AU

Kulstof fra forbrænding ender i dybhavsgravene

I flere studier har forskere fra Danish Center for Hadal Research (HADAL) ved Syddansk Universitet påvist, at dybhavsgrave modtager alle mulige slags materialer, der lejrer sig på bunden af gravene. Nu melder forskerne i tre nye publikationer, at svært omsætteligt organisk kulstof, inklusiv såkaldt black carbon, akkumuleres i store mængder i bunden af gravene.

Black carbon er partikler, der dannes ved afbrænding af især fossile brændstoffer og skov; aktiviteter, hvor der også frigives CO2. Forekomsten af black carbon er således en indikator på omfanget af fossil afbrænding. Partiklerne kan også i sig selv være med til at opvarme atmosfæren, da de bæres af vind og vejr til isdækkede områder, eksempelvis Arktis, hvor de lægger sig på isen og med deres mørke farve øger opvarmning og dermed afsmeltningen af isen.

»Og nu ser vi altså, at store mængder black carbon ender på bunden af dybhavsgrave,« siger Ronnie N. Glud, professor og leder af Danish Center for Hadal Research.

Mere konkret har forskerholdet regnet sig frem til, at der hvert år lagres et sted mellem 500.000 og 1.500.000 tons black carbon i de hadale dybhavsgrave, det vil sige den del af havbunden, der ligger på mere end seks kilometers dybde. Til sammenligning udledes der årligt 6.600.000 – 7.200.000 tons black carbon fra afbrænding af fossile brændstoffer.

Forskerne bygger deres beregninger på sedimentprøver, som de har hentet op fra forskellige dybhavsgrave, der alle er mere end seks km dybe og dermed en del af den hadale zone i havet. Den hadale zone dækker 1 procent af havbunden. Det er ikke kun uforholdsmæssigt store mængder black carbon, der deponeres i dybet; det gør andet svært nedbrydeligt kulstof også. Faktisk viser studierne, at der per kvadratmeter begraves mere end 70 gange mere svært nedbrydeligt kulstof i de centrale dele af gravene sammenlignet med dybhavet generelt.

Den hadale zone og dybhavsgravene udgør dermed oversete reservoirer af lagret kulstof og repræsenterer således en brik i det globale kulstofkredsløb og raten, hvormed CO2 akkumulerer i atmosfæren.

Ifølge Ronnie N. Glud fungerer dybhavsgravene som deponi for organisk materiale. Processen faciliteres af hyppige jordskælv, som er karakteristiske for de hadale systemer. Jordskælvene fører store mængder af materiale ned i de dybeste dele af gravene og begraver det i iltfrie sedimenter. Her vil materialet akkumulere gennem årtusinder.

Fotoet viser Ronnie N. Glud på et togt i oktober 2022, hvor han i et kølerum skal til at skære en sedimentkerne op, der er hentet op fra 7595 meters dybde i South Sandwich Trench.


Birgitte Svennevig, Syddansk Universitet