AU

Arbejdsark om biokemi og molekylær gastronomi

De 4 grundsmage - foto Jonas Drotner Mouritsen

Arbejdsark til artiklen: Velsmag – sådan virker det! Artiklen kan fx anvendes i et tematisk forløb i kemi A eller bioteknologi A med titlen ’molekylær gastronomi’ sammen med andre artikler: Spise blæksprutter – er du mør? og Se ind i maden, som der også er arbejdsark til.

Her kan også fysik medvirke. Artiklen kan også anvendes i mere traditionelle biokemiske forløb i kemi A eller bioteknologi A. I kemi B kan artiklen indgå i forløb om makromolekyler, hvor man kan bruge proteiner som eksempel på biologisk vigtige makromolekyler, hvilket vil være velegnet på en studieretning med biologi A.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A, Kemi (B)/A. 

Hent arbejdsarket om biokemi og molekylær gastronomi (word-fil).

Arbejdsark om biobrændstoffer

Lys gennem blade Illustration Colourbox

Arbejdsark til artiklen: Omvendt fotosyntese. Artiklen kræver kendskab til enzymers funktion og fotosyntesens biokemi. Artiklen kan fx anvendes i forløb om biobrændstoffer, enzymer eller fotosyntesens biokemi.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A og biologi A. 

Hent arbejdsarket om biobrændstoffer (word-fil).

Arbejdsark om mikrobiel genetik

kaspsel-regulering

Arbejdsark til artiklen: Bakteriernes usynlighedskappe skal trævles op

Artiklen kan f.eks. anvendes i et forløb om infektioner og immunforsvar eller i et forløb om genregulering. Inden læsning af artiklen skal man kende til prokaryote cellers opbygning, DNA og mutationer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A og biologi A. 

Hent arbejdsarket om mikrobiel genetik (word-fil).

Forløb om bæredygtig fødevareproduktion

Soja Illustration Shutterstock

I forløbet inddrages artiklen Kød uden kød eller dyr – hvordan det?

I Bioteknologi A kan forløbet bidrage til at dække følgende kernestof og supplerende stof:

  • økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet
  • bæredygtig produktion af fødevarer
  • ny forskning og nye bioteknologiske metoder

Fag: Bioteknologi A og biologi B/A.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Hent forløbet om bæredygtig fødevareproduktion (word-fil).

Ekstra lektioner:

Lektion 6 – Forsøgsvejledning + pasningsvejledning 

Lektion 7 – Undersøgende opgaver om insekter og klimavenlige køer

Lektion 8 – Analyserende opgaver om madpyramider

Lektion 9 - Artikel fra Aktuel Naturvidenskab: Kød uden kød eller dyr + tilhørende arbejdsark med spørgsmål

Arbejdsark om naturvidenskabelig metode

Louis Pasteur

Stort arbejdsark til artiklen: Louis Pasteur og den spontane genese. Artiklen kræver ingen særlige forudsætninger. Artiklen kan f.eks. anvendes i naturvidenskabeligt grundforløb, biologi eller bioteknologi, hvor man ønsker at belyse den naturvidenskabelige metode. Artiklen kan også indgå i et forløb i biologi om ’livets opståen’ eller om ’mikroskopisk liv’.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Naturvidenskabeligt grundforløb, biologi C, B, A eller bioteknologi A. 

Hent arbejdsarket om naturvidenskabelig metode (word-fil).

Arbejdsark om videnskabelig usikkerhed i kemi

Tandbørste - Illustration Colourbox

Arbejdsark til artiklen: Videnskabelig usikkerhed i kemi: Hvad er farligt? Kemiske forbindelser, som findes i fødevarer eller produkter, vi bruger til daglig kan indebære risici for sundhed og miljø. Men hvordan afgør man, hvad der er farligt og bør forbydes og reguleres? Kan dette afgøres rent videnskabeligt, eller afhænger spørgsmålet også af værdimæssige overvejelser?

Artiklen kræver ingen særlige forudsætninger, men den kan med fordel ligge i forlængelse af eller i forbindelse med et forløb i kemi om kemikalier og sikkerhed eller et forløb i biologi/bioteknologi om økotoksikologi/hormonforstyrrende stoffer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Kemi, biologi eller bioteknologi i kombination med religion eller samfundsfag. 

Hent arbejdsarket om Videnskabelig usikkerhed i kemi (word-fil).

NV Undervisningsforløb om Food science

Pige kigger i mikroskop Foto: Mathias Porsmose Clausen

Undervisningsforløbet indeholder forslag til øvelser og tilhørende teori til en lang række artikler fra Aktuel Naturvidenskab. Artiklerne kan læses som teori forberedelse til øvelserne eller som perspektivering bagefter.

Og øvelserne er ikke direkte koblet til hinanden og kan derfor sammensættes, som man anser for at være mest hensigtsmæssigt.

Udarbejdet af Anne Marie Rasmussen, Viborg Katedralskole.

Fag: Biologi, kemi og bioteknologi.

Hent oversigt over øvelser m.m. plus direkte links til artiklerne (word-fil).
Hent pakket zip-fil med alle 7 øvelser m.m. (zip-fil).

Arbejdsark om om tarminfektioner og sundhed - Super-Salmonella

salmonella

Arbejdsark til artiklen: Super-Salmonella gør os klogere på tarminfektioner. Artiklen kræver kendskab til DNA’s opbygning og funktion. Det er en fordel (men ikke en forudsætning) at kende til genregulering og evolutionsmekanismer. Artiklen kan desuden sammen med artiklen Bakterier på hjernen anvendes i et tematisk forløb om probiotika og sundhed.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi B, A og Bioteknologi A. 

Hent arbejdsarket om tarminfektioner og sundhed (word-fil).

NB: Se også Arbejdsarket om tarmsystemets mikrober og sundhed.

Arbejdsark om tarmsystemets mikrober og sundhed

Mikrobiom Illustration Colourbox

Arbejdsark til artiklen Bakterier på hjernen, der handler om tarmsystemets mikrober - vores mikrobiom - og deres samspil med resten af kroppen samt deres betydning for vores sundhed. Sammen med artiklen SUPER-SALMONELLA gør os klogere på tarminfektioner kan artiklen anvendes i et tematisk forløb om probiotika og sundhed.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi C, B, A og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om tarmsystemets mikrober og sundhed (word-fil).

Undervisningsforløb om immunforsvaret på arbejde

Mikrobiom Illustration Colourbox

Undervisningsforløb baseret på artiklen Bakterier på hjernen, der handler om tarmsystemets mikrober - vores mikrobiom - og deres samspil med resten af kroppen samt deres betydning for vores sundhed. Forløbet har fokus på bakterier.

Udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

Fag:  Biologi B eller A og bioteknolog.

Varighed ca. 9 lektioner à 90 minutter.
Varigheden afhænger naturligvis af niveauet (B eller A) og af hvilket fagligt stof, der tidligere er gennemgået. Forløbet og variationer over dette er afprøvet på biologi A og biologi B.

Hent lærervejledningen til undervisningsforløbet om immunforsvaret (word-fil).
Hent øvelsesvejledningen til forsøget - Forekomst af bakterier (word-fil).
Hent opgaverne til artiklen - Bakterier på hjernen (word-fil)
Hent øvelsesvejledningen til ELISA TEST (word-fil).

Arbejdsark om formidling af naturvidenskabelig viden - HPV-vaccinen

Tegning - Stop HPV Sundhedsstyrelsen m.fl.

Arbejdsark til artiklen: HPV-vaccinen: En blanding af fakta og følelse. Artiklen kan anvendes i biologi/bioteknologi f.eks. i forbindelse med et samarbejde med dansk eller evt. samfundsfag. Samarbejdet kan være en forberedelse til elevernes SRP.

Eleverne skal forud for læsning af artiklen have haft et forløb om immunologi, hvor de har fået indsigt i virus-infektioner og vacciner.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi A+B samt Bioteknologi A i kombination med dansk (eller samfundsfag).

Hent arbejdsarket om formidling af naturvidenskabelig viden - HPV-vaccinen (word-fil).

Arbejdsark om udvikling af lægemidler

Postsynaptisk neuron

Arbejdsark til artiklen: Kan forståelsen af et enzym løfte humøret? Artiklen kræver kendskab til enzymers struktur og funktion samt til nervesystemets opbygning og funktion. Desuden kræver det for at kunne besvare nogle af spørgsmålene, at man kender til redoxreaktioner.

Artiklen kan f.eks. indgå i et forløb om udvikling af lægemidler, hvor artiklen Giftige dyr – ven eller fjende? også indgår.

Der er desuden udarbejdet et forløb om nervesystemet og medicin på baggrund af artiklen: Kan forståelsen af et enzym løfte humøret?

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A.

Hent arbejdsarket om om udvikling af lægemidler (word-fil).

Undervisningsmateriale om sundhed og kræft

Arbejdsark til artiklen: Gulerødder forebygger og hæmmer udviklingen af tarmkræft. Inden læsning af artiklen er det en fordel at kende til immunforsvarets funktion og til grundlæggende organisk kemi.

Artiklen kan f.eks.  anvendes i et tematisk forløb i bioteknologi eller biologi om sundhed og kræft, eller i et fagligt samarbejde mellem biologi og kemi om bioaktive stoffer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Bioteknologi A, Biologi B/A/(Kemi B) . 

Undervisningsmateriale om sundhed og kræft (word-fil).

Forløb om nervesystemet og medicin

Forløbet har fokus på depression med udgangspunkt i artiklen Kan forståelsen af et enzym løfte humøret? Fra Aktuel Naturvidenskab nr. 6/2017.

Forløbet er velegnet til undervisningen i Bioteknologi A og har en varighed på ca. 10 lektioner à 95 minutter. Materialet indeholder spørgsmål til artiklen samt vejledninger til øvelser om hudens følsomhed og nerveledningshastighed.

Udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

Fag:  Bioteknologi A.

Lærervejledning og forløb til undervisningsmateriale om nervesystemet (word-fil)
Øvelsesvejledning: Måling af nerveledningshastighed (word-fil)
Vejledning - Journal: Forsøg med vores følesans
(word-fil)
Opgaver til artiklen (word-fil)
Begrebskort - et eksempel på, hvordan elever har løst opgaven (word-fil)

Alle filerne i forløbet (pakket som zip-fil)

Arbejdsark om arkæer og cellebiologi

Dybhav-hotspot-NOAA

Arbejdsark til artiklen Ekstremernes herrer, der handler om arkæer. Emnet er relevant i forhold til cellebiologi, biokemiske processer og livets udvikling.

Inden læsning af artiklen skal man kende til forskellen på prokaryote og eukaryote celler samt vide hvad lipider er. For at besvare de kemiske spørgsmål, skal man kende til afstemning af redoxreaktioner og ethere og estere.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.

Fag: Biologi B+A, Kemi B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om arkæer og cellebiologi (word-fil).

Bioteknologi - Bakterier kan frigøre os fra olie

figur-demo-olie

Med udgangspunkt i artiklen, Bakterier kan frigøre os fra olie, er der udarbejdet undervisnings-materiale og det overordnede emne er bioteknologi. Det er en fordel at eleverne kender til basal genteknologi, grundlæggende organisk kemi, syre-base-kemi, biokemiske processer samt nervesystemets funktion. Artiklen med tilhørende arbejdsspørgsmål er velegnet i 3.g, hvor eleverne kan få anledning til at anvende deres viden på tværs af mange fagområder. De trænes derved frem mod såvel de mundtlige som skriftlige eksaminer.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om bioteknologi (word-fil).

Undervisningsmateriale til genteknologi og mikrobiologi

Materialet tager afsæt i artiklen: Når bakterien skal afsløres hurtigt. Jo hurtigere, man kan afsløre hvilken bakterie, der er skyld i en infektion, jo bedre. Afsløring af bakterier foregår typisk ved mikroskopi og ved at dyrke bakteriernei petriskåle, men ved at bruge dna-baserede metoder er det ofte muligt at få et resultat væsentligt hurtigere.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet til genteknologi og mikrobiologi (word-fil).

Arbejdsark om udvikling af lægemidler

Foto: Pixabay

Arket tager afsæt i artiklen: Giftige dyr – ven eller fjende? , der handler om dyregifte. Ved millioner af års evolution er disse gifte udviklet til at virke mest muligt effektivt, og derfor er de et oplagt sted at lede efter stoffer, der kan blive til nye lægemidler.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Bioteknologi A og evt. Biologi A

Hent undervisningsmateriale om udvikling af lægemidler (word-fil).

Undervisningsmateriale om cellebiologiske teknikker

Chipfoto ved Stefan Johansen

Materialet tager udgangspunkt i artiklen: Mikrochips mod madforgiftning, som handler om en ny teknik baseret på såkaldt lab-on-a-chip-teknologi kan hjælpe med at finde skadelige bakterier i vores fødevarer både hurtigt og billigt.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet om cellebiologiske teknikker (word-fil).

Undervisningsmateriale til bioteknologi og enzymer

Biobrænsel fra halm  - illustration: Colourbox

Artiklen: Svampen på toiletbrættet kan fx læses som optakt til et forløb om bioethanol eller om enzymer. Kræver ingen særlige forudsætninger. Hvis eleverne ikke har dyrket mikroorganismer eller arbejdet med svampe, kan læreren indledningsvis tage en snak med eleverne om de fem viste fotos øverst på side 25.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent undervisningsmaterialet til bioteknologi og enzymer (word-fil).

Undervisningsmateriale til bioteknologi og syntetisk biologi - værdifulde enzymer

Glad tændt celle

Forud for læsning af artiklen: Nyt effektivt værktøj i jagten på naturens værdifulde enzymer skal man kende til det centrale dogme i biologi samt grundlæggende genteknologiske teknikker som gensplejsning og transformation. Desuden er det nyttigt at vide hvad begrebet syntetisk biologi dækker over.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A og Bioteknologi A. 

Hent arbejdsspørgsmålene om naturens værdifulde enzymer (word-fil).

Undervisningsmateriale til evolution og enzymer

En myresvampehave - Foto: Henrik H. de Fine Licht

Inden læsning af artiklen: Myrer benytter bioreaktorer er det godt at kende til begrebet symbiose samt have forståelse for de evolutionsmekanismer, der styrer udvikling af nye arter.

Udarbejdet af Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium.

Fag: Biologi A+B og Bioteknologi A. 

Hent arbejdsspørgsmålene til Myrer benytter bioreaktorer (word-fil).

Om artiklen Myrer benytter bioreaktorer :
Mennesket bruger i dag bioreaktorer til effektivt at kontrollere en biokemisk proces. Den kunst har bladskærermyrer i Sydamerika allerede lært for mange millioner år siden ved at dyrke svampehaver i deres bo.
Af Henrik H. de Fine Licht

Arbejdsark om bioenergi

Arbejdsarket tager udgangspunkt i artiklen Biomasse til energi – bæredygtig løsning eller molbohistorie? fra Aktuel Naturvidenskab nr. 4/2011 og Biobrændsel og etik fra nr. 3/2011.

Arbejdsarket er tænkt til undervisningen i gymnasiet til biologi A, B eller C-niveau, bioteknologi A-niveau samt naturgeografi B eller C-niveau. Udarbejdet af Signe Klara Hansen og Kim Bruun, Viborg Gymnasium og HF. Hent arbejdsspørgsmålene som pdf eller word-fil.

Arbejdsspørgsmål til Mellemkødet sladrer om skadelige kemikalier

Arbejdsspørgsmål til artiklen: Mellemkødet sladrer om skadelige kemikalier nr. 3-2017.
Flere og flere drengebørn fødes med symptomer på, at de har været udsat for hormonforstyrrende stoffer under graviditeten og derfor selv kan få problemer med at få børn som voksne. Et vigtigt skridt på vejen til at gøre noget ved dette samfundsproblem er at forstå i detaljer, hvordan området mellem anus og kønsorganerne udvikler sig i fostret.

Hent arbejdsspørgsmålene som pdf eller word-fil. De er udarbejdet af Signe Klara Hansen og Kim Bruun, Viborg Gymnasium og HF.

Lærervejledning og forløb til undervisningsmateriale om vitaminer

Dette tema kan anvendes på alle niveauer i kemi-undervisningen på gymnasiet. Det fremgår, hvilke artikler fra Aktuel Naturvidenskab man kan inddrage og, hvilke forsøg man kan udføre. Forsøgene har forskellige sværhedsgrader. Der er desuden forslag til artikler fra andre magasiner, som man kan inddrage, samt eksempler på opgaveformuleringer. Temaet kan indgå i den almindelige undervisning eller anvendes i forbindelse med selvstændige elevopgaver.

Se/hent temaet som word-fil eller som pdf.

Undervisningsmateriale til Vitaminer til hjernen

Undervisningsmaterialet er knyttet til artiklen Vitaminer til hjernen (4-2016) forfattet af Pernille Tveden-Nyborg og Jens Lykkesfeldt i nr. 4/2016.

Undervisningsmaterialet er lavet af Dorte Friis Nyhagen og Sarah Ward fra Aarhus Statsgymnasium. Materialet kan anvendes på A- og B-niveau i biologi, samt i bioteknologi A.

Se / hent materialet til Vitaminer til hjernen (docx) (pdf)

Arbejdsark til Selvlysende bakterier og gennemsigtige fisk

Arbejdsspørgsmål til artiklen Selvlysende bakterier og gennemsigtige fisk (pdf) fra nr. 3-2016.

Udarbejdet af Anne Becher, Vesthimmerlands Gymnasium og HF.

Artiklen kan læses på alle niveauer i biologiundervisningen, da den er et godt eksempel på moderne biologisk og især bioteknologisk forskning, hvor man kombinerer mange vidensområder, og hvor den erhvervede viden kan anvendes til et praktisk formål. Men en dybere forståelse af det faglige og selve artikelspørgsmålene kræver enten lidt hjælp fra læreren eller at eleven har biologi eller bioteknologi på A-niveau.

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvad er en parasit, og hvorfor kan en parasit også kaldes for en snylter?
  2. Hvad forårsager sygdommen hvidpletsyge (fiskedræber), og hvordan udvikler sygdommen sig i en angreben fisk?
  3. Hvad er vaccination og immunitet?
  4. Giv en grundig biologisk forklaring på, hvordan ”parasitter fra naturens side har en evne til at snyde værtens immunsystem” – du skal her inddrage begrebet ”mutationer”.
  5. Hvad er en genmodificeret organisme?

  6. Hvad menes der med ”fiskerdræberparasittens overflade-antigener”?
  7. Hvad er henholdsvis yersiniose og Yersinia ruckeri?
  8. Giv en grundig biologisk forklaring på, hvordan man vaccinerer fisk mod sygdommen yersiniose.
  9. Giv en grundig biologisk forklaring på, hvordan man har forsøgt at vaccinere mod Hvidpletsyge (fiskedræber) ved at anvende en genmodificeret udgave af Yersinia ruckeri. Hvilke gener indsætter man og hvorfor?
  10. Hvorfor slår man den genmodificerede bakterie ihjel, inden man anvender den som vaccine?

  11. Hvad er meningen med at anvende gennemsigtige zebrafisk som forsøgsdyr, og hvad er den bagvedliggende biologiske mekanisme ved, at man har ”udkoblet to gener”?
  12. Hvad viste forskningsresultaterne med hensyn til forsøg med vaccine af gennemsigtige zebrafisk?
  13. Hvorfor er det vigtigt at forske i fiskesygdomme og udvikling af fiskevacciner? ?

Hent arbejdsarket som word-fil eller pdf.

Arbejdsark til Når kroppen reparerer DNA

Arbejdsspørgsmål til artiklen Når kroppen reparerer DNA (pdf) fra nr. 6-2015.

Udarbejdet af Finn Steenberg Norre fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF.

Artiklen kan anvendes indenfor emner om DNA, bioteknologi og genetik i undervisningen i Biologi A eller eventuelt biologi B.

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvad kan forskningen i artiklen bruges til Forklar begrebet mutation.
  2. Hvad laver DNA-polymerase i den normale celledeling?
  3. Hvad menes der med udtrykket kognitiv kapacitet?
  4. Indsæt billeder af uracil og cytosin og forklar forskellen.
  5. Hvorfor kan uracil ikke baseparre med guanin?
  6. Hvad hedder den enzymgruppe, der opdager og starter reparationen af oxidative DNA-skader?
  7. Hvad betyder ordet excision?
  8. Forklar princippet i ”base excisions reparation”.
  9. Forklar princippet i ”nukleotid excisions reparation”.
  10. Hvordan opstår de skader, der repareres af ovennævnte?
  11. Hvordan opdages denne type skader?
  12. Hvad betyder ordet mismatch i forbindelse med DNA?
  13. Forklar princippet i ”mismatch reparation”.
  14. Hvordan opdages denne type fejl?
  15. Hvordan finder enzymerne ud af, hvilken af de to strenge der er den oprindelige korrekte streng?
  16. Hvilke problemer kan det give, hvis denne type af reparation ikke virker?
  17. Hvad har DNA-reparation med aldring at gøre??

Hent arbejdsarket som word-fil eller pdf.

Arbejdsark til Psykofluer - bananfluer som model for psykiske sygdomme

Arbejdsspørgsmål til artiklen Psykofluer - bananfluer som model for psykiske sygdomme (pdf) fra nr. 5-2014.

Udarbejdet af Finn Steenberg Norre fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF.

Artiklen kan anvendes indenfor emner om DNA, bioteknologi og genetik i undervisningen i Biologi A eller eventuelt biologi B.

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvad betyder udtrykket ”genetisk variation”?
  2. Forklar begrebet ”komplekse egenskaber”.
  3. Vis ved en tegning eller et billede, hvad en SNP er.
  4. De seks DNA-strenge på figur A side 35 stammer fra tre personer. DNA-strengene er vist som enkeltstrenge for overskuelighedens skyld. Hver person har altså to strenge – en fra sin far og en fra sin mor. Hvem af personerne er homozygot, og hvem er heterozygot for henholdsvis den blå og den røde base?
  5. Forklar forskellen på figur B og C (side 35).

  6. Forklar, hvordan indavl kan fjerne genetisk variation.
  7. Hvorfor er det smart at anvende bananfluer?
  8. Hvad er fordelen ved at anvende DGRP bananfluer?
  9. Hvad er den generelle sammenhæng mellem isolation og aggression?
  10. Hvad fandt forskerne ud af omkring aggression ved at studere DGRP-bananfluerne?

  11. Hvad betyder ordet ”validere”?
  12. Hvordan sandsynliggjorde forskerne, at de fundne gener spillede en rolle i forhold til aggression?
  13. Forklar figur A side 36.
  14. Forklar figur B side 36
  15. Hvad kan forskningen i artiklen bruges til?

Hent arbejdsarket som word-fil eller pdf.

Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien
fra blad nr. 1-2016

Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien fra blad nr. 1-2016 (pdf)
Bakteriers immunforsvar mod virus kaldet CRISPR-Cas viser vejen til en teknologi, der rummer et enormt potentiale indenfor bioteknologien. En teknologi, der præcist og effektivt kan ændre gener i organismer, og som allerede har vist resultater i jordbruget.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Biologi B+A og Bioteknologi

QUIZ: Prøv også quizzen, som er lavet af lærere fra Vesthimmerlands Gymnasium. Det er nødvendigt at have læst og forstået artiklen først.

Jagten på virus i Tanzania – safari med alvor (pdf)
Succesfuld feltafprøvning af ny metode til indsamling og påvisning af afrikansk svinepest viser, at virus gemmer sig i klinisk raske svin af dansk afstamning.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Biologi A/B; Bioteknologi A