Kort Nyt:

• Kulstof fra forbrænding ender i dybhavsgravene
• Røntgeninstrument booster materialeforskningen
• Forskere laver lovende kompositmateriale
• Forskere vil overvåge permafrostens mikrober
• Vandmysterie opklaret
• Dansk kvante-fremskridt

ARTIKLER:

Teknologi begrænser klodens farligste naturkatastrofe
Trods århundreders forskning er det fortsat umuligt at fastslå, præcis hvornår jordskælv rammer. Men ny viden om, hvor spændinger hober sig op i jordskorpen, og med moderne teknologi til at slå alarm med lysets hast, kan geologerne alligevel hvert år redde tusindvis af liv.
Af Niels Halfdan Hansen

Tilbage til fremtiden – En virusforskers syn på tre år i pandemiernes tegn
Virusforsker Anders Fomsgaard ser tilbage på alt det, som vi har lært i løbet af tre år med COVID-19-pandemi og abekopper.
Af Kristian Sjøgren

Med James Webb tilbage til selve tidens rand
I sommer begyndte rumteleskopet James Webb at sende smukke billeder ned til forskerne. Billederne viser blandt andet galakser, som ikke bare er nogle af de første i Universets historie, men tilsyneladende også så store og tunge, at de udfordrer vores forståelse af universets opbygning.
Af Peter Laursen

COVID-beregning førte til løsning på gammelt datalogisk problem
Corona gjorde mange af os til hobby-matematikere. Også de professionelle matematikere blev udfordret. Endda så meget, at det har inspireret en forsker ved Københavns Universitet til at løse et 30 år gammelt datalogisk problem.
Af Carsten R. Kjaer

Matematikken bag bedre forsikringer til en mere fair pris
Bag de forsikrings- og pensionsprodukter, de fleste af os kommer i kontakt med gennem livet, gemmer der sig en masse forsikringsmatematik. Forskningen indenfor området får nu en saltvandsindsprøjtning.
Af Mogens Bladt, Christian Furrer, Munir Hiabu og Mogens Steffensen

Gorillatestikler og kampen mellem kønskromosomerne – Forskere er på jagt i evolutionens maskinrum
Danske forskere får i disse år tilsendt testikler fra aber fra hele Europa med det formål at finde ud af, hvad testiklernes størrelse, kvaliteten af sæden og kampen mellem kønskromosomerne betyder for de evolutionære mekanismer, som får arter til at opstå.
Af Kristian Sjøgren. Forsker Mikkel Heide Schierup

Et dataanalytisk perspektiv på fædrebarsel
Nybagte fædre holder i gennemsnit 34 dages barsel. En gruppe studerende i datavidenskab har undersøgt, hvad dette gennemsnit egentlig dækker over. De finder store forskelle i fædres barsel afhængig af uddannelsesniveau, typen af job, og hvor i landet man bor.
Af Nicoline Sørensen, Andreas Osted, Clara Wolff og Rebekka Thomsen. Vejleder Palle Villesen.

BAGSIDEN: Når børn går til videnskab
Videnskabsklubben har fået Amalienborgprisen, som uddeles af Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond.
Af Carsten R. Kjaer

Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer