Hvordan undgår organismen, at DNA kopieres vildt og ukontrolleret i forbindelse med de livsnødvendige celledelinger? Dette spørgsmål har forskerne tumlet med i snart 60 år. Gennem de seneste årtier har videnskabelige studier peget på, at der må eksistere en form for begrænsende faktor, der forhindrer DNA i at replicere uhæmmet, spilde ressourcer og skabe for mange kopieringsfejl. I et nyligt internationalt studium publiceret i Nature mener forskerne nu at have identificeret en sådan begrænsende faktor. Studiet er ledet af Kumar Somyajit Laboratory ved Syddansk Universitet, hvor førsteforfatteren Gita Chhetri er ph.d.-studerende.

Når celler deler sig, skal de først kopiere deres DNA, så hver ny celle får en komplet genetisk plan. Den ene DNA-streng bliver dog produceret i mange korte stykker, kaldet Okazaki-fragmenter, som efterfølgende skal behandles og “syes” sammen til en kontinuerlig DNA-streng. Dette vigtige trin afhænger af et ringformet protein kaldet PCNA, der sidder på DNA’et og organiserer de proteiner, der fuldfører replikationen.

I deres artikel beskriver forskerne, hvordan denne “sammensyning” har en indbygget kapacitetsgrænse i raske celler. Forskerne har identificeret proteinet PAF15 som den naturlige bremse, der forhindrer replikationsmaskineriet i at blive overbelastet og beskytter celler mod det værst tænkelige: replikationskatastrofe.

Interessant nok findes PAF15 kun hos højere dyr – inklusive mennesker – hvilket tyder på, at det er en relativt ny evolutionær “opfindelse”. Celler producerer kun en begrænset mængde PAF15, og når denne mængde er opbrugt, må DNA-replikationen stoppe. At holde PAF15 på et nøje reguleret niveau ser altså ud til at være en grundlæggende mekanisme, som celler bruger til at holde DNA-replikationen afbalanceret, sikker og kontrolleret, mener forskerne.

I kræftceller ser billedet helt anderledes ud. Tumorer presser replikationen til det yderste for at dele sig hurtigere, og PAF15 kan være til stede i kræftceller i langt højere niveauer for at understøtte denne hastige vækst. Men forskerne peger på, at dette også kan udgøre en sårbarhed: Ved at gå efter netop dette replikationskontrolsystem kan man muligvis svække – eller ligefrem dræbe – hurtigt delende tumorceller. Derfor planlægger forskerholdet nu at udvide studierne til at omfatte forsøg med celler fra kræftpatienter i samarbejde med onkologer fra Odense Universitetshospital.

CRK, Kilde: SDU/ Nature (2026). doi.org/10.1038/s41586-025-10011-3.