AU

Dybhavsgrave bliver ved at overraske

Dybhavsgravene er de dybeste steder på Jorden, og man skulle tro, at livet ville have svært ved at eksistere i det mørke og kolde dyb, men der findes særlige organismer, som tåler det ekstreme tryk. Nu melder forskere fra Syddansk Universitet, at en bestemt type bakterie trives endog særligt godt.

» Det er anammox-bakterier, der tiltrækkes af kvælstof. Der er tale om deciderede hotspots med masser af aktivitet dernede,« forklarer biolog Bo Thamdrup.

Anammox er en forkortelse af ANaerobic AMMonimun OXidation, som er en vigtig mikrobiel proces i klodens kvælstofcyklus. Anammox-bakterierne blev først opdaget i 1999, og det gik ret hurtigt op for forskerne, at de spiller en ekstremt vigtig rolle i klodens biokemiske liv.

»Nu ser vi, at de også er meget aktive i dybhavsgravene, hvor de udfører samme funktion, som vi ellers normalt ser meget højere oppe i vandsøjlen,« siger Bo Thamdrup.

Funktionen er – groft sagt – at anammox-bakterierne “spiser” kvælstofforbindelser i form af ammonium (NH4+) og nitrit (NO2-) og omdanner disse til kvælstofgas, som er hovedbestanddelen i atmosfæren. Ammonium og nitrit er biotilgængelige kvælstofforbindelser, der kan udnyttes som næring (“gødning”) af for eksempel algerne i oceanerne. Alger kan derimod ikke udnytte kvælstofgas. Det betyder, at anammox-bakterierne gennem deres livsstil fjerner næring fra havet og i sidste ende begrænser væksten af alger. Da algerne står for havets optag af CO2, har anammox-bakterierne i sidste ende betydning for CO2-kredsløbet. Det er derfor vigtigt at forstå deres aktivitet og udbredelse.

Anammox-bakterier er ellers hovedsageligt kendt fra kystnære farvande, så det var en stor overraskelse for forskerne at finde dem i stort tal i dybhavsgravene. En anden overraskelse var, at anammox-bakterierne dernede viste sig at være meget tæt beslægtet med dem, der kendes fra lavere vanddybder. Der findes altså ikke én særlig dybhavsvariant af anammox-bakterier. Dette tyder på, at bakterierne ikke har haft svært ved at tilpasse sig det høje tryk i dybhavsgravene.


Af Birgitte Svennevig, SDU. PNAS 2021 Vol. 118 No. 46 e2104529118