Fysik

Undervisningsforløb om sorte huller, mørkt stof og mørk energi

Forløbet er tænkt som et forløb, der kan bruges på fysik A. Selve undervisningsforløbet indledes med den del af kernstoffet på fysik A, som omfatter Newtons gravitationslov og jævn cirkelbevægelse. Resten af forløbet tager udgangspunkt i artikler fra Aktuel Naturvidenskab:

Kunsten af veje et sort hul, fra Aktuel Naturvidenskab nr. 5/2016; Jagten på det mørke stof, fra nr. 5/2007samt På sporet af det mørke stof, fra nr. 2/2016 (links i filerne). Til sidst peges på nogle perspektiver, som kan dækkes ved at læse artikler fra Aktuel Naturvidenskab eller andet lærebogsmateriale. Perspektiverne lægger op til et samarbejde med matematik. Nogle afsnit/ideer kan også bruges som udgangspunkt for et studieretningsprojekt.

Se/hent undervisningsforløbet om sorte huller som word-fil eller som pdf.

Arbejdsspørgsmål til artiklen - Kemi mellem stjernerne

Artiklen handler om, hvilken rolle polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH’ere) spiller for den kemi, der foregår i rummet mellem stjernerne, det interstellare rum. Sandsynligvis spiller disse molekyler en vigtig rolle som katalysatorer for kemiske reaktioner, og kan derfor være en vigtig brik i at forklare, hvordan de mere end 150 forskellige molekyler, man hidtil har observeret i det interstellare rum er blevet dannet.

Se/hent arbejdsspørgsmålene til artiklen - Kemi mellem stjernerne (word) eller (pdf)

Sæt sejl mod stjernerne fra blad nr. 4-2013

Sæt sejl mod stjernerne fra blad nr. 4-2013 (pdf)
I en ikke alt for fjern fremtid vil rumfartøjer med gigantiske ultratynde sejl måske kunne bruges til rejser i Solsystemet – ja, endog til de nærmeste stjerner.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Fysik A

Antipartikler mod kræft fra blad nr. 6-2006 (pdf)
Antipartikler kan blive et nyt våben i kampen mod kræft. Ny forskning har vist, at antiprotoner er langt mere effektive til at uskadeliggøre kræftceller end andre typer af stråling, der anvendes til strålebehandling.
Undervisningsmateriale (ver.2): Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B

Atom nummer nul fra blad nr. 2-2009 (pdf)
Efter opdagelsen af antibrint har vi begyndelsen til en udvidelse af det normale periodiske system, nemlig med antiatomerne. De har negativt atomnummer, og danner således i princippet et anti-periodisk system. Midt imellem disse to systemer finder vi det fascinerende atom nummer 0.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A

Den lille neutron fra blad nr. 4-2002 (pdf)
En neutrino er en næsten masseløs elementarpartikel, der stort set ikke reagerer med noget. På baggrund af dette års Nobelpris i fysik fortæller Steen Hannestad her om neutrinoens historie og om dansk neutrino-forskning.
Undervisningsmateriale del 1: Word - Pdf - Html - Fag: Astronomi
Undervisningsmateriale
del 2: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B

Det frosne hav fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Udbredelsen af havis ved Nordpolen svinder i disse år med et areal svarende til Danmark om året. Dette skyldes for en stor dels vedkommende den  globale opvarmning, men naturlige variationer i strømsystemerne i Atlanten har også en finger med i spillet.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B, fysik C

Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Fremtidens energisystem - en udfordring lokalt og globalt fra blad nr. 6-2008 (pdf)
Hvordan knækker vi CO2 -kurven og sikrer fremtidens energiforsyning samtidig med, at udviklingslandene ikke forhindres i at opnå samme velstand som os? Det er den udfordring, verden står overfor. Og fremtidens energisystem skal planlægges nu!
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Grundstoffernes historie fra blad nr. 6-2007 (pdf)
For halvtreds år siden faldt vores forståelse af, hvordan grundstofferne dannes, i store træk på plads. I dag arbejder forskerne med at forstå de finere detaljer i, hvordan især de tungeste grundstoffer bliver til.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Indlandsisen i fremtiden fra blad nr. 5-2008 (pdf)
Nye modelberegninger af Indlandsisens udvikling viser, at op til 20 % af dens volumen vil smelte bort frem til år 2350. Dette vil alene kunne medføre en stigning i havniveauet på op til 2,5 meter.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C

Indlandsisen sveder fra blad nr. 2-2008 (pdf)
Afsmeltningen af den grønlandske indlandsis var i år 2007 større end på noget andet tidspunkt gennem de sidste 10 år. Det viser nye modelberegninger. En øget afstrømning af ferskvand i arktis kan få en række konsekvenser – bl.a. for de globale havstrømme.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C

Isotoper fortæller om fortidens kost fra blad nr. 4-2008 (pdf)
Ved at analysere knogler fra fortidens mennesker for isotoper af kulstof og kvælstof, kan man afsløre, om de spiste føde fra havet eller fra landjorden. At kende kosten er også vigtigt for at kunne lave præcise dateringer med kulstof-14.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B, Biologi A/B

Kosmiske partikler og skykim (pdf)
Forskere kan nu efterligne den kosmiske strålings effekt på dannelsen af skyer i Jordens atmosfære. Ved hjælp af Danmarks største accelerator og et særligt klimakammer er det lykkedes at skabe de små partikler (aerosoler), som kan udgøre kimen til skyerne på himlen.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B
Se også artiklens side med ekstra materiale.

Mobilstråling i skolegården fra blad nr. 3-2004 (pdf)
Frygten for mobilantenner sættes i relief, når man tager i betragtning, at den stråling, man modtager fra sin egen mobiltelefon, langt overstiger strålingen fra sendemasterne. Faktisk vil man i mange tilfælde betragteligt kunne nedsætte den mængde af stråling, man udsættes for, hvis sendemasterne stod lige i nærheden.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Tre cykler, sommer og en istid fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer i Jordens bevægelser omkring Solen. Disse naturlige klimavariationer sætter rammen for en forståelse af klimaet i det menneskenære perspektiv.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html
- Fag: Fysik A/B/C samt Naturgeografi B/C

96019 / i31