolpartikler fastholdes i karvæggen, hvilket immunsystemet opfatter som en skade og udløser en kronisk inflammatorisk reaktion. Over tid fører det til dannelsen af en vævs- og cellemasse – en plak – som kan vokse og gradvist reducere blodgennemstrømningen. En plak kan også briste og føre til en hurtig dannelse af en blodprop, hvilket kan medføre alvorlige hændelser som hjerteanfald eller slagtilfælde.

De nye forskningsresultater publiceret i tidsskriftet JCI insight kaster nyt lys over åreforkalkning som sygdom. Forskerne kan endnu ikke med sikkerhed sige, om de genetiske forandringer direkte påvirker sygdommen, men det ser ikke ud til, at mutationerne forekommer i tilfældige gener. Mange af de berørte gener kan potentielt påvirke cellerne og derved sygdomsudviklingen.

Ifølge Lasse Bach Steffensen, der er lektor ved Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet og førsteforfatter på det nye studium kan man ikke ud fra studiet konkludere, at åreforkalkning er en “blodkar-tumor”. Men deres data peger på et muligt samspil mellem genetiske forandringer og omfattende celledeling – noget, vi normalt forbinder med netop tumorer.

Forskerne arbejder nu på at analysere væv fra mange flere patienter for blandt andet at finde sammenhænge mellem mutationer åreforkalkning og sygdommens udviklingstrin samt patienternes kliniske data. Det vil styrke den biologiske forståelse af åreforkalkning – og måske også kunne give nye idéer til behandling af sygdommen i fremtiden.

CRK. Kilde: SDU.dk. Publikation: 10.1172/jci.insight.188281