Da Christopher Columbus kom til de nuværende Amerikanske Jomfruøer (som tidligere hed De Vestindiske Øer) på sin anden rejse over Atlanterhavet i 1493, var øerne allerede beboede. Men hvordan og hvornår øerne St. Croix, St. John og St. Thomas oprindeligt blev befolket, er usikkert. Nu er det endelig lykkedes et forskerhold at give et naturvidenskabeligt funderet bud på gåden.

Et internationalt forskerhold fra USA, Argentina, Storbritannien og Danmark, bestående af blandt andre professor Kaare Lund Rasmussen fra Syddansk Universitet og Casper Toftgaard fra Nationalmuseet har nemlig haft adgang til at foretage de første naturvidenskabelige dateringer af 128 arkæologisk udgravede potteskår fra syv forskellige lokaliteter på øerne, og deres resultater kan nu sammenholdes med arkæologernes tidligere dateringer, som var baseret på stil-analyser, fundsted og kulstof-14-datering af de omgivelser, potteskårene blev fundet i.

»Det er første gang, man laver en naturvidenskabelig datering af selve de potteskår, som er blevet efterladt af øernes tidligere beboere. Det giver en bedre datering af den kultur, der herskede på øerne, fordi potteskårene er den absolut vigtigste arkæologiske fundgruppe i det varme tropiske klima«, siger professor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Kaare Lund Rasmussen, der har stået for de kemiske analyser.

Med de nye termoluminiscens-dateringer af potteskårene har forskerne afsløret, at flere forskellige stilarter har været til stede på samme tid på øerne. Det tyder på, at flere forskellige kulturer har befundet sig på det samme sted samtidig – eller i hvert så fald så tæt på hinanden, at de kunne handle med hinanden. Og det modsiger til en vis grad den hidtil herskende teori, der går ud på, at indvandringen til øerne fandt sted i tre på hinanden følgende bølger sydfra; nærmere bestemt fra floden Orinocos udmunding i Venezuela.

Eksempelvis er der fem karakteristiske stilarter, der er fundet flere forskellige steder på de tre øer i et tidsrum, som forskerne daterer til 600-1200 e.v.t.

»Det indikerer, at disse fem forskellige folkeslag kan have boet på disse steder i det nævnte tidsrum. Måske ikke hele tiden – måske er man kommet og er rejst igen, for så atter at vende tilbage; men man har i hvert fald været inden for handelsafstand af hinanden. Det ser ud som om, rejserne er foregået i flere retninger, for eksempel både mod nord og mod syd,« forklarer Kaare Lund Rasmussen.

Brigitte Svennevig, Syddansk Universitet. Kilde: Heritage Science vol. 11, Art. No: 110 (2023).