Biodiversiteten i verden og i Danmark er i mangel af en bedre formulering “i krise”, og der er risiko for en masseddøen.

Det står skidt til, og det vil kræve markante ændringer i vores prioritering og beskyttelse af naturen at rette op på situationen. Sagen er den, at naturen mister dyre- og plantearter i et fortsat rasende tempo.

Skal vi redde den tilbageværende biodiversitet eller måske endda drømme stort om at få vendt den nedadgående kurve til en opadgående af slagsen, er det nødvendigt at prioritere meget større arealer til funktionel natur – det vil sige naturarealer med høj værdi for biodiversitet. Her spiller de store dyr en særlig rolle – eller populært sagt, det er en god idé at slippe en masse vilde bisonokser, vilde heste og vildsvin løs i store danske naturområder.

Det er i hvert fald det, som professor og centerleder Jens-Christian Svenning fra Institut for Biologi ved Aarhus Universitet drømmer om i stille stunder.

Store pattedyr kan ifølge forskeren noget, som ellers er meget svært at opnå på andre måder. De kan skabe grundlaget for en meget sundere biodiversitet med flere arter af alt fra mikroskopiske biller og fluer til blomster og fugle.

»Flere store dyr i naturen er i sig selv øget biodiversitet, men de store dyr er også nøglearter for den øvrige biodiversitet, fordi de skaber nogle rammer, som andre dyr, planter og svampe kan trives i. De store dyr kan ikke undværes, hvis vi reelt skal forbedre forholdene for biodiversiteten. Hvis vi vil øge biodiversiteten i eksempelvis Danmark, er vi nødt til at hjælpe tingene og ikke mindst de store dyr på vej. Store dyr som bisoner og heste kan jo ikke vandre frit i det europæiske landskab på grund af veje, marker, byer mm,« fortæller Jens-Christian Svenning.

Danmark blev ødelagt for længst

Hvis vi skal starte med at gøre brættet op, så har naturen det mange steder i verden skidt.

Nogle steder bruges landskabet så intensivt, at der er meget lidt plads til noget, der minder om vild natur med den dertilhørende mulighed for en mangfoldig biodiversitet. Det gælder blandt andet i Danmark, hvor de danske skove ofte er så velplejede, at de minder mere om golfbaner end vild natur.

I et land som Danmark gælder det derfor om at genetablere noget, der er blevet tabt for lang tid siden, da det meste af vores lille smørhul blev afskovet, drænet for vand og udlagt til marker. En gul rapsmark ser måske smuk ud i den synkende sommersol, men det danske landskab er alt for homogent til at kunne understøtte en bred vifte af planter og dyr.

Andre lande har stadig meget vild natur med stor biodiversitet. Det gælder eksempelvis i et land som Ecuador, hvor det i langt højere grad handler om at bevare de store eksisterende områder med rig og vild biodiversitet – også selvom naturen selv der bestemt ikke altid er intakt og for eksempel ofte har mistet de store dyr.

»Biodiversitetskrisen skyldes flere forskellige faktorer, men en central del af det er i Danmark, at vi for lang tid siden har ødelagt de fleste naturlige habitater og bliver ved med at fastholde arealerne som ikke-natur, der har meget ringe værdi for biodiversiteten,« forklarer Jens-Christian Svenning.

Han uddyber, at en sund biodiversitet kræver masser af plads. Det nytter med andre ord ikke noget at have et lille stykke vild skov hist og her i Danmark og så tro, at det må være nok. Der skal mange, mange flere hektarer land til, som ikke har andet formål end at være naturens legeplads. Og det skal være funktionel natur, der byder på rige muligheder for biodiversiteten.

»Jo større arealer, man har, des flere arter findes der. Det er altså ikke nok, at en enkelt landmand hist og her lader én af sine marker vokse til.

Beslutningen om at forsøge at redde og genetablere end sund biodiversitet i Danmark skal ske politisk, og det bliver ikke en gratis omgang,« siger Jens-Christian Svenning.

Naturen skal have en hjælpende hånd

Hvad kan vi så gøre? Jens-Christian Svenning peger for det første på, at man skal stoppe med at bruge naturarealer til andre formål.

Beslutter man sig for, at et område skal omdannes til vild natur til gavn for den danske biodiversitet, nytter det med andre ord ikke noget, at det samme område bliver forvaltet til skov- og landbrug, eller at sports­aktiviteter bliver prioriteret højere end naturgenopretning.

Den anden side af problemet er, at områder, som man kunne forestille sig at lave om til vild natur, allerede er drænet, flade, homogeniseret og mangler mange af de arter, der skal give naturen indhold. Det er her, at bisonokser og andre store, vilde planteædere bør komme i spil.

»Hvis man holdt op med at slå græsset på en mark, ville der ske det, at den hurtigt ville vokse til med krat. Her kan bisonokser være med til at give træerne og buskene et modspil, da bisonokser i særlig grad afbarker træer og æder af buskene. Det er deres vigtigste funktion. Det er rigtig godt at få en masse træer og buske, men det er i modspillet med dyrene, at man får variation i vegetationen. Netop denne variation gør det muligt for mange forskellige arter, for eksempel lyskrævende planter, at finde de levesteder, de har behov for,« forklarer Jens-Christian Svenning.