Kort Nyt (pdf):

• Peptider kan dannes spontant i rummet
• Dybhavets mikrober får uventet energiboost
• Sådan kan cellen begrænse DNA-kopiering
• Kemi mod forfalskning
• Ulykke gav unikt grise-eksperiment

ARTIKLER:

Bakterier slås om pladsen i en biofilm
Rigtig mange faktorer har betydning, når bakterier danner biofilm på for eksempel implantater, i fermenteringstanke eller i vores lunger og tarme. Biologi spiller selvfølgelig en stor rolle, men det gør fysik også. Forsker tager os med ind i bakteriernes mikroskopiske verden og belyser den rolle, som fysik har for deres liv i en biofilm.
Af Kristian Sjøgren

Vand: glassets ven eller fjende?
Glas er skrøbeligt og går let i stykker, når vi taber det. Derfor arbejder forskere på at udvikle nye metoder til at forbedre styrken af glas. Og muligvis kan man med noget så simpelt som vanddamp opnå samme effekt som med traditionelle metoder til hærdning af glas.
Af Elsebeth J. Pedersen og Morten M. Smedskjær

Kan en lille orm hjælpe med produktionen af fisk?
En art af såkaldte dværgregnorme (enkytræer) kan blive fremtidens fiskefoder. Fiskeyngel viser nemlig bedre vækst og overlevelse på en kost af disse orme. Derudover kan ormene muligvis også bruges til at give fiskene vaccine og dermed nedsætte forbruget af antibiotika i fiskeproduktionen.
Af Dennis Grantland, Martin Holmstrup, Niels Lorenzen og Stine Slotsbo

Sådan virker fugles nethinder uden ilt
Nervevæv dør normalt hurtigt, hvis det ikke får ilt. Alligevel fungerer fugles nethinder – som hører til blandt de mest energikrævende væv i dyreriget – permanent uden ilt. Otte års forskning har nu løst det mysterium.
Af Peter Gammelby

Ampère satte mål på den elektriske strøm
Ampere er SI-enheden til måling af elektrisk strømstyrke. Enheden spiller derfor en central rolle i vores gennemelektrificerede hverdag. Samtidig er den en vedvarende hyldest til den franske matematiker og fysiker André-Marie Ampère, som skabte det teoretiske grundlag for begrebet elektrisk strøm.
Af Hans Buhl

Smagsdetektiver på arbejde – på sporet af den forsvundne silphium
Planten silphium var en af antikkens mest værdifulde handelsvarer og blev anvendt til medicinske og kulinariske formål. Den mentes at være uddød i det 1. århundrede. En nyfundet plante i Anatolien påstås at være den tabte silphium. Hvordan kan forskningen være med til at afgøre, om det er rigtigt?
Af Gabriele Agnini, Miriam Pedersen, Mikael A. Petersen og Ole G. Mouritsen

Forskere sætter nanomotorer i bevægelse i kunstige celler
Bakterien Listeria monocytogenes skal helst ikke trænge ind i dine celler, for den kan gøre dig meget syg. Men nu har et forskerhold fra Aarhus Universitet brugt dens måde at bevæge sig på som inspiration til at bygge nanomotorer  ind i kunstige celler.
Af Peter Gammelby 

BAGSIDEN: Jule på kemiholdet
Selvom meget af den kemiske forskning er rykket ind i computerens digitale verden, vrimler det med glaskobler i de kemiske forskningslaboratorier.
Af Carsten R. Kjaer

Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer