I en ny artikel i tidsskriftet PNAS dokumenterer forskere fra Northwestern University i USA og University of Sydney i Australien en bekymrende tendens indenfor videnskaben, nemlig at problemet med svindel med publicering af videnskabelige artikler tilsyneladende bliver større og større. At kravet om en stor produktion af videnskabelige afhandlinger for at gøre videnskabelig karriere kan give den enkelte forsker et incitament til at snyde systemet, er der ikke noget nyt i. 

Men i artiklen viser forskernes analyse tegn på en mere systematisk og koordineret indsats fra grupper af personer, der har samarbejdet om at udgive artikler i flere tidsskrifter, der senere er blevet trukket tilbage. Eller som i kraft af deres egenskab af for eksempel redaktører eller bedømmere af artikler har gjort det muligt at publicere problematiske artikler i udvalgte tidsskrifter i stor skala. Artiklen beskriver nogle af de strategier disse “mæglere” benytter for at for at omgå de modtræk, som det etablerede system forsøger at gøre for at begrænse svindlen.

Forskernes analyse viser også, at ikke alle områder af et overordnet videnskabeligt felt har været lige udsat for svindel. Således fandt forskerne en rate af tilbagetrækninger på kun 0,1 % for forskning indenfor CRISPR­Cas9, mens den for forskning indenfor såkaldt lncRNA (long-non-coding RNA) var omkring 4%. Om det skyldes, at svindlerne undgår visse fagområder – eller bare ikke lykkes så godt overfor tidsskrifterne indenfor disse områder – er uvist.

Forskerne kommer i deres analyse frem til den triste konklusion, at antallet af problematiske artikler vokser langt hurtigere end antallet af legitime videnskabelige afhandlinger. Det kan true hele den tillidsbaserede samfundskontrakt, som samfundets investering i forskning bygger på.

CRK. Kilde: PNAS Vol. 122, no. 32. doi.org/10.1073/pnas.2420092122