Selvom meget af den kemiske forskning er rykket ind i computerens digitale verden, vrimler det med glaskobler i de kemiske forskningslaboratorier.

Af Carsten R. Kjaer

Hvis man skal forestille sig en enkelt genstand, der signalerer “kemiker”, vil de fleste nok pege på en glaskolbe. Glaskolber – og alverdens andet udstyr af glas – har da også været helt uundværlige redskaber for kemikere gennem tiden. Selv i dag, hvor meget af den kemiske forskning for længst er rykket ind i computerens digitale verden, vrimler det med glaskobler i de kemiske forskningslaboratorier.

Derfor er der også stadig brug for folk, der kan lave lige præcis den specielle glaskolbe, man står og mangler til sine kemiske eksperimenter. Og det kan 28-årige Jule Janssen fra Tyskland. Hun er nemlig teknisk glasblæser, og i august sidste år blev hun ansat på Institut for kemi ved Aarhus Universitet. Her afløste hun Chris Kondrup, som i sin lange karriere på instituttet havde gjort sig uundværlig for både forskere og studerende. Ligesom sin forgænger er Jule nu den eneste tekniske glasblæser i Danmark, som er ansat på et universitet.

For forskerne er værdien i en teknisk glasblæser på instituttet ikke kun, at de kan få repareret deres dyre glasudstyr eller hurtigt og effektivt at få lavet udstyr på bestilling. Det er også adgangen til en sparringspartner, der kan hjælpe dem med at udvikle helt nye glasrør, kolber, beholdere mv. 

Det har alle dage været et vilkår, at fremskridt i forskningen kan være begrænset af det tilgængelige udstyr. Og at teste nye kemiske ideer kræver nogle gange, at man må opfinde både metode og udstyr til lejligheden. I den forbindelse er det sjældent, at man finder en forsker og en teknisk glasblæser i en og samme person. Derfor er forskning som regel en holddisciplin – nu med Jule på kemiholdet i Aarhus. ♦

Kilde: chem.au.dk.