Kort Nyt (pdf) og som html:

• Ryst sand og fjern drivhusgas
• Hvordan påvirker algoritmer nyhedsudbuddet?
• Forskere vil udvikle kloge batterier
• Dybhavsgrave bliver ved at overraske
• Røntgenmetode kommer skibsvrag til hjælp
• Forskere opdager galakser skjult bag kosmisk støv

Artikler:

Satellit-konstellationer kan give globalt internet til alt og alle
Behovet for adgang til internettet, uanset hvor du er på kloden, stiger, og det er særligt udviklingen af Internet of Things (IoT), der presser på. At etablere en reel global kommunikationsinfrastruktur kan formentlig kun lade sig gøre ved hjælp af såkaldte megakonstellationer af satellitter.
Af Israel Leyva-Mayorga

Ny kosmologisk model skal medregne universets store strukturer
Universet er fyldt med strukturer af stof. Stjerner er samlet i galakser, og hobe af galakser ligger som perler på kosmiske tråde. Alligevel ignoreres strukturerne i den kosmologiske standardmodel, hvor udgangspunktet er et homogent univers. Det prøver forskeren Sofie Marie Koksbang at gøre op med.
Af Henrik Bendix

Epigenetik - Hvordan små metylgrupper kan påvirke vores aldring
Små kemiske modifikationer af vores DNA – såkaldte metyleringer – spiller en vigtig rolle for, hvordan generne kommer til udtryk gennem livet. Meget tyder på, at de dermed også er vigtige for, hvordan vi ældes. Det er interessant, da en metylering ikke nødvendigvis er en permanent ændring.
Af Stine Asmussen, Mette Sørensen Thinggaard og Tinna Stevnsner

På opdagelse i cellens calciumkanaler
Calciumkanaler i hjernens er afgørende for, at nervesignaler kan sendes fra den ene celle til den anden. Udover den fundamentale biologiske betydning er forskerne også interesseret i disse ionkanaler, fordi de kan være et mål for antidepressiv medicin.
Af Carsten R. Kjaer

Hvilken natur kan vi få på våde lavbundsjorde?
Biodiversiteten er presset i bund på lavbundsjorde, der før var moser, kær og søer, men som tidligere generationer omdannede til gødede kornmarker. Hvilke forbedringer kan vi forvente i biodiversiteten, når disse lavbundsjorde atter bliver våde for at binde kulstof?
Af Kaj Sand-Jensen, Marta Baumane, Båstrup-Spohr og Hans-Henrik Bruun

Mysteriet om Jordens kontinenter og pladetektonik
Hvornår startede pladetektonikken på Jorden egentlig? Det er et af geologiens store spørgsmål. Den nyeste forskning peger på, at for 3,0 til 2,5 milliarder år siden opstod processer, som vi i dag mener er karakteristiske for pladetektonik, og at vand spillede en afgørende rolle for dannelsen af de første kontinenter.
Af Kristoffer Szilas

Kropsreaktioner kan afsløre hadefulde ytringer
Et hold forskere fra Danmark og Tyskland undersøger kulturelle forskelle på, hvordan folk opfatter hadefulde ytringer på internettet. Det kan medvirke til at gøre beslutningstagere bedre til at definere, hvad hadefulde ytringer er, og gøre algoritmer bedre til at spotte dem på sociale medier.
Af Sune Holst

BAGSIDEN: Vi har brug for DIN hjælp!
Vi håber her på Aktuel Naturvidenskab, at vi kan overtale lige netop DIG til at deltage i vores helt nye brugerundersøgelse! Vi tillader os derfor denne gang at bruge bagsiden på at fortælle lidt om den, selvom den slags ”ananas i egen juice”.
Af Carsten R. Kjaer

Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer