Hedebølger forekommer ikke kun på land – de opstår også i havet, hvor de får havtemperaturerne til at forblive usædvanligt høje i længere perioder. Marine hedebølger kan dække enorme havområder og have store konsekvenser for livet i havet. Et internationalt studie afslører nu, at marine hedebølger ikke kun påvirker havets økosystemer – de kan også ændre på, hvordan kulstof bliver lagret i oceanerne.

Havet af Jordens største såkaldte kulstofdræn. Det optager enorme mængder CO₂ fra atmosfæren, og i overfladevandet binder alger og andre fotosyntetiske mikroorganismer kulstoffet og omdanner det til organisk materiale. Når organismerne dør og synker mod havbunden, følger kulstoffet med, og i dybhavet kan det lagres i århundreder – ja, endda i tusinder af år.

Men ifølge det nye studie, der er publiceret i Nature Communications, kan marine hedebølger forstyrre denne naturlige transportmekanisme og svække havets rolle som langtidslager for kulstof. I stedet for at kulstoffet synker til bunds, bliver en større del af det tilbage i de øvre vandlag, hvor det hurtigere bliver nedbrudt og omdannet til CO₂, som derefter kan slippe op i atmosfæren igen.

Ifølge forskerne skal årsagen findes i forskydninger i havets mikroskopiske samfund. De har studeret to store marine hedebølger i Alaskabugten og observeret, at der under en hedebølge ophobede sig bittesmå partikler, som blev oppe i de øvre vandlag i stedet for at synke ned. Det gav mikroorganismerne mere tid til at nedbryde det organiske materiale og omdanne det til CO₂.

Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) vil marine hedebølger i fremtiden forekomme 20–50 gange oftere end før industrialiseringen. En rapport fra Roskilde Universitet, Marine heatwaves in Northern Sea Areas fra 2022, konkluderer, at marine hedebølger udgør en større trussel mod havmiljøet end den mere gradvise, globale opvarmning.

Studiet er ledet af Mariana B. Bif fra Monterey Bay Aquarium Research Institute, og marin mikrobiolog Sachia Traving fra Syddansk Universitet har bidraget til forskningen.

Birgitte Svennevig. Videnskabelig artikel: Nat Commun 16, 8535 (2025). doi.org/10.1038/s41467-025-63605-w