Forskning og nyheder

Kort Nyt:

• Fra skorpiongift til hjertemedicin
• Genfejl og skizofreni
• Når der går sport i kunstig intelligens
• Danskernes kolesteroltal er blevet sundere
• Duften af soltørret vasketøj
• Ny teknologi mod gylle-gener
• Bakteriekolonier kan overleve i rummet
• En ordentlig mundfuld

Da stormene fik fat i Danmark
Siden 1880’erne har vi set betydelige forandringer i det danske klima – højere middeltemperaturer og stigende nedbør. For samme periode viser det sig ligeledes, at antallet af de kraftigste storme er steget.
Af Sebastian H. Mernild, John Cappelen og Mikael Scharling

Dybe rødder – et spadestik tættere på bæredygtig produktion?
Afgrøder med dybe rødder kan hente både vand og næring i dybere jordlag, og flere afgrøder med dybe rødder i landbrugs-produktionen kan derfor hjælpe med at udnytte ressourcerne bedre. Det har forskere kigget nærmere på i DeepFrontier-projektet, hvor de har udviklet helt nye faciliteter til at studere dybe rødder.
Af Bodin Dresbøll og Kristian Thorup-Kristensen

Kulstoflagring ved hjælp af dybe rødder
Kulstoflagring i landbrugsjord anses som en måde at mindske landbrugets klimabelastning. I den forbindelse kan afgrøder med dybe rødder spille en særlig rolle.
Af Jørgen E. Olesen, Lars Elsgaard, Jim Rasmussen, Zhi Liang og Leanne Peixoto

At eksplodere eller at implodere?
Opdagelsen af, at en “forbudt” kernefysisk proces med uventet effektivitet kan transformere grundstoffet neon til fluor, hjælper os med at forstå hvilken skæbne der venter de middeltunge stjerner i vores Galakse. Af Oliver Kirsebom

Meteorkrater i Grønland kan fortælle om klima
Danskere forskere vil bestemme den præcise alder på Hiawatha-krateret i Grønland, som kan være verdens yngste, store meteorkrater. Det vil kunne give ny og vigtig viden om, hvordan meteornedslag har påvirket Jordens klima i forhistorien – og måske rumme en verdenssensation.
Af Kristian Sjøgren

Perspektiv og debat

Elektromagnetismen - opdagelse og udforskning
Elektromagnetismen blev opdaget af den danske videnskabsmand H.C. Ørsted i foråret 1820. Opdagelsen åbnede et helt nyt felt inden for fysikken, som blev udforsket både eksperimentelt og teoretisk. Der gik over et halvt århundrede, inden fysikerne for alvor forstod fænomenet.
Af Hans Buhl

H. C. Ørsted og dansk folkeoplysning
I 200-året for H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er det værd at mindes hans indsats for en folkelig forståelse af naturvidenskaben. Med skabelsen af Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824 indskrev Ørsted sig som en pioner i dansk folkeoplysnings historie.
Af Helge Kragh

Bagsiden: Find en sø
Et Citizen Science Projekt, der går ud på at få skole- og gymnasieklasser samt almene borgere til at indsamle vandprøver fra søer og vandhuller over det ganske land.
Af Carsten R. Kjaer

Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer