Kort Nyt (pdf):

• Marsvin skruer selv ned 
  for støjen
• Liv på rumfart?
• Ildsprudende formidling
• Forskere fanger CO₂ 
  i ikke-porøst materiale

ARTIKLER:

Forstå fedtemøget
Hvorfor er der kommet så meget fedtemøg ved de danske kyster de senere år? Og hvorfor startede fedtemøgssæsonen tilsyneladende meget tidligt i år? Det giver forsker Stiig Markager her en forklaring på.
Af Stiig Markager

Forskere jagter forklaring på gådefuldt protein i zebrafisk
Proteinet myoglobin findes hos fisk, fugle og pattedyr. Det er i vores muskler og i vores hjerte, men forskerne aner ikke, hvilken rolle det spiller. Nu har professor Angela Fago med sin gruppe  måske endelig fundet en god forklaring.
Af Jeppe Kyhne Knudsen

Vandmænd jager børsteorm
På varme sommernætter, når fuldmånen lyser, stiger børsteorm op fra havbunden for at gyde. Færden kan være farefuld, for i vandet venter sultne fisk. Men også sultne vandmænd har biologer nu påvist for første gang.
Af Birgitte Svennevig

AI og droner: En ny æra for overvågning af nattens rovdyr
Hvordan kan vi opnå viden om ræves og grævlingers natlige adfærd uden at forstyrre dem? Svaret er droner med termiske kameraer samt kunstig intelligens, der omsætter optagelserne til kvantitative data om dyrenes adfærd.
Af Katrine Møller-Lassesen, Silje Marquardsen Lund, Cino Pertoldi, Lasse Lange Jensen og Sussie Pagh

Golfstrømmen og Europas fremtidige klima
Hvis Golfstrømmen stopper, vil temperaturerne i Nordvesteuropa falde 6-10 °C. Visse oceanografiske modeller foreslår, at dette vil kunne ske indenfor ganske få år. I denne artikel argumenterer vi for, at en sådan udvikling er højest usandsynlig.
Af Tine Rasmussen og Erik Thomsen 

Verdens sidste ammonitter – fundet ved Stevns Klint
Ammonitterne er en forhistorisk gruppe af blæksprutter, der ifølge alle lærebøger uddøde i slutningen af Kridttiden for 66 millioner år siden ved den store masseuddøen, der også udryddede dinosaurerne. Men nye fund fra Stevns Klint viser, at nogle få arter overlevede i mindst 60.000 år efter katastrofen.
Af Jesper Milàn og Marcin Machalski 

Vand, platin og naturkonstanter: Kilogrammet har været svært at få styr på
I handel og videnskab skal man ofte veje ting, og det kræver enighed om måleenheden. Til det har vi enheden kilogram, som dog har ændret definition gennem historien. I 2018 lykkedes det endelig at frigøre kilogrammet fra afhængigheden af en metalklump i Paris.
Af Henrik Bendix 

Røntgenlaser filmer atomernes bevægelse
Med en gigantisk røntgenlasermaskine – en såkaldt XFEL – kan forskere nu tage billeder så hurtigt efter hinanden og med så høj opløsning, at man kan registrere atomernes bevægelse i uordnede materialer som glas eller en strømmende væske.
Af Shuai Wei, Tomoki Fujita og Yanwen Sun

Bidt af fortiden
Josephine Nielsen tog sin fascination af dinosaurer med i sit studie på universitetet. Nu har hun udgivet sit bachelorprojekt om et tyrannosaurbid i en artsfælles fod som videnskabelig artikel.
Af Henriette Stevnhøj

Kvæg presser Kenyas løver væk
Flokke af kvæg fordriver løver og andre vilde dyr fra deres levesteder i Kenya – også selv om hyrderne lukker kvæget inde om natten, når rovdyrene er aktive. Et studie fra Aarhus Universitet peger på løsninger, der kan mindske konflikterne mellem husdyr og vilde dyr.  
Af Henriette Stevnhøj

Bagsiden: Når naturen kalder
Feltturene er blandt geologistudiets højdepunkter. Men de kan også være forbundet med udfordringer, som rækker ud over kolde fingre på en rå martsdag. Turene foregår typisk i øde områder langt fra moderne faciliteter – herunder toiletter. Det kræver noget tilpasning. 
Af Henriette Stevnhøj

Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer