AU

Mikroorganismer omdanner menneskeskabt CO2


Mikroorganismer kan hjælpe os med at omdanne CO2 til nyttige molekyler som metan og eddikesyre, der kan indgå i vores carbonbaserede værdikæder. Derfor kan mikroorganismer få en vigtig rolle i mange Power-to-X-teknologier.


Af Michael Vedel Wegener Kofoed og Lars Ditlev Mørck Ottosen


Der er i dag et globalt fokus på at reducere den menneskelige udledning af CO2 til atmosfæren. At dette er en kæmpestor udfordring bunder i, at hele vores økonomi overvejende er carbonbaseret, og carbon udgør byggestenen til alle organiske molekyler, vi omgiver os med, hvad enten det er fossile brændstoffer eller biobaserede produkter i form af foder, fødevarer, materialer og biobrændsler.

For at mindske de menneskeskabte CO2-udledninger, skal vi reducere vores brug af fossil carbon og i stedet bruge carbonbaserede produkter fra biomasse eller indfanget CO2 fra eksempelvis biogas, røggas fra afbrænding af biomasse, cementproduktion eller direkte fra atmosfæren.

Der er imidlertid få anvendelsesmuligheder, hvor indfanget CO2 har direkte nytte, og det er derfor vigtigt at forstå, at CO2 i de fleste tilfælde skal genoplades (reduceres, som det hedder i kemiske termer) med energi for at have værdi. Carbon i CO2 findes på den mest oxiderede form overhovedet, og der kan ikke trækkes yderligere energi ud af molekylet. Derfor må der tilføres energi for at fremstille nyttige molekyler som brændstof eller kemiske platformmolekyler af CO2.

Det er her talen falder på “Power-to- X”-teknologier (PtX). Helt overordnet går Power-to-X ud på at omsætte elektrisk energi til kemisk energi. Den altdominerende teknologi til dette er i dag elektrolyse af vand (vandspaltning) til dioxygen (O2) og hydrogen (H2), hvor den kemiske energi ligger i H2-molekylet. H2 kan i visse tilfælde bruges direkte, men da samfundets etablerede værdikæder alt overvejende baserer sig på carbonbaserede produkter, er det vigtigt at kunne overføre den kemiske energi fra H2 til CO2 og dermed danne grundlaget for at kunne videreføre mange af vores carbonbaserede værdikæder selv i en fossilfri økonomi.



Biologisk CO2-omsætning

Paletten af teknologier til CO2-omdannelse med H2 er bred, men her vil vi særligt fokusere på de biologiske. Levende organismer bruger CO2 primært med to formål. Enten til at opbygge biomasse eller til at ånde (respirere). Konceptet med at bruge CO2 til at opbygge biomasse er mest kendt fra fotosyntesen, hvor planter med energi fra sollys omdanner CO2 til glucose og videre til en lange række komplekse molekyler. Andre biologiske processer kræver ikke lys, frugtbar jord, vand og næringsstoffer, men omdanner CO2 via kemisk energi. I denne kategori dominerer mikroorganismerne. Igen skelner man mellem organismer, som primært bruger CO2 til at opbygge biomasse via tilførsel af kemisk energi (de kaldes kemolithoautotrofe), og mikroorga­nismer, som bruger CO2 som åndingsmiddel. De biomasseopbyggende mikroorganismer har typisk en energidannende proces adskilt fra den biomasseopbyggende proces.

Et godt eksempel er knaldgas-bakterier, som oxiderer H2 med O2 og bruger noget af energien til at fiksere CO2 til opbygning af biomasse under anvendelse af principper for CO2 -omdannelse, som også findes i fotosyntesen. Produktet fra de CO2 -optagende processer er typisk rå biomasse bestående af forskellige komplekse molekyler, som eksempelvis kan bruges i foder og fødevareværdikæder.

I forhold til respiration findes der mikroorganismer, der ånder med CO2 i stedet for O2. Det kræver en lidt nærmere forklaring. Vi mennesker, og alle andre organismer baseret på eukaryote celler (celler med en cellekerne), får groft sagt energi ved at forbrænde kulhydrat med O2 (aerob respiration). Bio­kemisk om­organiseres elektroner fra carbonet i kulhydrat til oxygenet, og de resulterende produkter er CO2, H2O samt kemisk energi til organismens livsprocesser. I oxygenfrie miljøer kan nogle mikro­organismer udnytte andre oxiderede stoffer som nitrat, jernforbindelser eller CO2 i stedet for oxygen (anaerob respiration).

Et godt eksempel på en naturlig proces, hvor mikro­organismer spiser hydrogen og ånder med CO2 , er metandannelse. Denne energigivende proces består i, at disse mikroorganismer (kaldet metanogener) bruger elektroner fra H2 til at reducere CO2 til H2O og CH4 via komplekse stofskifteprocesser. En anden nyttig proces i samme kategori er den acetogene proces, hvor mikroorganismer (kaldet acetogener) via cellulære processer danner eddikesyre (CH3COOH) fra H2 og CO2.


Metaniseringsprojekter

På Aarhus Universitet har vi udviklet en metaniseringsteknologi, sammen med den danske virksomhed Landia A/S, hvor hydrogen tilsættes direkte til en biogas­reaktor. Teknologien udvikles på nuværende tidspunkt i projektet “InjectMe”, der er et samarbejde med Landia A/S, University of Queensland og Aarhus Universitet og som støttes af Energistyrelsen (EUDP). På billedet (th) ses den 30 m3 store biogasreaktor, der danner rammen for en stor del af forsøgene i projektet.

I et andet projekt, APPLAUSE, udvikler vi metaniseringsteknologi, hvor hydrogen og CO2 tilsættes til en bioreaktor. Reaktoren på billedet (øverst) bruges til at omsætte CO2 i biogas med hydrogen, dannet via elektrolyse af vand produceret fra elektrolyse-enheden til højre.


Industriel anvendelse af metanogener og acetogener

Forskere arbejder på at udnytte både metanogener og acetogener til produktion af henholdsvis metan og eddikesyre via CO2 fra industrielle kilder. Disse mikroorganismer findes i både naturlige og tekniske systemer, for eksempel i oxygenfrie zoner i søbunde (ferskvandssedimentet), hvor de blandt andet medvirker til at omsætte det organiske materiale, der kommer fra døde alger og dyr. En del af de bobler, man ser fra sedimentet, er bobler af metan, der produceres af metanogener.

Metanogener og acetogener findes også i tarmsystemet hos mennesker og dyr. I klima-sammenhæng er der her fokus på metan-emission fra gylle eller fra køer, fordi metanogener i køernes tarmsystem producerer metan, der udledes til atmosfæren via køernes bøvser. Metanogener og acetogener bruges dog også aktivt i biogasindustrien, hvor de producerer metan, der kan anvendes i stedet for fossil naturgas. De processer, der sker i biogasreaktorer, minder på mange måder om, hvad der sker i koens vom. Processen kaldes anaerob nedbrydning, fordi den involverer nedbrydning af biologiske materialer (biomasser) uden tilstedeværelse af oxygen. Der er i dag bygget biogasanlæg, som omsætter forskellige typer biomasse, der tidligere er blevet anset som affaldsprodukter, men som i dag betragtes som ressourcer. Disse inkluderer blandt andet husdyrgødning fra landbruget,  slam fra renseanlæg, affaldsprodukter fra fødevareindustrien og organisk husholdningsaffald.

Under produktionen af biogas pumpes biomasse ind i store reaktorer, hvor en stor del af det organiske materiale i løbet af nogle uger nedbrydes til biogas – en blanding af CO2 og metan. Metano­generne, der producerer metanen, kan ofte kun nedbryde små molekyler som H2, CO2, eddikesyre eller andre små organiske molekyler. De kan derfor ikke direkte nedbryde den biomasse, som tilsættes til biogas­reaktoren, som ofte består af lange kæder af organiske molekyler (polymerer) i form af cellulose, proteiner eller andre store molekyler (makromolekyler) som fedtstoffer. Disse stoffer skal derfor nedbrydes til mindre molekyler, før metanogenerne kan bruge dem.


Mikrobiologi i biogasreaktoren

Processen i en biogasreaktor består af flere trin, der alle katalyseres af mikroorganismer. Under hydrolysen nedbrydes makromolekylerne til deres enkeltkomponenter. Kulhydrater nedbrydes eksempelvis til di- og monosakkarider. Denne proces sker via enzymer, der udskilles af mikroorganismerne i biogasreaktoren. Monomererne kan efterfølgende omdannes til små fedtsyrer igennem mikrobiologiske fermenterings-processer (acidogenese). Der foregår mange forskellige fermenterings-processer i reaktoren. Her ses et eksempel på omdannelse af glukose til propionsyre og eddikesyre m.m.:

C6H12O6 → CH3CH2COOH + CH3COOH + H2 + CO2

De små fedtsyrer kan nedbrydes videre til eddikesyre (acetat), hydrogen og CO2, via endnu et fermenteringstrin (acetogenese). Herunder ses eksempelvis på nedbrydning af propionsyre til eddikesyre, hydrogen og CO2.

CH3CH2COOH + 2H2O → CH3COOH + CO2 + 3H2

Afhængig af forholdene i reaktoren kan eddikesyre omdannes til hydrogen og CO2, men H2 og CO2 kan også omdannes til eddikesyre. De ovenstående trin katalyseres alle af bakterier, mens det sidste trin i omdannelsen af H2, CO2 og eddikesyre til metan katalyseres af en anden gruppe mikroorganismer, nemlig arkæer (Archaea).

CH3COOH → CH4 + CO2
4H2 + CO2 → CH4 + 2H2O

Den endelige sammensætning vil blandt andet afhænge af, hvilke typer biomasse der i starten blev tilsat til reaktoren. Men koncentrationen af metan i biogassen ud af reaktoren vil normalt være 55-60%, med cirka 40-45% CO2. Ud over metan og CO2 vil gassen også indeholde ammoniak og svovlholdige gasser (primært svovlbrinte). 


Mikroorganismerne får energi ud af fermenteringsprocesserne og metanogenesen. Denne energi bruger mikroorganismerne til forskellige cellulære processer, herunder vedligeholdelse af deres cellulære maskineri og formering. Selvom der i biogasreaktorer hele tiden tilføjes og fjernes organisk materiale, er der ikke brug for at tilsætte nye mikroorganismer, fordi de formerer sig i reaktoren.

Biologisk metanisering via hydrogen

Tidligere var den mest almindelige praksis at afbrænde biogassen i en kedel eller motor for at kunne få varme og elektricitet. I dag opgraderer moderne biogasanlæg biogassen til en kvalitet lig den, man finder i fossil naturgas (>95% metan). Denne gas kan bruges til at erstatte vores nuværende forbrug af fossil naturgas, til gavn for både klima og forsyningssikkerhed, så man ikke er afhængig af naturgas fra andre lande. Biogassektoren er i dag voksende i både Danmark og resten af Europa. Andelen af biometan på naturgasnettet har derfor også være stigende de sidste par år og udgjorde i 2022 34% af gassen på naturgasnettet.

Den konventionelle opgradering af biogas til naturgaskvalitet benytter separation af metan fra CO2, hvor metanen oprenses og injiceres på naturgasnettet, mens CO2’en udledes til atmosfæren. Både forskere og virksomheder arbejder i dag på både kemiske og biologiske teknologier, der kan bruges til at omdanne denne CO2 til andre produkter i stedet for at udlede den til atmosfæren.

På Aarhus Universitet arbejder vi blandt andet på at udvikle løsninger, hvor man bruger de metanogene mikroorganismer, der allerede er til stede i biogasreaktoren til at omdanne CO2 i biogassen til endnu mere metan. Dette kan eksempelvis gøres ved at tilsætte H2 til reaktoren, så man hermed stimulerer metanogenerne til at omsætte endnu mere af CO2’en til metan.

Som udgangspunkt virker processen simpel. En vigtig del af udviklingsarbejdet er dog at studere, hvordan tilsætning af den ekstra hydrogen påvirker de komplekse biologiske processer i reaktoren, samt hvordan man kan tilsætte så store mængder hydrogen, som der er behov for. Sidstnævnte er en fælles udfordring for de biologiske processer, da hydrogen har en meget lav opløselighed i væske. En vigtig del af teknologiudviklingen er derfor at designe systemer, der understøtter overførsel af store volumener af denne uopløselige gas til mikroorganismerne, der findes i reaktorens væske. Vi arbejder med forskellige tilgange til denne problemstilling, både i laboratorierne i Aarhus og på Aarhus Universitets testfacilitet på Campus Viborg (Se faktaboks om metaniseringsprojekter).

Mikroorganismer til omdannelse af CO2 fra røggasser

Vi arbejder også på løsninger, der ikke er direkte koblet til biogas, men kan bruges til at omsætte CO2 fra andre kilder, overvejende røggasser fra forbrænding. Reaktorerne kan have forskellige designs og driftsforhold, men benytter stadig mikroorganismer, man naturligt vil kunne finde i biogasreaktorer.

Selvom biogas er ideelt til biometanisering via tilsat H2, fordi det allerede har et højt indhold af metan og CO2 og ikke indeholder oxygen, der er giftigt for mikroorganismerne, så udgør biogas kun en lille del af den CO2, der i dag produceres ved menneskelig aktivitet. Her udgør CO2 fra røggasser dannet ved for eksempel forbrænding en langt større del. Således udgjorde den globale udledning af CO2 i 2021 ifølge det internationale energiagentur (IAE) 36,3 Gigaton fra energiproduktion alene. I modsætning til biogas indeholder røggasser dog store koncentrationer af oxygen og nitrogenforbindelser, mens CO2’en kun udgør cirka 8-15% afhængig af brændstof og forbrænding. Både mængden og sammensætningen udgør en signifikant udfordring. Forskere over hele verden arbejder i dag på udvikling af forskellige teknologier til at løse netop dette. Andre forskere undersøger desuden muligheden for at fange CO2 direkte fra luften. Dette udfordres af den lave koncentration af CO2 i luft i forhold til koncentrationen i biogas og røggas.

Mikroorganismer har potentialet til at udgøre en vigtig del af fremti­dige løsninger til omdannelse af CO2. Opgaven består i at forstå mikro­organismernes livsprocesser og krav til ideelle vækstbetingelser og på det grundlag designe og konstruere en teknologi omkring dem, som bedst muligt understøtter deres aktivitet og giver den mest effektive omsætning af CO2. De menneskelige udledninger af CO2 kombineret med vores enorme behov for carbon-baserede kemikalier og brændstoffer betyder dog, at der ikke kun er én løsning på denne globale udfordring. Der er brug for alle tænkelige realistiske teknologier. Fremtidige løsninger vil derfor sandsynligvis være baseret på teknologier både med og uden biologi og i forskellige kombinationer.  ♦