AU

Forløb om Mars

Idéer og materialer til et undervisningsforløb om Mars og Mars' overflade.

Fag: Naturvidenskabeligt grundforløb: Fysik i samarbejde med biologi og naturgeografi.

I forløbet indgår fem artikler fra Aktuel Naturvidenskab - se intro-filen.

Forløbet er tænkt i to dele: rejsen til Mars og ophold på Mars.

De enkelte sektioner er en blanding af oplysende tekst, opgaver og eksperimenter. De er i første omgang tænkt som inspiration til læreren. Altså tænkt som et sted at starte. Materialet er udarbejdet af Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen, Favrskov Gymnasium.

Som en del af materialet findes også særskilte spørgsmål og et krydsord til artiklen Gode chancer for liv på Mars fra Aktuel Naturvidenskab. Denne del er udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

Hent hele Mars-forløbet pakket i en zip-fil (7 word-filer).

På jagt efter store diamanter - arbejdsark

Arbejdsark til artiklen: På jagt efter store diamanter. Artiklen handler om en ny metode til at finde store diamanter ved hjælp af en elektronaccelerator og en PET-scanner.

Artiklen med tilhørende arbejdsark kan for eksempel indgå i et forløb om hospitalsfysik som eksempel på en anderledes anvendelse af en PET-scanner. Et andet udgangspunkt kunne være et forløb omkring partikelacceleratorer.

Udarbejdet af Dennis Nielsen & Michael Lund Christensen, Favrskov Gymnasium.

Fag: Fysik på B/A niveau

Hent arbejdsarket - På jagt efter store diamanter (word-fil).

Antipartikler mod kræft - opdateret 2018

Antipartikler kan blive et nyt våben i kampen mod kræft. Ny forskning har vist, at antiprotoner er langt mere effektive til at uskadeliggøre kræftceller end andre typer af stråling, der anvendes til strålebehandling.
Se artiklen: Antipartikler mod kræft pdf

Hent undervisningsmaterialet (Word) - Pdf
Fag: Fysik A/B

Udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen

Atom nummer nul - opdateret 2018

Efter opdagelsen af antibrint har vi begyndelsen til en udvidelse af det normale periodiske system, nemlig med antiatomerne. De har negativt atomnummer, og danner således i princippet et anti-periodisk system. Midt imellem disse to systemer finder vi det fascinerende atom nummer 0.
Se artiklen: Atom nummer nul (pdf)

Hent undervisningsmaterialet (Word) - Pdf
Fag: Fysik A

Materialet er udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen.

Nu skal neutrinoens masse bestemmes

En af naturens mindst reaktive partikler er neutrinoen. Forskere ved i dag, at denne forunderlige partikel har masse, men ikke hvor stor den er. Det skal en enorm detektor nu give forskerne svaret på, og dermed føje en vigtig brik til partikelfysikkens beskrivelse af verden.
Se artiklerne: Nu skal neutrinoens masse bestemmes - pdf
samt evt. Den lille neutron - pdf og Et hattrick til neutrinoforskningen - pdf

Hent undervisningsmateriale (Word) - Pdf 
Fag: Fysik A/B

Materialet er udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen

Forløb om fysik og musik

Forløbet kan indgå som en del af emnet bølgelære i Fysik C, og følger man den foreslåede plan, har forløbet en varighed på 7 moduler a 70 minutter. Materialet omfatter en række arbejdsark med både teoretiske og praktiske opgaver om for eksempel lydintensitet og lydstyrke, overtoner og klangfarve, stående bølger, lydens hastighed med videre.

Udarbejdet af Bjarning Christian Grøn, Viborg Katedralskole.

Niveau: Fysik C - Hent hele forløbet pakket i en zip-fil (14 word-filer).

I forløbet indgår de to artikler fra Aktuel Naturvidenskab: Fysik og musik i videnskabshistorien og Når musikken skader.


Baggrund:

Inden forløbet har eleverne kendskab til følgende begreber:

Amplitude A:
Det maksimale udsving fra ligevægtsstillingen

Bølgelængde λ:
Afstanden mellem to nabobølgetoppe til et bestemt tidspunkt

Periode T:
Tidsrummet mellem passage af to bølgetoppe på et bestemt sted

Frekvens f:
Antal bølgetoppe, der passerer et bestemt sted pr. tid. Der gælder, at f = 1/T.

Hastighed υ: Hastigheden af en bølgetop.

Bølgeformlen: υ = λ · f

Interferens - konstruktiv og destruktiv

Det er planlagt, at dette tonede delforløb i fysik som en del af emnet bølgelære har en varighed på 7 moduler á 70 minutter.

Plan over forløb
ModulIndholdArbejdsark
1 Diskussion og arbejde med de to artikler 1a, 1b og 1c
2 Lydintensitet og lydstyrke dB
Høretest
2 og 3
3 Lyddøde områder - interferens
Overtoner og klangfarve
4 og 5
4 Strengeinstrumenter
Eksperiment: Stående bølger på en snor
6
5 Blæseinstrumenter
Eksperiment: Stående bølger i en luftsøjle
7
6 Stødtoner
Flaskemusik
8 og 9
7Eksperimenter: Lydens hastighed (forskellige metoder)10 og 11

Hent arbejdsarkene i en samlet zip-fil: Forlob-fysik-og-musik (14 word-filer)

Kosmiske partikler og skykim - opdateret 2018

Forskere kan nu efterligne den kosmiske strålings effekt på dannelsen af skyer i Jordens atmosfære. Ved hjælp af Danmarks største accelerator og et særligt klimakammer er det lykkedes at skabe de små partikler (aerosoler), som kan udgøre kimen til skyerne på himlen.
Se artiklen Kosmiske partikler og skykim (pdf)
Hent undervisningsmaterialet (Word) - Pdf
Fag: Fysik A/B.
Materialet er udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen.

Se også siden med ekstra materiale.

Den lille neutron - opdateret 2018

En neutrino er en næsten masseløs elementarpartikel, der stort set ikke reagerer med noget. På baggrund af Nobelprisen i fysik (2002 og 2015) fortæller Steen Hannestad her om neutrinoens historie og om dansk neutrino-forskning.
Se artiklerne: Den lille neutron - pdf og Et hattrick til neutrinoforskningen - pdf
samt Nu skal neutrinoens masse bestemmes - pdf

Hent undervisningsmateriale del 1: Word - Pdf
Fag: Astronomi

Hent undervisningsmateriale del 2: Word - Pdf 
Fag: Fysik A/B

Materialet er udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen

Grundstoffernes historie - opdateret 2018

For halvtreds år siden faldt vores forståelse af, hvordan grundstofferne dannes, i store træk på plads. I dag arbejder forskerne med at forstå de finere detaljer i, hvordan især de tungeste grundstoffer bliver til.
Se artiklen: Grundstoffernes historie (pdf)

Hent undervisningsmaterialet (Word) - Pdf
Fag: Fysik A/B/C

Udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen

Undervisningsforløb om exoplaneter

Undervisningsforløbet om exoplaneter kan bruges på alle niveauer i gymnasieundervisningen. Materialet, som er udarbejdet af Zelinda Arnborg Videsen, Bjarning Christian Grøn og Martin Holm Erichsen, Viborg Katedralskole, tager udgangspunkt i artiklen: Er der liv derude fra Aktuel Naturvidenskab nr. 6/2012.

Forløbet omfatter arbejdsark til selve artiklen og til delemnerne (pdf):

Prøv også quizzen om exoplaneter.

Hent materialet som en samlet fil inkl. word-filer (zip)

Arbejdsspørgsmål til Atomkernernes spin og grundvand

Arbejdsspørgsmål til artiklen: Atomkernernes  spin fortæller  om grundvandet fra nr. 3-2016.
Med en teknik kaldet overflade-NMR kan man måle direkte på grundvandet i jorden. Denys Grombacher arbejder på at forbedre metoden, så den kan blive et udbredt værktøj til hjælp for kortlægningen af de vandførende lag og til en bæredygtig forvaltning af vores grundvand.

Hent arbejdsspørgsmålene som pdf eller word-fil. De er udarbejdet af Bjarning Grøn fra Viborg Katedralskole.

Undervisningsforløb om sorte huller, mørkt stof og mørk energi

Forløbet er tænkt som et forløb, der kan bruges på fysik A. Selve undervisningsforløbet indledes med den del af kernstoffet på fysik A, som omfatter Newtons gravitationslov og jævn cirkelbevægelse. Resten af forløbet tager udgangspunkt i artikler fra Aktuel Naturvidenskab:

Kunsten af veje et sort hul, fra Aktuel Naturvidenskab nr. 5/2016; Jagten på det mørke stof, fra nr. 5/2007samt På sporet af det mørke stof, fra nr. 2/2016 (links i filerne). Til sidst peges på nogle perspektiver, som kan dækkes ved at læse artikler fra Aktuel Naturvidenskab eller andet lærebogsmateriale. Perspektiverne lægger op til et samarbejde med matematik. Nogle afsnit/ideer kan også bruges som udgangspunkt for et studieretningsprojekt.

Se/hent undervisningsforløbet om sorte huller som word-fil eller som pdf.

Arbejdsspørgsmål til artiklen - Kemi mellem stjernerne

Artiklen handler om, hvilken rolle polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH’ere) spiller for den kemi, der foregår i rummet mellem stjernerne, det interstellare rum. Sandsynligvis spiller disse molekyler en vigtig rolle som katalysatorer for kemiske reaktioner, og kan derfor være en vigtig brik i at forklare, hvordan de mere end 150 forskellige molekyler, man hidtil har observeret i det interstellare rum er blevet dannet.

Se/hent arbejdsspørgsmålene til artiklen - Kemi mellem stjernerne (word) eller (pdf)

Sæt sejl mod stjernerne fra blad nr. 4-2013

Sæt sejl mod stjernerne fra blad nr. 4-2013 (pdf)
I en ikke alt for fjern fremtid vil rumfartøjer med gigantiske ultratynde sejl måske kunne bruges til rejser i Solsystemet – ja, endog til de nærmeste stjerner.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Fysik A

Det frosne hav fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Udbredelsen af havis ved Nordpolen svinder i disse år med et areal svarende til Danmark om året. Dette skyldes for en stor dels vedkommende den  globale opvarmning, men naturlige variationer i strømsystemerne i Atlanten har også en finger med i spillet.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B, fysik C

Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Fremtidens energisystem - en udfordring lokalt og globalt fra blad nr. 6-2008 (pdf)
Hvordan knækker vi CO2 -kurven og sikrer fremtidens energiforsyning samtidig med, at udviklingslandene ikke forhindres i at opnå samme velstand som os? Det er den udfordring, verden står overfor. Og fremtidens energisystem skal planlægges nu!
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Indlandsisen i fremtiden fra blad nr. 5-2008 (pdf)
Nye modelberegninger af Indlandsisens udvikling viser, at op til 20 % af dens volumen vil smelte bort frem til år 2350. Dette vil alene kunne medføre en stigning i havniveauet på op til 2,5 meter.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C

Indlandsisen sveder fra blad nr. 2-2008 (pdf)
Afsmeltningen af den grønlandske indlandsis var i år 2007 større end på noget andet tidspunkt gennem de sidste 10 år. Det viser nye modelberegninger. En øget afstrømning af ferskvand i arktis kan få en række konsekvenser – bl.a. for de globale havstrømme.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C

Isotoper fortæller om fortidens kost fra blad nr. 4-2008 (pdf)
Ved at analysere knogler fra fortidens mennesker for isotoper af kulstof og kvælstof, kan man afsløre, om de spiste føde fra havet eller fra landjorden. At kende kosten er også vigtigt for at kunne lave præcise dateringer med kulstof-14.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B, Biologi A/B

Mobilstråling i skolegården fra blad nr. 3-2004 (pdf)
Frygten for mobilantenner sættes i relief, når man tager i betragtning, at den stråling, man modtager fra sin egen mobiltelefon, langt overstiger strålingen fra sendemasterne. Faktisk vil man i mange tilfælde betragteligt kunne nedsætte den mængde af stråling, man udsættes for, hvis sendemasterne stod lige i nærheden.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B/C

Tre cykler, sommer og en istid fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer i Jordens bevægelser omkring Solen. Disse naturlige klimavariationer sætter rammen for en forståelse af klimaet i det menneskenære perspektiv.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html
- Fag: Fysik A/B/C samt Naturgeografi B/C