Den gradvise nedbrydning af materialer i konstruktioner som broer og tunneler kaldes korrosion. I denne nedbrydning omdannes materialerne ved en kemisk eller elektrokemisk proces til stabile oxider (materialerne oxiderer). Vi kender specielt korrosion i form af rust, som er elektrokemisk omdannelse af metaller, men korrosion forekommer i mange forskellige materialer. Korrosion er på global skala et kæmpe problem, der anslås at koste i omegnen af 17 billioner kroner årligt. Det svarer til omkring 3 procent af bruttonationalproduktet af alle verdens samlede nationer.

Et nyt projekt – CorroSense – skal nu udvikle løsninger, der kan overvåge korrosion og rustdannelse inden i store betonkonstruktioner ved hjælp af et trådløst sensornetværk, der forsyner sig selv med energi uden batterier. Overvågningen skal kunne detektere og forudsige eventuelle problemer ved hjælp af kunstig intelligens.

I dag er korrosions-sensorer afhængige af såkaldt elektromekaniske teknikker. De skal støbes ind i konstruktionen, de kræver omfattende kabling, og de kan kun overvåge få kritiske områder. Samtidig giver de ofte blot vejledende målinger, som kan være fejlbehæftede, målingerne skal ofte udføres manuelt og ofte på svært tilgængelige steder.

I CorroSense er ambitionen et trådløst sensornetværk, der indsamler data om blandt andet korrosion, temperatur og fugtighed, hvilket giver et samlet billede af konstruktionens strukturelle sundhed. Det skal blandt andet gøre, at Vejdirektoratet kan slippe for det traditionelle arbejde med overvågning af de cirka 2.500 broer og tunneler i Danmark, der både er omfattende, upræcist og dyrt.

CorroSense-projektet er et samarbejde mellem FORCE Technology, Vejdirektoratet, Sund & Bælt, virksomhederne Damgaard Rådgivende Ingeniører og Maturix samt Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Projektet modtaget 26 millioner kr. fra Innovationsfonden, og det totale budget er på 35 millioner kr.

Jesper Bruun, AU Tech.