Antipartikler mod kræft fra blad nr. 6-2006 (pdf)
Antipartikler kan blive et nyt våben i kampen mod kræft. Ny forskning har vist, at antiprotoner er langt mere effektive til at uskadeliggøre kræftceller end andre typer af stråling, der anvendes til strålebehandling.
Undervisningsmateriale (ver.2): Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B

Artsdannelse på tropiske øer fra blad nr. 6-2010 (pdf)
Observationer af dyr og planter på tropiske øer har været en vigtig inspirationskilde til at forstå arternes oprindelse og udbredelse. Galathea3 ekspeditionen gav danske forskere mulighed for at besøge en række dårligt kendte tropeøer og studere den unikke flora og fauna med de evolutionære briller.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Atom nummer nul fra blad nr. 2-2009 (pdf)
Efter opdagelsen af antibrint har vi begyndelsen til en udvidelse af det normale periodiske system, nemlig med antiatomerne. De har negativt atomnummer, og danner således i princippet et anti-periodisk system. Midt imellem disse to systemer finder vi det fascinerende atom nummer 0.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A

Biokemien bag kogalskab fra blad nr. 2-2000 (pdf)
Danmark var i chok, da kogalskaben for nylig ramte landet. Man mener nemlig, at en ny variant af den dødelige Creutzfeld-Jakobs sygdom hos mennesket stammer fra indtagelse af inficeret kød. Sygdommens årsag er såkaldte prioner – smitsomme proteinkomplekser, der medfører huller i hjernen.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Den lille neutron fra blad nr. 4-2002 (pdf)
En neutrino er en næsten masseløs elementarpartikel, der stort set ikke reagerer med noget. På baggrund af dette års Nobelpris i fysik fortæller Steen Hannestad her om neutrinoens historie og om dansk neutrino-forskning.
Undervisningsmateriale del 1: Word - Pdf - Html - Fag: Astronomi
Undervisningsmateriale del 2: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B

Den rene os - miljøvenlige dieselbiler fra blad nr. 5-2008 (pdf)
Udledning af sodpartikler og nitrogenoxider fra dieselbiler udgør et stort miljøproblem. Man arbejder derfor intenst på at udvikle filtre og katalysatorer, der effektivt kan fjerne de skadelige stoffer fra de ellers brændstoføkonomiske – og dermed CO2-besparende – dieselmotorer.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Kemi A/B

Det frosne hav fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Udbredelsen af havis ved Nordpolen svinder i disse år med et areal svarende til Danmark om året. Dette skyldes for en stor dels vedkommende den  globale opvarmning, men naturlige variationer i strømsystemerne i Atlanten har også en finger med i spillet.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B, fysik C

Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Drivhusgasser og husdyrproduktion fra blad nr. 5-2007 (pdf)
Husdyrproduktionen udleder store mængder drivhusgasser til atmosfæren. Med en bedre udnyttelse af viden og teknologi vil husdyrproduktionen imidlertid kunne bidrage til en reduktion af Danmarks nettoudledning af drivhusgasser.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B/C samt Kemi A/B

Fra halm til alkohol fra blad nr. 3-2005 (pdf)
Moderne motorer kan i vid udstrækning køre på alkohol, der er produceret ud fra biologisk materiale. Den stigende efterspørgsel på biobrændstof gør halm interessant som kilde til alkoholproduktion. Men det kræver, at man kan finde bedre enzymer, der kan nedbryde halmen.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Kemi A/B

Fremtidens energisystem - en udfordring lokalt og globalt fra blad nr. 6-2008 (pdf)
Hvordan knækker vi CO₂ -kurven og sikrer fremtidens energiforsyning samtidig med, at udviklingslandene ikke forhindres i at opnå samme velstand som os? Det er den udfordring, verden står overfor. Og fremtidens energisystem skal planlægges nu!
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Grundstoffernes historie fra blad nr. 6-2007 (pdf)
For halvtreds år siden faldt vores forståelse af, hvordan grundstofferne dannes, i store træk på plads. I dag arbejder forskerne med at forstå de finere detaljer i, hvordan især de tungeste grundstoffer bliver til.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Indlandsisen i fremtiden fra blad nr. 5-2008 (pdf)
Nye modelberegninger af Indlandsisens udvikling viser, at op til 20 % af dens volumen vil smelte bort frem til år 2350. Dette vil alene kunne medføre en stigning i havniveauet på op til 2,5 meter.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C

Indlandsisen sveder fra blad nr. 2-2008 (pdf)
Afsmeltningen af den grønlandske indlandsis var i år 2007 større end på noget andet tidspunkt gennem de sidste 10 år. Det viser nye modelberegninger. En øget afstrømning af ferskvand i arktis kan få en række konsekvenser – bl.a. for de globale havstrømme.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C

Ingefær – mere end bare en knold fra blad nr. 6-2010 (pdf)
For at få styr på alle verdens plantearter, er det vigtigste arbejde stadig
at indsamle, tørre og presse dem på gammeldags vis. En af de mere
udfordrende plantefamilier i den sammenhæng er ingefærfamilien. (Galathea3)
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Isotoper fortæller om fortidens kost fra blad nr. 4-2008 (pdf)
Ved at analysere knogler fra fortidens mennesker for isotoper af kulstof og kvælstof, kan man afsløre, om de spiste føde fra havet eller fra landjorden. At kende kosten er også vigtigt for at kunne lave præcise dateringer med kulstof-14.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B, Biologi A/B

Klimaforandringer i arktis fra blad nr. 1-1999 (pdf)
- Hvad betyder det for de marine økosystemer? Det er blevet varmere i verden. Ikke meget, men nok til at det kan få stor betydning for havmiljøet i arktiske områder. Danmarks Miljøundersøgelser leder et stort forskningsprojekt i Nordøstgrønland, som skal kortlægge ændringerne.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Kosmiske partikler og skykim (pdf)
Forskere kan nu efterligne den kosmiske strålings effekt på dannelsen af skyer i Jordens atmosfære. Ved hjælp af Danmarks største accelerator og et særligt klimakammer er det lykkedes at skabe de små partikler (aerosoler), som kan udgøre kimen til skyerne på himlen.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B
Se også artiklens side med ekstra materiale.

Livet på den arktiske havbund fra blad nr. 1-2009 (pdf)
Dyr og planter på bunden af nordøstgrønlandske fjorde lever i mørke gennem syv vintermåneder ved en temperatur, der aldrig når over 0 grader C. Alligevel har fjordene en imponerende artsrigdom med hundredvis af arter. Alger, der vokser over en meter om året og muslinger, der bliver mere end hundrede år gamle.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Makira – fuglenes ø fra blad nr. 6-2010 (pdf)
I takt med at mennesket har erobret verden, er mange arter forsvundet. Det er gået langt værst ud over de arter, der fandtes på tropiske øer. Udviklingen kan vendes ved at støtte lokalbefolkningen i en bæredygtig udnyttelse af naturen. (Galathea3)
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Mobilstråling i skolegården nr. 3-2004 (pdf)
Frygten for mobilantenner sættes i relief, når man tager i betragtning, at den stråling, man modtager fra sin egen mobiltelefon, langt overstiger strålingen fra sendemasterne. Faktisk vil man i mange tilfælde betragteligt kunne nedsætte den mængde af stråling, man udsættes for, hvis sendemasterne stod lige i nærheden.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Skjern Å - et krydsfelt mellem interesser fra blad nr. 1-2000 (pdf)
Skjern Å er igen under forvandling. Naturprojektet, der skal genskabe naturværdierne i åen og dens dal er i gang. De tekniske forhold er til at løse. Men der er mange modstridende interesser at tage stilling til.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B/C

Tre cykler, sommer og en istid fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer i Jordens bevægelser omkring Solen. Disse naturlige klimavariationer sætter rammen for en forståelse af klimaet i det menneskenære perspektiv.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C samt Naturgeografi B/C