Alger på Indlandsisen farver isen sort og er dermed med til at forøge afsmeltningen af is, fordi den sorte is ikke reflekterer solstråling i samme grad som ren is. Nu har Laura Perini og hendes kolleger fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet imidlertid fundet noget på den arktiske is, der potentielt kan lægge en dæmper på algevæksten: kæmpe­vira. Forskerne har analyseret prøver fra isen og fundet genetiske signaturer fra aktive kæmpevira netop i områder, hvor der lever mange mikroalger. Forskerne mistænker, at disse kæmpevira inficerer algerne, og de kan derfor muligvis fungere som en kontrolmekanisme, der regulerer udbredelsen af alger på isen.

Kæmpevira er en forholdsvis ny opdagelse, idet den første kæmpevirus blev opdaget i 1981 i havet. Virussen havde specialiseret sig i at inficere grønne alger i havvandet. Siden har forskere fundet kæmpevira i jord og endda i mennesker. Normalt er en virus mellem 20 og 200 nanometer lang, hvilket er omkring 1000 gange mindre end bakterier. Kæmpevira kan blive op til 2,5 mikrometer og er dermed større end de fleste bakterier. Deres genom er også meget større end andre viras.

I det nye studie har forskerne ikke observeret kæmpevira direkte, men har fundet DNA, der er meget lig kendte sekvenser fra kæmpevira. Forskerne har også fundet mRNA (messenger-RNA), som viser, at DNA’et fra viraene aktivt bliver oversat til protein og dermed ikke bare stammer fra for længst døde vira. For få år siden var de fleste overbevist om, at indlandsisen var et goldt sted stort set uden liv. I dag ved vi, at der lever mange forskellige mikroorganismer – og altså også kæmpevira.

»Der findes et helt økosystem, som er baseret på algerne. Foruden bakterier, filamentøse svampe, protister og gær som spiser algerne, findes der svampe, der lever som algeparasitter samt altså de kæmpestore vira, som vi har fundet. For at forstå de biologiske kontrolmekanismer som styrer algernes opblomstring, har vi brug for at lære mere om disse forskellige grupper af liv,« siger Laura Perini.

Jeppe Kyhne Knudsen, Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet. Kilde: Microbiome 12, 91 (2024). doi.org/10.1186/s40168-024-01796-y