---

Man skal huske at kigge op. Op på nattehimlen. For, som Ole Eggers Bjælde fra Ole Rømer Observatoriet siger, så sker der spændende ting hele tiden. Få et par tips i denne artikel.

---

Af Jeppe Kyhne Knudsen, Aarhus Universitet

---

Vi moderne mennesker har det med at glemme at kigge os omkring. Ofte går vi, og det gælder også mig, med hovedet nede i vores smartphone. I iveren efter ikke at gå glip af noget, går vi, ironisk nok, glip af, hvad der sker lige for næsen af os. For nogle uger siden besøgte jeg Ole Eggers Bjælde på Ole Rømer Observatoriet i Aarhus. Han er museumsinspektør og faglig leder på observatoriet, og han mindede mig om, at man skal huske at kigge op. Op på nattehimlen. For, som han siger, sker der spændende ting hele tiden.

»September er en virkelig god måned at se på stjerner. De lyse nætter, hvor Solen aldrig kommer mere end 18 grader under horisontlinjen, er forbi. Nætterne er igen mørke – og det er godt, når man skal se på stjerner.«

Stjernehimlen har gennem hele menneskets historie haft stor betydning for os. Det er de samme stjerner, de gamle egyptere brugte til at forudsige, hvornår Nilen blev oversvømmet. Og de samme stjerner, Vikingerne navigerede efter på havet. Tænk, at vi blot kan vende blikket op og lade os fortrylle af de samme stjernebilleder som vores forfædre. Ole Eggers Bjælde har fire anbefalinger til, hvad man kan se på stjernehimlen i september. Fire muligheder for at se spændende ting i universet – de fleste med det blotte øje.

1. Saturn er tilbage
Efter at have været væk i sommer, dukker Saturn op på nattehimlen igen. Planeten, som nok er den smukkeste med sine ringe, kan ses på himlen som en lille prik. Har man et teleskop, kan man se dens ringe, samt få øje på flere af dens 274 måner. Særligt den største måne, Titan, er tydelig.

2. Syvstjernen bliver synlig
I løbet af måneden bliver Syvstjernen igen synlig. Stjernen har fået sit navn, fordi man, hvis man kigger godt efter, kan se, at det ikke er én, men flere stjerner. Med det blotte øje burde det være muligt at se mindst seks forskellige stjerner. Med en kikkert vil man opdage, at der er mange flere. Syvstjernen – som også kaldes Plejaderne – er i virkeligheden en stjernehob og består af omkring 1000 stjerner.

3. Oplev en måneformørkelse
Èn gang om måneden, ved fuldmåne, bevæger Jorden ind mellem Månen og Solen. Alligevel opstår der ikke måneformørkelse 12 gange om året, og det skyldes, at Månens bane omkring Jorden hælder omkring fem grader i forhold til Jordens bane rundt om Solen. Ved de fleste fuldmåner i løbet af et år styrer Månen altså fri af Jordens skygge. I år er vi så heldige, at vi kan opleve hele to måneformørkelser – og den første sker søndag den 7. september omkring kl. 20.00.

4. Spot Andromedagalaksen
Sidst, men ikke mindst er det muligt at spotte Andromeda-galaksen. Galaksen ligger langt væk, så man skal vide, hvor man skal kigge. I løbet af måneden bliver galaksen tydeligere i takt med, at det bliver mørkere. Find stjernebilledet Pegasus (med app eller stjernekort). Øverste venstre stjerne er både en del af Pegasus og Andromeda.

Nogle gange er det godt at blive mindet om alt det, man kan se, hvis man vender blikket ud og giver sig tid og ro til at betragte naturen. Det er ikke blot fascinerende, men også afslappende – og vigtigst af alt: tid væk fra skærmen. ♦

»Jeg er vokset op ved et bilophug og værksted, og her har der altid været stor frihed til at lege med mekanik og elektronik. Jeg købte også for sjov en 3D-printer, som samlede støv i nogle år, men i min ph.d. kunne jeg endelig bruge den til noget fornuftigt«, siger han.

Interessen for mikrobiologi, som har været den faglige drivkraft i projektet, fik Martin på biologistudiet. Og netop undersøgelse af den mikrobielle verdens mange processor ude i naturen, kræver ofte specielt måleudstyr. Et område, som forskere på Aarhus universitet gennem mange år i særdeleshed har bidraget til.

»Jeg fik muligheden for at forbinde både teknik og biologi da jeg mødte Klaus Koren, som underviste på kurset bio-entrepreneurship. Han ved alt det om sensor-teknologi, som jeg gerne ville lære, og han blev min vejleder, både på kandidatspecialet og min ph.d.« fortæller Martin.

Med lidt teknisk snilde kan man selv bygge det minilaboratorium, som Martin har udviklet. For hele opskriften er open source, og komponenterne er enten hyldevarer eller noget, man selv kan 3D-printe. Systemet fungerer ved hjælp af såkaldte planar optoder – tynde sensorer, der skifter lys intensitet, når de påvirkes af bestemte kemiske stoffer som oxygen, ammoniak eller pH-ændringer. Som kommercielt produkt er apparatet ikke færdigudviklet, men Martins drøm er gøre det mere brugervenligt – en samlet pakke, hvor man ikke behøver rode med ledninger og lodninger. Og måske kan det på sigt blive til et spinout-firma. ♦