I et nyt studium publiceret i tidsskriftet Global Change Biology rapporterer britiske forskere, at endnu en såkaldt planetær grænse er blevet overskredet, nemlig forsuring af verdenshavene.

De planetære grænser blev oprindelig foreslået af en gruppe internationale fors­kere tilbage i 2009, blandt dem professor Katherine Richardsen fra Københavns Universitet. De planetære grænser refererer til 9 store jordsystemprocesser – såsom biodiversitet, ferskvand og aerosoler – som kan lede til uacceptable miljøforandringer, hvis disse forskydes udover en vis grænse. I 2023 kvantificerede et internationalt forskerhold de ni planetære grænser og konkluderede, at 6 af dem var overskredet. 

Dengang befandt forsuring af verdenshavene sig på vippen, men nu er altså også denne grænse overskredet ifølge det nye studium. Det er for så vidt ikke mærkeligt, idet netop denne grænse er direkte koblet til en anden af de planetære grænser, nemlig klimaforandringer på grund af udledningen af klimagasser. Således betyder et højt CO₂-indhold i atmosfæren, at oceanerne forsures, fordi der dannes kulsyre (H₂CO₃), når CO₂ opløses i vand. Ved denne proces frigives der hydrogen-ioner (H⁺), som gør vandet mere surt.

Problemet med et surere hav er, at det kan forringe livsvilkårene for organismer, der udnytter kalk (CaCO₃) til at bygge deres skaller eller skelet. Ifølge det nye studium har den gennemsnitlige forsuring af verdenshavene siden 2020 krydset grænsen til det ukendte område. Og forskerne vurderer, at disse ændringer signifikant har reduceret velegnede levesteder for vigtige kalkdannende organismer – herunder en 43 % reduktion i habitater for tropiske og subtropiske koralrev, op til 61 % for polare, pelagiske havsnegle og 13 % for toskallede bløddyr (som muslinger), der lever nær kysten..

CRK, Kilde: Helen S. Findlay et al: Ocean Acidification: Another Planetary Boundary Crossed. Global Change Biology, Vol. 31, Issue 6, Jun 2025. doi.org/10.1111/gcb.70238