I 2016 opstod der rygter om den sibirske pest blandt rensdyrnomader på den sibiriske halvø Jamal. Op mod 2.300 rensdyr døde, 73 mennesker blev indlagt og en 12-årig dreng døde, inden sygdommen blev identificeret som miltbrand. Dens oprindelse var optøningen af et rensdyrkadaver, et offer for et miltbrandudbrud helt tilbage fra 1941. Bakterien havde i 75 år været forsvarligt pakket ind i tundralandskabets permafrost, men da en hedebølge med – for de arktiske egne – uvante temperaturer på 25-30 grader ramte i sommeren 2016, smeltede sneen og isen, og bakterierne tøede op.

Der ligger en latent trussel i form af gamle bakterier og vira, som er gemt i den nordlige halvkugles 23 millioner kvadratkilometer permafrost, og som kan tø op i takt med, at vejret bliver varmere. Overvågning af sygdomme i arktiske områder er derfor vigtigere end nogensinde. Forskere fra Syddansk Universitet vil nu i samarbejde med kolleger i Canada kigge på forskellige muligheder, så de på sigt kan udvikle et alarmsystem, der kan registrere vira og bakterier, som dukker op af den frosne jord.

»Vi vil gerne overvåge vand og jord i nærheden af permafrostområder – det hele i realtid, altså live,« fortæller lektor Roana de Oliveira Hansen fra NanoSYD ved SDU.

En arktisk rapport udarbejdet af NOAA Pacific Marine Environmental Laboratory i 2018 spekulerer i, at “sygdomme som den spanske syge, kopper og pest, som ellers er blevet udryddet, måske findes nedfrosset i permafrosten”, mens et fransk forskningsprojekt i 2014 varmede en 30.000 år gammel virus op, som forskeren havde fundet i permafrosten. Den blev aktiveret, 300 århundreder efter den var frosset ned.

»Truslen er reel. Derfor er det målet på sigt at udvikle en form for alarmsystem til de arktiske områder. I første omgang er der dog tale om et netværksprojekt, hvor det handler om at lære hinanden bedre at kende og se, hvordan vi bruger hinandens kompetencer bedst,« fortæller Roana de Oliveira Hansen.

NanoSYD har igennem en række tidligere forskningsprojekter opbygget en indgående viden indenfor live-overvågning af bakterier og vira, blandt andet testning af vand i Indiens undergrund, og har derudover udviklet bærbare systemer til påvisning af kemisk forurening.

Forskerne har i første omgang planlagt to workshops, hvor de vil udpege, hvilke bakterier de vil holde særligt øje med, samt diskutere, hvilke sensorteknologier der egner sig bedst til at løse opgaven. Det er målet, at netværksprojektet skal føre til yderligere tre projekter, hvor der vil blive sat fokus på at udvikle den nødvendige teknologi.

Sune Holst, SDU Tek