I mange år har dybhavet været betragtet som et meget næringsfattigt miljø. Men ny forskning ledet af biologer fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet viser nu, at næringsstoffer i dybhavet måske slet ikke er så sparsomme, som man hidtil har troet. Studiet, der for nylig er publiceret i Science Advances, viser, at synkende organiske partikler – kendt som marin sne – begynder at lække opløst carbon og nitrogen, når de når ned i 2–6 kilometers dybde. Dermed får mikroberne i det omgivende vand tilført næring. 

Lækagen skyldes det intense tryk i dybhavet, der virker som en kæmpe saftpresser, der presser opløste organiske forbindelser ud af de synkende partikler. Og dem kan mikroberne optage med det samme. Ifølge undersøgelsen kan de synkende partikler lække op til 50 procent af deres oprindelige carbon og 58–63 procent af deres oprindelige nitrogen.

Studiet har også betydning for forståelsen af det globale carbonkredsløb. Når synkende partikler mister så store mængder carbon, før de når havbunden, bliver der begravet mindre carbon i dybhavets sedimenter end tidligere antaget. I stedet forbliver det opløste carbon i dybhavets vandsøjle, hvor det kan opholde sig i hundreder til tusinder af år, før det vender tilbage til havets overflade og atmosfæren. I dybhavssedimentet derimod kan carbon forblive begravet i millioner af år, og over tid bliver der opbygget enorme mængder. Den olie og gas, vi udvinder i dag, er i store træk dannet på denne måde.

Til det aktuelle studie fremstillede forskerne deres eget marine sne i laboratoriet ud fra kiselalger, som naturligt klumper sammen og danner marin sne i havet. Derefter anbragte forskerne deres partikler i specialdesignede, roterende tryktanke med vand for at teste, hvor meget carbon og nitrogen, der kan lække under tryk.  Næste skridt for forskerne bliver at undersøge, om de kan finde tegn på processen direkte i havet. Det håber de at kunne gøre på en kommende ekspedition til Arktis med det tyske forskningsskib Polarstern.

CRK, Kilde: SDU / DOI:10.1126/sciadv.aec5677.