I bjergene i det sydøstlige Zimbabwe ligger ruinerne af den første store by i det sydlige Afrika. Stedet er kendt som Great Zimbabwe. Selve navnet Zimbabwe betyder “det store stenhus” på sproget ndebele, og faktisk har landet sit navn fra ruinbyen. Byen med kæmpe stenhuse var fra 1000-tallet hovedstaden i Shona-kongedømmet i dele af det nuværende Zimbabwe og Mozambique. Byen blomstrede, og mange mennesker har arbejdet og levet der, indtil den blev forladt i det 15. århundrede. Men hvordan har det kunnet lade sig gøre? For Great Zimbabwe ligger i et klimafølsomt område, og det har været en stor udfordring at sikre en stabil forsyning af vand til så mange mennesker og så meget kvæg.

Det mysterium har lektor Søren Munch Kristiansen fra Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, og David Stott fra Moesgaard Museum nu afdækket i en artikel i tidsskriftet Anthropocene i samarbejde med kolleger fra Sydafrika, England og Zimbabwe. Forskerne har ved hjælp af laserscanning fra luften og jordbundsundersøgelser undersøgt en række store lavninger i landskabet, som lokalt bliver kaldt “dhaka”. Lavningerne er ikke blevet undersøgt før, da man hidtil har troet, at de blot var opstået ved, at indbyggerne havde gravet ler til byggeri. De nye undersøgelser viser dog, at det langt fra kan være hele sandheden.

Undersøgelserne viser, at gruberne også må have været brugt til at opbevare og forvalte vand til byen. Der er tydelige tegn på, at lavningerne er gravet, hvor de kan opsamle overfladevand, og samtidig nedsive og opmagasinere grundvand til brug i de tørre perioder af året. Forskerne fandt flere dhaka’er, end man hidtil har kendt, og de er fundet, hvor små vandløb naturligt vil løbe igennem landskabet, når det regner, eller hvor der er grundvandskilder, som løber ud. Forskerne mener derfor, at dhaka fungerede som et sindrigt system til at sikre stabil vandforsyning, basalt set ved at skabe mere overflade- og grundvand, der kunne bruges også udenfor regnsæsonen.

Befolkningen i Great Zimbabwe har således for flere århundreder siden fundet på klima-smarte metoder til opbevaring og forvaltning af vand i et klimatisk set udfordrende område med en meget varm og tør sæson, en varm og våd sæson og endelig en varm og tør vinter.

Kathrine Eg Lindgaard, Aarhus Universitet, Kilde: Anthropocene, Volume 40, 2022, 100357.