Når køerne i staldene bøvser, udleder de metan (CH₄). Det samme sker, når vi bruger naturgas – og det er et problem, for metan er en drivhusgas, som medvirker til, at temperaturen på Jorden stiger. Faktisk holder metan på 80 procent mere varmeenergi, end CO₂ gør. Heldigvis bliver metan hurtigt nedbrudt i atmosfæren. Molekylerne lever i cirka 8 år, før kemiske processer i luften uskadeliggør dem.

Men måske skal vi justere det tal. I hvert fald i Europa og Nordamerika. For ny forskning viser, at klimamodellerne har overestimeret, hvor meget ozon der er i luften. Ozon er afgørende for de processer, der nedbryder metan. Det fortæller professor Henrik Skov fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Han er en af forskerne bag de nye resultater.

»Vi har opdaget, at niveauet af ozon er lavere over Europa og Nordamerika, end vi tidligere troede. Ozon spiller en vigtig rolle i forhold til at nedbryde metan. Vi er derfor nødt til at lave vores atmosfæriske modeller om,« siger han.

Det er målinger fra universitetets forskningsstation Villum Research Station i det allernordligste Grønland, som har vist, at modellerne er skæve.

»Vi har opdaget, at niveauet af ozon er styret af en række andre faktorer. En af dem er jod. Jo mere jod, der er i luften, desto lavere er niveauet af ozon. Jod nedbryder nemlig ozon,« siger Henrik Skov.
I takt med, at isens sammensætning i Arktis ændrer sig, kommer der mere jod ud i atmosfæren – og det får ozon-niveauet til at falde.

»Den flerårige is forsvinder, og det betyder, at der frigives mere jod. Og det påvirker altså ozon-niveauet,« siger Henrik Skov.

Indtil nu troede forskerne, at jod fra den smeltede is kun påvirkede ozon-niveauet i Arktis. Men de nye resultater viser et helt andet billede, forklarer Henrik Skov:

»Niveauet af ozon er ikke stabilt hen over et år. I Arktis er det højest om vinteren. Når forårssolen kommer, og isen begynder at smelte, falder det. Det fald ser vi ikke blot i det arktiske område. Helt ned i det kontinentale Europa kan vi se en påvirkning af ozon-niveauet. Ikke lige så voldsomt som over Grønland, men alligevel med adskillige procent.«

Jeppe Kyhne Knudsen, Aarhus Universitet. Vid. artikel: doi.org/10.1073/pnas.2401975121