En gruppe forskere ved Københavns Universitet tilknyttet CO2-forskningscenteret CORC har udviklet en ny metode til CO2-fangst, der kan bane vejen for et paradigmeskifte mod mere bæredygtige og omkostningseffektive løsninger. Det er Aleksa Petrovic og Rodrigo Jose da Silva Lima, der begge er postdocs i professor Jiwoong Lees gruppe på Københavns Universitet, der sammen med kolleger har udviklet hydrofobe, organiske krystaller, som på trods af, at de ikke er porøse af natur, effektivt kan indfange og let frigive CO2.
Forskernes krystaller er baseret på monoethanolamin (MEA), som allerede er et velkendt stof indenfor CO2-fangst. Ved at bruge en variant af stoffet kaldet C10‑MEA har de fremstillet en krystal, som omorganiserer sig via en hurtig faseovergang, når det udsættes for CO2. Ved denne faseovergang ændrer krystallen sin interne struktur, men forbliver fast.
Denne omstrukturering gør det muligt for CO2 at trænge ind i materialet og reagere med alle amingrupper i strukturen, hvilket maksimerer optaget. Når betingelserne ændres – for eksempel temperaturen – vender processen, og CO2 frigives let. Krystallen genvinder herefter sin oprindelige form, og kan genbruges uden at nedbrydes. Den nye proces kræver mindre energi både ved fangst og frigivelse af CO2 end traditionelle metoder og er samtidig enkel at opsætte, hvilket er afgørende for at gøre CO2-fangst mulig i praksis.
I modsætning til porøse materialer, der kræver høje temperaturer langt over 100 °C, kan CO2 frigives fra forskernes krystaller allerede ved 65 °C og ved hjælp af CO2-gas til stripning (det vil sige til at frigive den indfangede CO2 fra materialet). Det giver en ren, ufortyndet CO2‑strøm som produkt.
Næste skridt er at skalere teknologien og i samarbejde med ingeniører undersøge design og anvendelser i forskellige sammenhænge. Ifølge forskerne rækker deres resultater ud over blot at forbedre CO2‑fangst. For de viser, at CO2 aktivt kan udløse ændringer i et materiales krystalstruktur, og det er en egenskab, forskerne nu kan bruge som et designværktøj i mange forskellige sammenhænge og med en bred vifte af organiske materialer.
Kilder: CORC og Nat Commun. 17, 2293 (2026).