Forskere har opdaget, at en lang række planter indeholder nogle specifikke gener (såkaldte root oncogenic loci (rol)-gener), som oprindeligt stammer fra bakterien Rhizobium rhizogenes, og som er blevet indsat i planterne for flere millioner år siden.

Omtrent sådan blev en af vores ældste afgrøder – sødkartoffel (Ipomoea batatas) – til den, som den er i dag. Det samme skete for te og flere andre planter. Fælles for dem er, at de fik nye gener og nye egenskaber – en gave fra bakterien Rhizobium rhizogenes, der har den særlige evne at kunne overføre en række gener til planter og derved ændre dem. Denne evne forsøger Henrik Lütken fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet nu at udnytte til menneskets fordel.

»Den her utrolige bakterie kan tilføje nogle af dens gener til planter i en proces, der kaldes transformation. På den måde kan den give dem en række nye fordele – og ind imellem nogle ulemper. Som forskere kan vi så genskabe og fremskynde denne proces og vælge de bedste resultater ud, så vi på en naturlig måde, kan få forbedrede blomsterplanter, afgrøder, fødevarer og meget andet, ligesom det skete for millioner af år siden i naturen,« forklarer Henrik Lütken.

Forskerne har også brugt bakterien til at forædle potteplanten koraltop, så den er blevet mere kompakt. Noget som gartneri-industrien efterspørger. I arbejdet med potteplanterne bemærkede Henrik Lütken og hans forskningshold, at de transformerede planter også fik væsentligt flere og længere rødder, hvilket fik dem på sporet af en hypotese: Bakteriens gener kan måske være med til at gøre planter tørkeresistente.

»Det er vi nu i gang med at bevise i et “Villum experiment”-projekt, ved at teste både vilde planter uden gener fra bakterien, og planter vi har forandret med hjælp fra den, i et tørkeforsøg,« forklarer Henrik Lütken.

Kristian Bjørn Hansen, Københavns Universitet.