Du er her: Aktuel Naturvidenskab Undervisningsmateriale Alle opgavesæt

Alle opgavesæt

Nye opgaver fra 2017

Faglig læsning af naturvidenskabelige artikler

Her får du en skabelon, som kan anvendes til målrettet faglig læsning af artikler fra Aktuel Naturvidenskab. Skabelonen kan anvendes på alle niveauer. Man kan både arbejde med artikler som elevernes forberedelse derhjemme (især på A og B-niveauer) eller som gruppe­arbejde i timerne. Der er vedlagt to eksempler, som er anvendt i biologi.

Se / hent skabelonen som word-fil eller pdf.

Lærervejledning og forløb til undervisningsmateriale om vitaminer

Dette tema kan anvendes på alle niveauer i kemi-undervisningen på gymnasiet. Det fremgår, hvilke artikler fra Aktuel Naturvidenskab man kan inddrage og, hvilke forsøg man kan udføre. Forsøgene har forskellige sværhedsgrader. Der er desuden forslag til artikler fra andre magasiner, som man kan inddrage, samt eksempler på opgaveformuleringer. Temaet kan indgå i den almindelige undervisning eller anvendes i forbindelse med selvstændige elevopgaver.

Se/hent temaet som word-fil eller som pdf.

Hvor mange mennesker kan Livø brødføde?

Et eksempel på en konkret opgave, som har været anvendt som en del af et tema om landbrug i nv (biologi og geografi), hvor der indgik en tur på Livø. Opgaven er baseret på artiklen: Kunsten at brødføde verdens befolkning fra Aktuel Naturvidenskab nr. 5/2010.

Se eller hent opgaven som word-fil eller som pdf.

Arbejdsspørgsmål til Sukkerets værdifulde binding

Artiklen bragt i nr. 6/2016 handler om kunsten at syntetisere oligosakkarider i laboratoriet. Artiklen kan sammen med arbejdsspørgsmålene indgå i undervisningen i kemi A eller bioteknologi A.

Se eller hent arbejdsspørgsmålene som word-fil eller som pdf.

Opgaver fra 2016

Undervisningsforløb om Ølbrygning som avanceret bioteknologi

Artiklen: Ølbrygning – avanceret bioteknologi i nummer 5-2016 er perspektiveret af et omfattende materiale til et undervisningsforløb om øl, enzymer og kulhydrater.

Materialet omfatter fx arbejdsspørgsmål til artiklen, perspektiverende spørgsmål, øvelsesvejledninger og lærervejledning. Materialet er udarbejdet af Jacob Højgaard Thinggaard, Viborg Gymnasium og Hf og kan bruges i fagene kemi (eventuelt i samarbejde med biologi) og bioteknologi.

Undervisningsmateriale til Vitaminer til hjernen

Undervisningsmaterialet er knyttet til artiklen Vitaminer til hjernen (4-2016) forfattet af Pernille Tveden-Nyborg og Jens Lykkesfeldt i nr. 4/2016.

Undervisningsmaterialet er lavet af Dorte Friis Nyhagen og Sarah Ward fra Aarhus Statsgymnasium. Materialet kan anvendes på A- og B-niveau i biologi, samt i bioteknologi A.

Se / hent materialet til Vitaminer til hjernen (docx) (pdf)

Arbejdsark til Selvlysende bakterier og gennemsigtige fisk

Arbejdsspørgsmål til artiklen Selvlysende bakterier og gennemsigtige fisk (pdf) fra nr. 3-2016.

Udarbejdet af Anne Becher, Vesthimmerlands Gymnasium og HF.

Artiklen kan læses på alle niveauer i biologiundervisningen, da den er et godt eksempel på moderne biologisk og især bioteknologisk forskning, hvor man kombinerer mange vidensområder, og hvor den erhvervede viden kan anvendes til et praktisk formål. Men en dybere forståelse af det faglige og selve artikelspørgsmålene kræver enten lidt hjælp fra læreren eller at eleven har biologi eller bioteknologi på A-niveau.

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvad er en parasit, og hvorfor kan en parasit også kaldes for en snylter?
  2. Hvad forårsager sygdommen hvidpletsyge (fiskedræber), og hvordan udvikler sygdommen sig i en angreben fisk?
  3. Hvad er vaccination og immunitet?
  4. Giv en grundig biologisk forklaring på, hvordan ”parasitter fra naturens side har en evne til at snyde værtens immunsystem” – du skal her inddrage begrebet ”mutationer”.
  5. Hvad er en genmodificeret organisme?

  6. Hvad menes der med ”fiskerdræberparasittens overflade-antigener”?
  7. Hvad er henholdsvis yersiniose og Yersinia ruckeri?
  8. Giv en grundig biologisk forklaring på, hvordan man vaccinerer fisk mod sygdommen yersiniose.
  9. Giv en grundig biologisk forklaring på, hvordan man har forsøgt at vaccinere mod Hvidpletsyge (fiskedræber) ved at anvende en genmodificeret udgave af Yersinia ruckeri. Hvilke gener indsætter man og hvorfor?
  10. Hvorfor slår man den genmodificerede bakterie ihjel, inden man anvender den som vaccine?

  11. Hvad er meningen med at anvende gennemsigtige zebrafisk som forsøgsdyr, og hvad er den bagvedliggende biologiske mekanisme ved, at man har ”udkoblet to gener”?
  12. Hvad viste forskningsresultaterne med hensyn til forsøg med vaccine af gennemsigtige zebrafisk?
  13. Hvorfor er det vigtigt at forske i fiskesygdomme og udvikling af fiskevacciner? ?

Hent arbejdsarket som word-fil eller pdf.

Arbejdsark til Når kroppen reparerer DNA

Arbejdsspørgsmål til artiklen Når kroppen reparerer DNA (pdf) fra nr. 6-2015.

Udarbejdet af Finn Steenberg Norre fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF.

Artiklen kan anvendes indenfor emner om DNA, bioteknologi og genetik i undervisningen i Biologi A eller eventuelt biologi B.

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvad kan forskningen i artiklen bruges til Forklar begrebet mutation.
  2. Hvad laver DNA-polymerase i den normale celledeling?
  3. Hvad menes der med udtrykket kognitiv kapacitet?
  4. Indsæt billeder af uracil og cytosin og forklar forskellen.
  5. Hvorfor kan uracil ikke baseparre med guanin?
  6. Hvad hedder den enzymgruppe, der opdager og starter reparationen af oxidative DNA-skader?
  7. Hvad betyder ordet excision?
  8. Forklar princippet i ”base excisions reparation”.
  9. Forklar princippet i ”nukleotid excisions reparation”.
  10. Hvordan opstår de skader, der repareres af ovennævnte?
  11. Hvordan opdages denne type skader?
  12. Hvad betyder ordet mismatch i forbindelse med DNA?
  13. Forklar princippet i ”mismatch reparation”.
  14. Hvordan opdages denne type fejl?
  15. Hvordan finder enzymerne ud af, hvilken af de to strenge der er den oprindelige korrekte streng?
  16. Hvilke problemer kan det give, hvis denne type af reparation ikke virker?
  17. Hvad har DNA-reparation med aldring at gøre??

Hent arbejdsarket som word-fil eller pdf.

Arbejdsark til Psykofluer - bananfluer som model for psykiske sygdomme

Arbejdsspørgsmål til artiklen Psykofluer - bananfluer som model for psykiske sygdomme (pdf) fra nr. 5-2014.

Udarbejdet af Finn Steenberg Norre fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF.

Artiklen kan anvendes indenfor emner om DNA, bioteknologi og genetik i undervisningen i Biologi A eller eventuelt biologi B.

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvad betyder udtrykket ”genetisk variation”?
  2. Forklar begrebet ”komplekse egenskaber”.
  3. Vis ved en tegning eller et billede, hvad en SNP er.
  4. De seks DNA-strenge på figur A side 35 stammer fra tre personer. DNA-strengene er vist som enkeltstrenge for overskuelighedens skyld. Hver person har altså to strenge – en fra sin far og en fra sin mor. Hvem af personerne er homozygot, og hvem er heterozygot for henholdsvis den blå og den røde base?
  5. Forklar forskellen på figur B og C (side 35).

  6. Forklar, hvordan indavl kan fjerne genetisk variation.
  7. Hvorfor er det smart at anvende bananfluer?
  8. Hvad er fordelen ved at anvende DGRP bananfluer?
  9. Hvad er den generelle sammenhæng mellem isolation og aggression?
  10. Hvad fandt forskerne ud af omkring aggression ved at studere DGRP-bananfluerne?

  11. Hvad betyder ordet ”validere”?
  12. Hvordan sandsynliggjorde forskerne, at de fundne gener spillede en rolle i forhold til aggression?
  13. Forklar figur A side 36.
  14. Forklar figur B side 36
  15. Hvad kan forskningen i artiklen bruges til?

Hent arbejdsarket som word-fil eller pdf.

DNA-undervisningsforløb til brug i Biologi C

DNA-forløb udarbejdet af Astrid Leick Siegumfeldt, Lone Møller Nielsen og Kim Bruun, Viborg Gymnasium og HF, maj 2016.

Velkommen til denne mappe om undervisning i DNA

Vi tænker at tilendebringe et sædvanligt DNA-forløb i en klasse med lærebogsstof, animationer, eksperimenter og arbejdsark samt måske en præsentation som det vist er sædvane, fortsætte med at læse en artikel eller to fra Aktuel Naturvidenskab og slutte af med en quiz eller to.

Lærebøger

Her er vores bud på korte forløb om DNA i tre af de gængse lærebogssystemer:

Biologi C, Systime
Mitose    20-23
Meiose    24-25
DNA    157-160
Proteinsyntese    161-165

Biologi til tiden, 2. udgave, Nucleus
Mitose og stamceller    83-88
Meiose og fosterudvikling    89-94
DNA og kromosomer    101-102, 149-153

BIOS 1, Gyldendal
Celledeling    94-99
DNA    126-129
Proteinsyntesen    130-131, 134-135

Arbejdsark

Der er to arbejdsark med opgaver af forskellig sværhedsgrad markeret med stjerner:
* Simpel opgave - svaret findes i bogen
** Sædvanlig analytisk opgave
*** Kræver overblik.
Det første arbejdsark indeholder opgaver af meget forskellig beskaffenhed - lige fra genkendelse af A-T-par til biodramatik.

●    Molekylær genetik - arbejdsark (docx)
●    Celledelinger - arbejdsark (docx)

Eksperimenter

Der er fire vejledninger til eleveksperimenter. De fleste er gamle kendinge, der florerer i forskellige versioner udsprunget af artikler i Biofag. Her er vores opdaterede bud:

●    Mikroskopi af mitoser (docx)
●    Isolering af DNA fra løg (doc)
●    Gelelektroforese af frugtfarve (doc)
●    Restriktionsanalyse (docx)

På dette website kan du finde den oprindelige vejledning samt en lærervejledning i hvordan farvestofferne blandes (elektroforese - pdf).

PowerPoint

En PP-præsentation med centrale figurer om DNA-molekylet.

Links

En liste over gode animationer om DNA ordnet efter emne (docx).

Artikler i Aktuel Naturvidenskab om DNA

Artikler i Aktuel Naturvidenskab omhandlende DNA. På C-niveau kan man fint afslutte det korte DNA-forløb med at læse en artikel:

4-2010    p. 41-44    Dna afslører Ruslands sidste zar    B, Slægtskabsanalyse
3-2012    p. 25-28    Et genom - mange historier    B, Slægtskabsanalyse, Markov-kæde
4-2012    p. 22-25    Når man rækker genetikeren en lillefinger    B, Slægtsskabsanalyse, Neanderthaler,
5-2012    p. 34-38    Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri    C, SNP
1-2013    p. 18-20    Fosterlivet kan bestemme dit helbred    C, epigenetik, ernæring
1-2016    p. 25-29    Bakteriers immunsystem…    C, Crispr-Cas9

Quizzer

Quiz om Crispr-teknologien, som er lavet af lærere fra Vesthimmerlands Gymnasium. Det er nødvendigt at have læst og forstået artiklen først.

Yderligere er der en kode til en mere generel DNA-qiuz, du kan hente på socrative.com. Denne indeholder 12 spørgsmål med 5 svarmuligheder - 6 *, 4 ** og 2 ***.

Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien
fra blad nr. 1-2016

Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien fra blad nr. 1-2016 (pdf)
Bakteriers immunforsvar mod virus kaldet CRISPR-Cas viser vejen til en teknologi, der rummer et enormt potentiale indenfor bioteknologien. En teknologi, der præcist og effektivt kan ændre gener i organismer, og som allerede har vist resultater i jordbruget.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Biologi B+A og Bioteknologi

QUIZ: Prøv også quizzen, som er lavet af lærere fra Vesthimmerlands Gymnasium. Det er nødvendigt at have læst og forstået artiklen først. Quizzen er desværre ude af drift p.t. 16-2-2017.

Se ind i maden fra blad nr. 6-2015

Se ind i maden fra blad nr. 6-2015 (pdf)
Med de nyeste mikroskopiteknikker er det nu muligt at “se” ind i maden og visualisere, hvordan vand, fedtstoffer, proteiner og kulhydrater er placeret i forhold til hinanden, fx i mayonnaise, ost, flødeskum, marengs og smør. Det giver os mulighed for bedre at forstå madens struktur, som er afgørende for smagsoplevelsen.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: NV/Kemi C samt i AT eller SRP-sammenhæng.

Kviksølv i Østersøen fra blad nr. 5-2015

Kviksølv i Østersøen fra blad nr. 5-2015 (pdf)
Mange fisk og muslinger fra Østersøen indeholder så meget kviksølv, at det overskrider miljøkravene fra EU. Ved hjælp af modeller arbejder Anne Lærke Sørensen på at få en bedre forståelse af, hvordan kviksølv cirkulerer i Østersøen, og hvad vi kan forvente af problemer i fremtiden.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Biologi B+A med kemiboks

Sæt sejl mod stjernerne fra blad nr. 4-2013

Sæt sejl mod stjernerne fra blad nr. 4-2013 (pdf)
I en ikke alt for fjern fremtid vil rumfartøjer med gigantiske ultratynde sejl måske kunne bruges til rejser i Solsystemet – ja, endog til de nærmeste stjerner.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Fysik A

Alle opgaver med artikler

Antipartikler mod kræft fra blad nr. 6-2006 (pdf)
Antipartikler kan blive et nyt våben i kampen mod kræft. Ny forskning har vist, at antiprotoner er langt mere effektive til at uskadeliggøre kræftceller end andre typer af stråling, der anvendes til strålebehandling.
Undervisningsmateriale (ver.2): Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B

Artsdannelse på tropiske øer fra blad nr. 6-2010 (pdf)
Observationer af dyr og planter på tropiske øer har været en vigtig inspirationskilde til at forstå arternes oprindelse og udbredelse. Galathea3 ekspeditionen gav danske forskere mulighed for at besøge en række dårligt kendte tropeøer og studere den unikke flora og fauna med de evolutionære briller.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Atom nummer nul fra blad nr. 2-2009 (pdf)
Efter opdagelsen af antibrint har vi begyndelsen til en udvidelse af det normale periodiske system, nemlig med antiatomerne. De har negativt atomnummer, og danner således i princippet et anti-periodisk system. Midt imellem disse to systemer finder vi det fascinerende atom nummer 0.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A

Biokemien bag kogalskab fra blad nr. 2-2000 (pdf)
Danmark var i chok, da kogalskaben for nylig ramte landet. Man mener nemlig, at en ny variant af den dødelige Creutzfeld-Jakobs sygdom hos mennesket stammer fra indtagelse af inficeret kød. Sygdommens årsag er såkaldte prioner – smitsomme proteinkomplekser, der medfører huller i hjernen.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Den lille neutron fra blad nr. 4-2002 (pdf)
En neutrino er en næsten masseløs elementarpartikel, der stort set ikke reagerer med noget. På baggrund af dette års Nobelpris i fysik fortæller Steen Hannestad her om neutrinoens historie og om dansk neutrino-forskning.
Undervisningsmateriale del 1: Word - Pdf - Html - Fag: Astronomi
Undervisningsmateriale
del 2: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B

Den rene os - miljøvenlige dieselbiler fra blad nr. 5-2008 (pdf)
Udledning af sodpartikler og nitrogenoxider fra dieselbiler udgør et stort miljøproblem. Man arbejder derfor intenst på at udvikle filtre og katalysatorer, der effektivt kan fjerne de skadelige stoffer fra de ellers brændstoføkonomiske – og dermed CO2-besparende – dieselmotorer.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Kemi A/B

Det frosne hav fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Udbredelsen af havis ved Nordpolen svinder i disse år med et areal svarende til Danmark om året. Dette skyldes for en stor dels vedkommende den  globale opvarmning, men naturlige variationer i strømsystemerne i Atlanten har også en finger med i spillet.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B, fysik C

Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Drivhusgasser og husdyrproduktion fra blad nr. 5-2007 (pdf)
Husdyrproduktionen udleder store mængder drivhusgasser til atmosfæren. Med en bedre udnyttelse af viden og teknologi vil husdyrproduktionen imidlertid kunne bidrage til en reduktion af Danmarks nettoudledning af drivhusgasser.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B/C samt Kemi A/B

Fra halm til alkohol fra blad nr. 3-2005 (pdf)
Moderne motorer kan i vid udstrækning køre på alkohol, der er produceret ud fra biologisk materiale. Den stigende efterspørgsel på biobrændstof gør halm interessant som kilde til alkoholproduktion. Men det kræver, at man kan finde bedre enzymer, der kan nedbryde halmen.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Kemi A/B

Fremtidens energisystem - en udfordring lokalt og globalt fra blad nr. 6-2008 (pdf)
Hvordan knækker vi CO2 -kurven og sikrer fremtidens energiforsyning samtidig med, at udviklingslandene ikke forhindres i at opnå samme velstand som os? Det er den udfordring, verden står overfor. Og fremtidens energisystem skal planlægges nu!
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Grundstoffernes historie fra blad nr. 6-2007 (pdf)
For halvtreds år siden faldt vores forståelse af, hvordan grundstofferne dannes, i store træk på plads. I dag arbejder forskerne med at forstå de finere detaljer i, hvordan især de tungeste grundstoffer bliver til.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Indlandsisen i fremtiden fra blad nr. 5-2008 (pdf)
Nye modelberegninger af Indlandsisens udvikling viser, at op til 20 % af dens volumen vil smelte bort frem til år 2350. Dette vil alene kunne medføre en stigning i havniveauet på op til 2,5 meter.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C

Indlandsisen sveder fra blad nr. 2-2008 (pdf)
Afsmeltningen af den grønlandske indlandsis var i år 2007 større end på noget andet tidspunkt gennem de sidste 10 år. Det viser nye modelberegninger. En øget afstrømning af ferskvand i arktis kan få en række konsekvenser – bl.a. for de globale havstrømme.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C

Ingefær – mere end bare en knold fra blad nr. 6-2010 (pdf)
For at få styr på alle verdens plantearter, er det vigtigste arbejde stadig
at indsamle, tørre og presse dem på gammeldags vis. En af de mere
udfordrende plantefamilier i den sammenhæng er ingefærfamilien. (Galathea3)
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Isotoper fortæller om fortidens kost fra blad nr. 4-2008 (pdf)
Ved at analysere knogler fra fortidens mennesker for isotoper af kulstof og kvælstof, kan man afsløre, om de spiste føde fra havet eller fra landjorden. At kende kosten er også vigtigt for at kunne lave præcise dateringer med kulstof-14.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B, Biologi A/B

Jagten på virus i Tanzania – safari med alvor (pdf)
Succesfuld feltafprøvning af ny metode til indsamling og påvisning af afrikansk svinepest viser, at virus gemmer sig i klinisk raske svin af dansk afstamning.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B; Bioteknologi A

Klimaforandringer i arktis fra blad nr. 1-1999 (pdf)
- Hvad betyder det for de marine økosystemer? Det er blevet varmere i verden. Ikke meget, men nok til at det kan få stor betydning for havmiljøet i arktiske områder. Danmarks Miljøundersøgelser leder et stort forskningsprojekt i Nordøstgrønland, som skal kortlægge ændringerne.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Kosmiske partikler og skykim (pdf)
Forskere kan nu efterligne den kosmiske strålings effekt på dannelsen af skyer i Jordens atmosfære. Ved hjælp af Danmarks største accelerator og et særligt klimakammer er det lykkedes at skabe de små partikler (aerosoler), som kan udgøre kimen til skyerne på himlen.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B
Se også artiklens side med ekstra materiale.

Livet på den arktiske havbund fra blad nr. 1-2009 (pdf)
Dyr og planter på bunden af nordøstgrønlandske fjorde lever i mørke gennem syv vintermåneder ved en temperatur, der aldrig når over 0 grader C. Alligevel har fjordene en imponerende artsrigdom med hundredvis af arter. Alger, der vokser over en meter om året og muslinger, der bliver mere end hundrede år gamle.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Makira – fuglenes ø fra blad nr. 6-2010 (pdf)
I takt med at mennesket har erobret verden, er mange arter forsvundet. Det er gået langt værst ud over de arter, der fandtes på tropiske øer. Udviklingen kan vendes ved at støtte lokalbefolkningen i en bæredygtig udnyttelse af naturen. (Galathea3)
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Mobilstråling i skolegården fra blad nr. 3-2004 (pdf)
Frygten for mobilantenner sættes i relief, når man tager i betragtning, at den stråling, man modtager fra sin egen mobiltelefon, langt overstiger strålingen fra sendemasterne. Faktisk vil man i mange tilfælde betragteligt kunne nedsætte den mængde af stråling, man udsættes for, hvis sendemasterne stod lige i nærheden.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Skjern Å - et krydsfelt mellem interesser fra blad nr. 1-2000 (pdf)
Skjern Å er igen under forvandling. Naturprojektet, der skal genskabe naturværdierne i åen og dens dal er i gang. De tekniske forhold er til at løse. Men der er mange modstridende interesser at tage stilling til.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B/C

Tre cykler, sommer og en istid fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer i Jordens bevægelser omkring Solen. Disse naturlige klimavariationer sætter rammen for en forståelse af klimaet i det menneskenære perspektiv.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html
- Fag: Fysik A/B/C samt Naturgeografi B/C