Efteråret er en højtid for videnskaben, for her annonceres årets nobelpriser. Nobelprisen i Kemi er selvfølgelig helt særlig i år, da den danske kemiker Morten Meldal er en af modtagerne. Det kan du læse mere om andetsteds i bladet, så her skal det kort handle om de to andre priser med naturvidenskabeligt islæt.

Svenskeren Svante Pääbo bliver dette års modtager af Nobelprisen i fysiologi eller medicin. Han har været en pioner indenfor det område, vi i dag kalder palæogenomik, som beskæftiger sig med uddøde organismers DNA. Hans mest kendte resultat er uden tvivl sekvenseringen af genomet for neandertaleren, en slægtning til mennesket, der uddøde for 25-30.000 år siden. Han stod også bag opdagelsen af Denisova-mennesket, en ny art af hominin (dvs. art på menneskelinjen). Svante Pääbos forskning har endvidere vist, at der er sket en udveksling af gener mellem disse nu uddøde homininer og det moderne menneske i kølvandet på Homo sapiens’ udvandring fra Afrika for omkring 70.000 år siden.

Nobelprisen i Fysik går i år til tre fysikere, franskmanden Alin Aspect, amerikaneren John F. Clauser og østrigeren Anton Zeilinger for deres banebrydende forsøg med såkaldte “sammenfiltrede kvantetilstande”.
Kvantemekanikken tillader, at to eller flere partikler kan være i en sammenfiltret tilstand, hvor de to partikler opfører sig som om, de er en enhed. Det, der sker med den ene partikel, bestemmer, hvad der sker med den anden – selvom partiklerne befinder sig langt fra hinanden.

At nobelpristagerne lykkedes med at udføre praktiske eksperimenter, der bekræftede, at de sammenfiltrede partikler opførte sig som forudsagt af kvantemekanikken, har været med til at bane vejen for, at kvantecomputere er blevet en realitet. Disse er nemlig opbygget af kvantebits, der kan optræde i sammenfiltrede tilstande. ♦

CRK, Kilde: Nobelprize.org