Feltturene er blandt geologistudiets højdepunkter. Men de kan også være forbundet med udfordringer, som rækker ud over kolde fingre på en rå martsdag. Turene foregår typisk i øde områder langt fra moderne faciliteter – herunder toiletter. Det kræver noget tilpasning.

Af Henriette Stevnhøj, Aarhus Universitet

Ekskursioner til ødemarker er selvskrevne for forskere og studerende på flere naturvidenskabelige uddannelser. Men selv for dedikerede naturmennesker har feltture til øde stenstrande eller åbne heder en bagside. Det ved Asta Zinck Kragh, studerende ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. 

»Jeg har prøvet at holde igen med både mad og drikke, fordi jeg vidste, at der var langt til et toilet – hvis der overhovedet var et,« fortæller hun.

Som studerende på 4. semester har hun allerede deltaget i flere feltture, som er en central del af Geoscience – studiet af Jordens opbygning, materiale og de processer, der former den over tid. Indtil videre har turene ført hende og hendes medstuderende rundt til spektakulære naturområder i både Danmark og udlandet, ofte med overnatning. 

Feltturene er blandt studiets højdepunkter, understreger Asta. Men de kan også være forbundet med udfordringer, som rækker ud over kolde fingre på en rå martsdag. Turene foregår typisk i øde områder langt fra moderne faciliteter – herunder toiletter. Det kræver tilpasning, som Asta har mærket konsekvenserne af. For hende betød det dehydrering, utilpashed og manglende koncentration.

»Så forsvinder meningen med at tage afsted – så kan jeg jo lige så godt blive hjemme ved bøgerne,« siger hun.

Manglen på ordentlige toiletforhold har længe været et overset problem på studiet. Men under overfladen har det fyldt. Astas medstuderende Rebecca Pedersen fortæller: 

»Jeg stresser på forhånd, hvis jeg har menstruation og ikke kan komme til at skifte bind, fordi der ikke er et toilet. Som kvinde er jeg underlagt en biologi, som jeg er nødt til at tage hensyn til – og min cyklus indretter sig ikke efter, hvornår jeg skal på feltture.« 

Løsningen har i virkeligheden været simpel: Instituttets feltudstyr omfatter nu også et mobilt toilettelt samt et feltkit med bind og tamponer, spade, affaldsposer og håndsprit, pakket i en sort rygsæk. Letvægtsteltet kan, når det er foldet, bæres under armen.  På den måde er problemet flyttet fra at være en privat bekymring til et fælles anliggende. Signalet om, at feltarbejde ikke kun er en disciplin for mennesker, der uden at kny kan klare sig uden de mest basale faciliteter, er blevet taget godt imod af de studerende. 

»Universitetet forventer, at vi deltager i feltture, derfor er det også godt, at der er ordentlige rammer. Det gør en stor forskel for både trivsel og læring, at vi behøver at bekymre os om noget så basalt,« siger Asta. ♦